Viser opslag med etiketten snik snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snik snak. Vis alle opslag

27 marts 2014

HUNDEN ZAPPA: en forunderlig & interessant lille historie om vand - om end noget uvidenskabelig, så alligevel … !



Altså, lige lidt forhistorie … Jeg har i meeeeget lang tid renset mit drikkevand og det vand, jeg bruger i min mad og mine smoothies. Altså så længe, at jeg faktisk ikke kan huske præcis hvor længe. Tror min søster gav mig kanden i julegave engang, og så er jeg ikke stoppet siden.
 
Jeg føler faktisk at renset vandet smager meget bedre end vandet fra hanen. Derudover kan jeg ofte mærke på min krop, når filtret trænger til at blive skiftet, for så drikker jeg pludselig bare ikke så meget vand som jeg plejer - hvor jeg normalt mmmmmmm elsker vand og drikker meget af det. Som i 2-3 liter om dagen.
 
Og det er sådan set godt nok for mig. Min krop har givet mig svaret på, om renset vand er godt for min krop, og jeg behøver sådan set ikke andre argumenter. MEEEEEEEEN, hvis du måske lige trænger til et lille yndigt argument mere, inden du selv smutter ud og køber en kande og afprøver på egen krop, jamen så vil jeg lige fortælle dig en kort historie om en hund ...
 
Da min søster flyttede ind med sin kæreste for godt et halvt år siden, medbragte hun en rensekande magen til min. Hendes kæreste gik ikke så meget op i den slags, men begyndte tilfældigt at hælde det i hundens vandskål. En dag da han havde været ude og gå en tur med ZAPPA - som den søde hund hedder - hældte han postevand i skålen af gammel vane. Men ZAPPA ville ikke drikke vandet. Det undrede ham lidt, da ZAPPA ellers altid drikker vand efter en gåtur, men han tænkte ikke lige mere over det. En smule senere kom han i tanker om, at han måske lige skulle prøve at hælde noget af det rensede vand i skålen i stedet for, og skiftede derfor vandet ud - og HOVSA, så ville ZAPPA sørme gerne drikke vandet og var også ret tørstig. Altså altså, en klog lille vovse den ZAPPA !
 
Og så kan jeg da lige fortælle, at ZAPPA den dag i dag helst kun drikker vand fra regnvandspytter eller fra rensekanden, og at han skam af ”sine forældre” også har fået lov til at beholde disse lidt finere nøkker. Man kan jo ikke argumentere mod dens sanser og vilje, og vores dyr skal jo også leve og have godt. OG det gør ZAPPA helt sikkert i det kære hjem, hvor han er havnet <3
 
ÅRH, er ZAPPA ikke bare cute ?!
Renset vand - ja tak, og  vov …
 
Så lige til lidt information, hvis du ku bruge det … Rensning af det vand du drikker og bruger i din madlavning skulle være med til at REDUCERE INDHOLDET AF tungmetaller som bly, kobber, og zink, reducere klorindholdet og gøre vandet blødere, samt reducere indholdet af organiske forureninger, pesticider og bekæmpelsesmidler. Jeg har faktisk ikke selv forsøgt mig så meget med at hælde mit rensede vand på mit strygejern eller i min elkedel, men kalken skulle også reduceres i filtreringen og dermed kunne der jo måske være en fordel i at gøre det …
 
OG ALTSÅ, jeg kan sådan set skrive side op og side ned omkring rensning af dit drikkevand, og hvorledes forskellige filtre renser, såsom intensiv for-filtrering, filtrering vha. ionbytning og filtrering vha. aktivt kul og meget mere … Men jeg er ret sikker på, at hvis du ønsker mere information, så er du rask på tasterne og kan google en hel masse selv.
 
Der står rigtig meget information på nettet, og der er en del forskellige mærker som Dafi, Marella og Brita, og du kan både få filtre til rensning alene, men også nogle der TILFØJER MINERALER til vandet. Min kande er ret gammel og hed i sin tid Anna kande (vist nok Dafi nu), så jeg er endnu ikke overgået til tilføjelsen af mineraler. Det kunne jeg dog godt finde på at afprøve, når jeg på et tidspunkt vælger at udskifte den jeg har …

Måske er vores dyr egentlig meget kloge, og måske er det ikke så mærkeligt at min krop synes bedre om renset vand - selvom man jo ikke sådan lige med det blotte øje kan se et tydelige resultat nogen steder eller kan vide om man lever længere i den anden ende og sådan - men altså, måske er det bare ikke en helt så tosset en idé med det rensede vand, just saying ...
 
Et godt råd fra en af
vore firbenede venner J
 
VUF VUF,
naturbarnet

25 februar 2014

DU, DIN KROP & DIT SIND har brug for den optimale mængde søvn - HVER ENESTE NAT !!

Denne artikel af Chris MacDonald er altså et par øjne værd !! Den får på en kort og konkret måde ridset rigtig mange vigtige pointer op i forhold til søvn.
 
Chris sidste sætning: ”SØVN STÅR IKKE TIL FORHANDLING” !
 
Nu drikker jeg ikke selv kaffe, men dette er også en bemærkelsesværdig og interessant udtalelse i sig selv:

" … Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Hvor mange andre dyr har brug for konstant kemisk manipulation for at holde sig selv vågne?"
 

Artiklen påpeger især, at vi ikke kan lave "SØVNBULIMI" og indhente manglende søvn i weekenden - for de processer der foregår i løbet af natten, er med til at restituere vores krop og afbalancere vores sind, for ikke at tale om vores immunsystem ... Hvor mange ønsker KUN at være i godt humør, have en krop fuld af energi og være i stand til at bekæmpe diverse sygdomme i weekenderne - det er jo ikke sådan det fungere, og det burde vi blive meget mere bevidste om ?!!
 
Herudover nævnes et forsøg, hvor der konstateres nogle meget markante effekter på vores krop og psyke allerede efter kun p dage på reduceret søvn - herunder bla. at vi SPISER 30-40% MERE, og at vi har STØRRE TENDENS TIL CRAVINGS. Det er altså værd at bide mærke i ...
 
Chris bringer i artiklen også den generelle samfundsholdning på banen. Og det er en utrolig vigtig diskussion han meget kort tager hul på. At vi knytter styrke og effektivitet til det at kunne klare mere end sidemanden -  og hvis jeg så lige må skærpe debatten en smule - at vi får plejet vores image og ego i særlig grad, når vi kan udstråle en superman eller superwoman persona, der klarer det hele med 200 km i timen med den halve søvn. Men det er SGU IKKE EN SKID SEJT !!! Det er dumt og det er tåbeligt, og vi bør stoppe denne tendens. Det bør være FULDT UD OKAY - og ikke kun med ens leder, men også med ens kollegaer og hvem vi ellers omgiver os med - at sige fra og sige stop, når vores grænser er nået.    
 
Hvis du spørger mig, er vi i vesten blevet alt for immune overfor vores egne kroppe. Vi lytter ikke til dens signaler, og vi er ALT FOR LIDT VILLIGE til at gøre noget ved vores omstændigheder, selvom vi kan mærke at det ikke rigtig holder. Men vi opdrages også til at overhøre vores kroppe - starter jo allerede i folkeskolen, hvis ikke før, hvor vi ikke får lov at gå på toilettet, når vores krop har brug for det, eller bare rejse os og bevæge os lidt rundt, når vi mærker kroppen trænger til det. Vi skal sidde stille og følge med i undervisningen. Forståeligt nok - men jeg tror bare det er en model, der har nogle konsekvenser, vi ikke har indset alvoren af ...
 
Vi bør øve os i at lytte og have MEGET MERE RESPEKT for vores krop. Lad os få kropsbevidsthed og meditation på skoleskemaet, TAK ! Vi bør lære at have tillid til det vi mærker, at turde handle på det og lære at samarbejde med vores krop. Desværre lærer vi alt for meget at nedtrykke og overhøre. Måske fordi der er alt for meget fokus på hjerne, hoved, boglighed og faglighed - og hvis et barn i øvrigt skulle være alt for uroligt, er vi absolut ikke langsomme med en diagnose. Måske skulle barnet bare gå på en danseskole eller teaterskole, i stedet for en folkeskole med ét primært fokus; at læse videre, og videre, og videre. Jeg føler at netop manglen på en CONNECTION TIL VORES KROP, uanset hvordan den kommer til udtryk, er en farlig vej at være på, med mange grumme konsekvenser til følge …
 
I artiklen nævnes desuden, at vi i 1960 formentlig sov omkring 8,5 timer per nat, og det formodes i dag at være 1½-2 timer mindre. Kunne det mon have noget at sige i forhold til den grad og mængde af sygdomme og diagnoser som stress og depression, som ses i vores moderne samfund i dag ?!? HMMMMM, I WONDER ....

naturbarnets sidste sætning og spørgsmål for i dag:

”Hvordan bør det mon føles at være menneske, og
er vi styret af en samfundsmodel og nogle samfundsnormer,
der er helt galt afmarcheret ???” 
 
Godnat & sov en dejlig, hel nattesøvn i nat
- din krop og du fortjener det <3
 
nat nat,
naturbarnet



 
tihi ...
 

22 januar 2014

Hvorfor spiser jeg HIMALAYA SALT ... ?


Helt ærligt, hvad skal det lige til for …. ??
 
Mange har spurgt mig og jeg bliver stadig jævnligt spurgt, hvorfor jeg altid skriver Himalayasalt i mine opskrifter og ikke bare salt. Og hvis jeg skal svare helt ærligt, så var det faktisk til at starte med, bare fordi det var nyt og jeg ville prøve det. Årsagen til at jeg så i dag stort set kun bruger himalayasalt, er fordi jeg simpelthen også kan MÆRKE på min krop, at det på en eller anden måde er meget lettere for den at fordøje.
 
Når jeg spiser almindeligt salt i dag, får jeg ligesom en fornemmelse af at det er syre og virker ætsende i min krop. Jeg bliver helt tør i munden og meget tørstig. Der sker bare noget, som jeg faktisk ikke bryder mig om, og det kan måske være lidt svært at forklare, men signalerne fra min krop er ubehag på flere måder. OG POINTEN her er bare, at jeg slet ikke har samme ubehagelige fornemmelse, når jeg spiser Himalayasalt. Det mærkes stort set ikke.
 
Jeg har flere gange researchet omkring det, for at finde ud af hvorfor - og man kan bare finde rigtig meget både skidt og godt skrevet om Himalayasalt. Det dårlige er for det meste skrevet omkring advarsler om andet salt, der sælges som Himalayasalt og derved kan indeholde nogle urenheder eller stoffer, som vi ikke ønsker. Men en masse af det gode beskriver, at saltet ikke bleges som almindeligt hvidt salt og heller ikke opvarmes til de ekstremt høje temperaturer almindeligt salt gør, og derfor bibeholdes en del af nærringsstofferne i saltet. De naturlige mineraler og sporstoffer skulle gøre, at vores kroppe ikke skal hente kalk og andet fra vores knogler og krop generelt for at fordøje saltet. Salt er i princippet lidt svært for kroppen, men vi har brug for det og når det skal fordøjes hjælper det åbenbart at have de naturlige mineraler intakt, så vores kroppe ikke drænes for disse …
 


Denne Himalayasalt har jeg købt i en af Helsemins butikker, hvor de også har den i helt fin kvalitet. Den koster vist nok 25 kr.

Du kan selv søge mere information omkring det, og selv beslutte hvad du synes. Men ofte skrives der rigtig meget, og det kan være svært at vurdere kilderne og indholdet nøje. Og derfor vælger jeg som regel i sidste ende, at tro på de SIGNALER jeg får fra min krop.

Og MIN KROP siger hellere Himalayasalt end almindeligt salt J
Hvad siger din krop ?
 
Mere natur,
og mindre forarbejdning …
 
Ahhh for din krop,
naturbarnet





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

21 november 2013

BARCELONA - dejlig stemning, gode madoplevelser og en åbenbaring om kød ….

 
Jeg var et smut i Barcelona i efterårsferien fra onsdag til søndag, og det er virkelig en by jeg godt kunne vende tilbage til. Det var et godt tidspunkt, vejret var skønt og byen rummer en fantastisk afslappet stemning - og så er der altså bare noget helt særligt ved spanske toner fra en akustisk guitar, hvis du spørger mig ….
 
Jeg må sige, at det faktisk var lidt nemmere for mig at spise ude i Barcelona end jeg havde forventet. På intet tidspunkt gik jeg på kompromis med gluten eller mel i det hele taget, og jeg levede alle 4-5 dage uden. Altså helt som jeg plejer jo - men fedt at det kan lykkes, når man skal købe al mad ude.
 
Her får du lige lidt af menuen, kommenteret, samt en åbenbaring jeg virkelig fik at mærke på egen krop … Velbekomme!
 
Barcelona
- og mad i billeder
 
Lidt af menuen
Smoothies og frisk skåret frugt
Jeg var meget overrasket over at der på næsten hvert gadehjørne - overdrivelse fremmer forståelsen - var frisk frugt skåret i mundrette stykker og frisklavede smoothies til meget overkommelige priser. Der var virkelig al slags frugt, selv friske kokosstykker fra friske kokosnødder. Det var virkelig slaraffenland for mig ! 
 
Wok box uden nudler
Vi fandt også dette sted, wok to walk, ved det store food market på Ramblaen. Det helt særlige her i forhold til Danmark, er det fokus på kundebehov, som vi nogle gange mangler lidt herhjemme. I stedet for kun at have valget mellem forskellige former for nudler og ris, så kunne man også vælge grøntsager. Dermed kunne jeg få en wok med grøntsager, æg, oksekød og stærk chili. Det var godt nok ikke så spansk, men super lækker frokost lige ud af wokken…
 
 
Kage uden mel
Shit, jeg spiste hvidt sukker på turen. MEN ALTSÅ - den kage var totally to die for. En kage med bunde uden mel som en fast del af menukortet. Jamen det skulle da prøves - jeg var jo også på ferie … Og selvom jeg altså ikke har det skide godt i kroppen med det hvide sukker, så vil jeg mene at denne ene gang er en gang jeg ikke fortryder. Den kage smagte vidunderligt i en fantastisk frisk kombination med hindbær, cremet vanilje, crunchy hasselnød og sprød mørk chokolade. Mums siger jeg bare. Gracias queridos españoles !
 
 
Vildtsvine kasserolle
Jeg var til gengæld lettere skuffet over selve centrum af Barcelona i forhold til spise vaskeægte, traditionel tapas. Det var vist blevet alt for kommercielt og man skal nok kende stederne eller begive sig et godt stykke ud af centrum for at finde rigtig autentisk tapas. Det bedste og mest rustikke måltid vi fik, var i bjergene en time udenfor Barcelona - seriøst den bedste mad på hele turen. Kasserolle med vildtsvin. Man kunne nærmest fornemme stedets mama, som havde stået og kræset omkring denne ret i mange mange timer. Lækker fyldig smag med rødvin, løg og gulerødder. Billedet ”does not do it justice” !
 
  
Vi var ude i bjergene for at opleve en tur i luftballon. Jeg har aldrig prøvet det før, og det kan altså virkelig godt anbefales. Det var en helt fantastisk dag - både med turen op i luften i over 1200 meters højde over skyerne, hvor solen skinnede så skønt, og så bagefter med en tur ud til den hyggelige kro med disse smagfulde, meget traditionelle, spanske retter .... 

Og det var faktisk her jeg fik min lille åbenbaring at føle på egen krop. Jeg er nemlig særdeles vant til at spise kød, og faktisk også i ret store mængder ind imellem. Og lige præcis denne dag havde vi kun fået frugt til morgenmad og dette var en ret sen frokost, så jeg var mildest talt skrupsulten. Jeg kunne imidlertid ikke spise hele retten selv. Det ligner mig overhovedet ikke. Jeg kunne virkelig mærke, at jeg blev meget hurtigere mæt end normalt og det var lidt en sjov oplevelse.
 
Umiddelbart er min fornemmelse at det var kødet, der havde en helt anden struktur end jeg er vant til. Kødet var særdeles mørkt, og jeg tænker at den næring der er i et vildtsvin fra de spanske skove er langt højere end næringsværdien i kød herhjemme. Det blev virkelig lige sat fuldkommen på spidsen for mig i forhold til hvordan jeg nogle gange føler jeg kan spise kæmpemæssige mængder kød herhjemme i lille DK, men her kunne jeg ikke engang spise 2/3 dele af den mængde I ser på billedet. Det fortalte i hvert fald mig, at min fornemmelse omkring vores behandling af dyr og det vi fodrer dem med, er gået hen og blevet alt alt for langt fra naturen og dermed tæt på næringsløst. Udover at kød herhjemme pumpes med en masse vand og salt. Klamt. Der var virkelig en markant forskel at mærke for mig. Det var ikke bare lidt hurtigere mæt, eller jeg var nok ikke så sulten alligevel. Det føltes markant og som om min krop fik næring fra hver eneste bid, og jeg følte mig seriøst mættet og ikke bare ’fyldt op’. Denne forskel blev særdeles markant for mig gennem denne oplevelse, som jeg også kan få det af LCHF mad med højt fedtindhold, men her meget udpræget med kød. Måske jeg skal spise noget mere vildtkød, og hermed menes altså ikke majsfodrede ænder ….
 
To try listen: prøv at finde en lokal bondemand med fritgående økologiske kvæg ! Det kunne måske betale sig i forhold til den mindre mængde kød, man ville ende med at spise ….
 
At rejse er virkelig at leve
- eventyret gør mig nemlig fuldt til stede J
 
Gracias Barcelona,
LevSundtNU

24 oktober 2013

SPIS LØS: et måltid kun på GRØNTSAGER - har du prøvet det ????



Det har jeg !!
- og det tog altså også lige en rum tid ...
 
Jeg har efterhånden læst en del om at leve FULLY RAW - og herunder har du lidt info samt lidt af mine tanker og erfaringer omkring denne livsstil og måde at spise på.

Og lige herunder får du min opskrift på den (næsten) fully raw tomatsuppe, som jeg forsøgte at bide skeer med og faktisk stort set spiste hele portionen af helt ALENE, som et aftensmåltid. Man går absolut ikke sulten i seng!! Velbekomme - siger jeg bare J
 
Tomatsuppe, tomatsuppe
- og atter tomatsuppe …
 
Ingredienser
2 ds hk økologiske tomater
6 friske økologiske tomater
2 mini hvidløg, eller 4 fed almindelig
1 stort økologisk rødløg
1 stor rød økologisk peberfrugt
En bunke krydderier og krydderurter *
Evt. en frisk chili m/u kerner
 
Opskrift
1) Skær alle grøntsagerne i små bitte tern
2) Bland med de hakkede tomater og rør godt rundt
3) Tilsæt alle krydderierne og rør godt rundt
4) Stil eventuelt på køl en halv times tid for at trække
5) Spis - og spis løs, ALT hvad du kan fylde i dig !
 
*Himalayasalt, peber, chiliflager, røget paprika, paprika, en bitte smule karry, samt en røvfuld oregano
 
Har du hørt om fully raw ?
Har du hørt om fully raw efter 80-10-10 fordelingen ?
 
Ellers kan jeg fortælle at det er mennesker, der lever alene på raw food baseret på en KALORIE fordeling, hvor 80% af deres kalorier kommer fra frugt, 10% fra grøntsager og de resterende 10% fra nødder, frø og kerner. Altså en hulens masse frugt og grønt, og en meget lille bitte smule nødder, frø og kerner.
 
Det er dem, der faktisk spiser et frokostmåltid bestående af 20 øko bananer, eller et aftensmåltid bestående af 30 blommer, 2 salathoveder, en squash og en bakke cherrytomater samt lidt friske krydderurter. Det er ikke så lidt de får indenbords disse fully raw spisere. Hvis de skal holde deres energiniveau højt, og så samtidig deres forbrænding høj, så ender de faktisk med at spise kolossale mængder frugt og grønt på en dag.
 
Og netop derfor tænkte jeg, at jeg da klart skulle se og mærke på egen krop, hvad det var for noget disse ”ekstremister” egentlig havde gang i. Er der en idé i det her, eller hvordan…?! Men især efter mine juicefaster, hvor jeg har haft lidt svært ved at gå direkte på kød og så føle mig nok mæt, så har dette været nogle sjove eksperimenter at begive mig ud i. Jeg har så både forsøgt mig med disse kæmpe måltider af alene grøntsager, men også alene frugt.

Umiddelbart virker det altså meget godt på min krop. Man får virkelig en stor mave når man har spist, men faktisk en super fed følelse bare at spise og spise uden man behøver føle der er en grænse. Og man skal altså spise ret så meget for at ens forbrænding holdes i vejret. Men dagen efter har det været som om min fordøjelse har fået et ordentligt boost, og min mave var helt inde på plads igen og min krop føltes let og fuld af energi. Det giver faktisk lidt af en abundance følelse, en følelse af total TILLADT nydelse og overflod bare at svælge sig i frisk ananas, vindruer, blommer, appelsiner og andet lækker saftig frugt - lige indtil man ikke kan mere. Man behøver ikke spare, og man kan spise en ekstrem variation af frugt og grønt helt som man har lyst til. Det er lidt af en fryd, især de første par gange…
 
Jeg ved dog ikke lige om det er en livsstil jeg vil tage fuldt ud til mig. Er måske en smule dyrt herhjemme i Danmark, hvor der ikke lige er farmers market på hvert et torv, og hvor priserne på økologi og mad generelt bare er ret højt. Foruden det faktum, at jeg til trods for stor variation af frugt og grønt, nok alligevel går død i ren frugt og grøntsager, og alt for hurtigt alt for meget kommer til at savne mit kød og mine fedtstoffer. Det giver altså lidt en anden form for mæthed, men altså jeg skal ikke kunne sige om det bare er en vanesag, men det er det jo vel nok. Faktisk synes jeg det har hjulpet min fordøjelse med et enkelt fully raw måltid, hvis jeg lige har givet den en enkelt udfordring for meget og den har brokket sig. Ikke noget med piller, pulver, te eller andet mærkeligt, bare ét fully raw måltid, og så er der styr på mavsen igen. Kan anbefales, prøv det af !
 
Eneste umiddelbart jeg lige må huske at sige er, at det frugt du spiser virkelig skal være modent. Helst brune pletter på bananerne !!! Og som jeg kan læse mig frem til er det fordi, at det er den måde kalorierne er lettest optagelige for kroppen, altså de stivelsesholdige stoffer der er i frugt har omdannet sig til frugtsukker og dermed bedre for kroppen i denne her sammenhæng. Og så for resten, bør jeg også lige nævne, at man faktisk får en del energi af at spise på denne fully raw 80-10-10 måde - hvis man altså tager udfordringen seriøs nok og spiser rigeligt - man skal bare huske at det ofte føles allermest dagen efter…
 
ALT du kan spise
- den rene overflod J
 
Foodylicious,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

16 oktober 2013

Psssstt - har du set dette program ”Dem der gør os fede” ………… ?!?!

Hvis du har brug for lidt støtte til at fravælge det hvide sukker, få mere information omkring hvilke sukkerformer der er rigtig skidt for os, samt en hel del virkelig interessant historik og et lærerigt perspektiv på fedmeepidemien, så er dette program måske lige præcis noget for dig… Rigtig god fornøjelse J
 
TV programmet
”Dem der gør os fede”

LINK til det første af 3 programmer på DR
 
Jeg synes de 2 første programmer er helt fantastiske til at illustrere, hvor vi er kommet på afveje med vores kost og de madvarer vi kan købe i supermarkederne samt de færdiglavede fra fastfoodindustrien, og hvordan det er endt som det påvirker vores helbred.
 
Herudover giver programmerne faktisk rigtig god støtte til overvægtige (og alle dem der fordømmer) i forhold til en forståelse for mekanismerne i sukker og hvordan det påvirker vores sult på måder, der gør vi ikke mærker mæthed. Fantastisk vigtig pointe.
 
Det sidste program synes jeg også er godt, men her bliver det lidt sværere at skelne deres holdning til sukker versus fedtstof. Jeg er meget enig i at de dårlige fedtstoffer er problematiske, men de mangler lige dette sidste perspektiv. For hvis I spørger mig, er der virkelig stor forskel på fedtstoffer. STOR !!!
 
Programmerne er ellers virkelig godt lavet og man er interesseret og underholdt hele vejen igennem.
 
Sund information om vores madvarer J
 
Haps haps,
evSundtNU

30 september 2013

OIL pulling - nem og billig udrensning


Oil pulling er en gammel ayurvedisk tradition fra Indien, som skulle have et utal af gavnlige effekter. Inderne har gjort det i årtusinder, og der findes faktisk en hel del rigtig spændende læsning om metoden. Der kan anvendes sesamolie, kokosolie eller solsikkeolie, men som jeg kan læse mig frem til er det sesamolien, der anbefales af de fleste.
 
Sesamolie har et højt indhold af antioxidanter, E-vitamin og flerumættede fedtsyrer, samt væsentlige antibakterielle egenskaber. Og oil pulling med sesamolie er desuden blevet researchet i forskellige sammenhænge, så metodens gavnlige effekter må siges at være begyndt at blive påviste. Så kan vist ikke bare afskrives som en gammel tosset skik J
 
Af gavnlige effekter nævnes blandt rigtig mange:
udrensning herunder for tungmetaller, reduktion af inflammation og uhensigtsmæssige bakterier, modvirkning af migræne, forbedret mundhygiejne, afbalancering af hormonbalance, reduktion af allergiske reaktioner og eksem, forbedret syn, forbedret søvn, bedre leverfunktion ….
 
Jeg har ikke været i gang særlig længe selv, men det er faktisk en meget rar fornemmelse når først munden er skyllet. Helt ren i munden og meget glatte tænder. Så jeg tænker, at hvis man er FRISK, så kan man jo bare prøve det af og se om det har en effekt - det er jo nemt og billigt og ligetil J
 
Oil pulling
- med sesamolie
 
Du skal bruge
1 spsk økologisk sesamolie
 
Sådan gør du
1) Tag en spiseskefuld olie i munden
2) Kør olien godt og grundigt rundt i munden i 10-15 minutter *
3) Spyt al olien ud og skyl efter
4) DONE J
 
* som når du skyller tænder efter tandbørstning, swooshing
 
OBS: man må ikke synke noget af olien, og man bør heller ikke overgøre det, da de ting olien så har trukket ud gennem slimhinderne ryger tilbage i kroppen igen
 
De allerfleste kilder skriver, at man kun skal gøre det i 10-15 minutter 1 gang om dagen. Men et enkelt sted fandt jeg, at man skulle gøre det i 20 minutter 4 gange om dagen. Så det afhænger vist lidt af hvor kraftigt man ønsker at gå til værks. De skriver dog også, at man kun skal fortsætte til olien bliver hvid og skummende, og for mig passer det altså meget godt med 10-12 minutter. Olien bliver meget lettere flydende, og er lige til at spytte ud. Og sidst anbefales det også, at rense og børste tænder først.
 
Den nemme og billige udrensning J
 
Swoosh swoosh away,
LevSundtNU




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

26 september 2013

Juicefaste - igen igen - og lidt om mine erfaringer ....


I juli måned gav jeg mig selv udfordringen med endnu en 7 dages juicefaste. Man tror ikke man kan, men det kan man godt! Og så er det altså bare en virkelig rar fornemmelse i kroppen bagefter - ellers gad jeg sgu da heller ikke J

Denne gang havde jeg fokus på at få endnu flere af de bladgrønne og mørkegrønne grøntsager med, og herudover eksperimenterede jeg med noget mere juice per dag end sidste gang, samt ingen tykkere, blendede smoothies. Her får du ingredienslisten og lidt om mine erfaringer nedenunder. GOD FORNØJELSE !

Juicefaste
- 7 dage, 4 liter pr dag !

Ingredienser
Juicer
1 bundt rabarber
2 bundt selleri
1 blomkål
2 savoykål
1 spidskål
6 romaniesalat
5 agurker
6 squash
6 broccoli
6 økologiske æbler
6 økologiske pærer
1 bakke nektariner
1 stor vandmelon
6 økologiske citroner

Eliksirer
8 økologiske lime
6 økologiske citroner
3 pakker økologisk ingefær

EKSTRA
2 tuber økologisk tomatpure
3 valnødder
5 mandler
4 macadamianødder
Gel af chiafrø, blendede hørfrø og renset vand

PLUS
Ca. 2-3 gange dosis af fiskeolie

Mine erfaringer
Fra min første 7 dages juicefaste havde jeg gjort mig mange erfaringer omkring udrensning og samlet en del viden blandt andet om støttende urter og planter i denne forbindelse. Du kan læse en masse om alt dette i disse tre indlæg:

http://levsundtnu.blogspot.dk/2012/12/min-juicefaste-i-december-maned-1.html
http://levsundtnu.blogspot.dk/2012/12/min-juicefaste-i-december-maned-2.html
http://levsundtnu.blogspot.dk/2013/01/7-dages-juicefaste-ekstra-tips-og-ideer.html

Denne gang ville jeg se, om jeg stadig havde brug for udrensning, hvilket man meget hurtigt mærker på ’vattet på tænderne’, og heldigvis var der faktisk langt fra så meget som første gang. Det skulle der helst heller ikke gerne være, da jeg denne gang ikke havde været udsat for kemisk, giftig påvirkning fra min tidligere arbejdsplads. Så forholdsvis ren stadig, fedt !

Herudover havde jeg i mellemtiden læst en del om juicing, og fundet ud af at man risikerer forbrændingen daler for meget, hvis man ikke får juice nok. Det mærkes ikke nødvendigvis undervejs, men det kan mærkes efterfølgende, når man begynder at spise fast føde igen. Herved kan man få helt ustyrlig sult og så tage en del på, hvis kroppen er blevet for sultet og forbrændingen er faldet for meget under juicefasten.

De fleste steder jeg læste, skrev at man skulle op på minimum 4 liter friskpresset juice om dagen. Så derfor forsøgte jeg at komme op på dette - og det krævede altså en hel del frugt og grønt samt en god times tid i køkkenet, sådan cirka hver anden dag. Jeg håber listen herover er fyldestgørende, men jeg kan have glemt et par enkelte ting. Så hvis du selv går i gang, så er det en rigtig god basis indkøbsliste, som du kan supplere hvis nødvendigt og du mangler lidt op til de 4 liter per dag. Jeg sørgede for at lave forskellige juicer, så de havde forskellig smag samt en stærk eliksir af citrusfrugterne og ingefæren med skral, som jeg supplerede op med for at give ekstra smagsnuancer og forskellig styrke til juicerne.

Der var faktisk også en ret stor forskel at mærke i forhold til at øge til 4 liter per dag. Energien var der mere fra starten af, og jeg var ikke helt så livløs i kroppen, som ved min første 7 dages juicefaste. Men som jeg også har skrevet før, så husk INGEN hård motion eller træning ved juicefaste, for din krop skal bruge ALLE sine ressourcer på at rense dig ud, og ikke på motion. Kun lette gåture. Så faktisk tror jeg det virkede ret godt med den øgede mængde juice i forhold til at jeg følte mig mere ovenpå.

Jeg krydrede denne gang juicefasten med lidt ekstra om aftenen. Jeg drak blandt andet lidt økologisk tomatpure opløst i et lille glas vand samt en spiseskefuld eller to af gel lavet på chiafrø, hørfrø og renset vand. Det gav lidt mere bund i maven, så jeg ikke følte så meget sult, når jeg skulle sove. I løbet af dagen synes jeg ikke rigtig det var noget problem, for jeg følte jeg drak juice hele tiden. Jeg delte det op i mindre mængder, formentlig et sted mellem 200-400 ml per gang, og så en gang i timen eller hver anden time, i vågen tilstand.

Mine erfaringer denne gang var bestemt, at man bør hælde så meget juice indenbords man overhovedet nærmest kan komme til. Det øger forbrændingen, og jeg følte man opbyggede en hel del energi i kroppen. Så trenden fra sidst til denne gang, var helt klart at gå fra lidt "hårdere" udrensning til mere opbygning, afbalancering og energi. Jeg følte desuden bagefter, at jeg havde langt større velvære i min krop samt at den føltes meget lettere.

Den eneste udfordring jeg har haft efterfølgende, har været at min fordøjelse skulle køres meget langsomt i gang igen. Det var som om jeg slet ikke kunne spise kød i starten, men det er jeg heldigvis kommet i gang med igen. Det krævede dog meget mindre mængder og man bør nok lige overveje grundigt, hvordan man på en nænsom måde starter op på den faste føde igen efter sin juicefaste. Eller du kan tage det som et skridt mod at blive vegetar - ville gøre det noget nemmere, da man ikke har det nær så godt når man har spist kød længere ... Jeg spiste en del fisk og skaldyr efterfølgende, som min krop havde det en del lettere med. Foruden selvfølgelig en masse frugt og grønt stadig, bare ikke nødvendigvis i juicet form J

ohhh so JUICY,
LevSundtNU



Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

30 juni 2013

En naturlig og billig kilde til OMEGA-3 & kostfibre


Jeg elsker virkelig chiafrø, som er fulde af omega-3, fibre, vitaminer og mineraler. Og jeg bruger dem i en del af mine opskrifter som en helt naturlig gelerings-agent eller jævner, såsom i denne nougatcreme og denne mandelcreme.  Både hele og blendede, som du kan se. Meget sunde alternativer og så er begge disse cremer utroligt nemme at lave.

MEN, hvis du ikke har chiafrø, ønsker et billigere alternativ eller bare gerne vil variere en smule, så fungerer HØRFRØ altså som en god substitut. De er meget ens disse frø og er begge gode kilder til omega-3. De indeholder begge en god mængde sunde fedtstoffer, protein og fibre. Foruden kalium, kalcium, magnesium og jern. Chiafrøene indeholder flest fibre, hvorimod hørfrøene indeholder mest magnesium og vitamin B6. Og begge frø hjælper din fordøjelsen grundet fiberindholdet, der giver dem denne her geleringsevne.
 
Den bedste måde at få et godt tilskud af hørfrø og dermed omega-3 fedtsyrer og fibre er derfor enten at lave en gel af dem, eller at blende dem til en fin mel. Jeg beskriver nærmere hvordan og hvorfor herunder. Velbekomme!
 
HØRFRØ

Ingredienser
Gel af hørfrø
1 del økologiske hørfrø
10-12 dele filtreret vand
- eller afkølet kogt vand
 
Drys med blendede hørfrø
2 dl blendede hørfrø
1 dl kokosmel, blend evt. halvdelen med hørfrøene
½ dl blendede græskarkerner
½ dl knuste cashewnødder
1 dl knuste hasselnødder
1 dl knuste mandler
½ dl hampefrø
 
(alt sammen helst økologisk)
 
Opskrift
1) Blend evt. hørfrøene i en minihakker eller kaffekværn til en meget fin mel
2) Bland hørfrøene eller hørfrømelet med vand og sæt i køleskabet
3) Lad dem stå natten over og brug herefter i drikke, smoothies eller andre retter

Årsagen til at det er godt at lave en gel ud af hørfrøene eller blende dem til en fin mel er, at de kan sætte sig fast til tarmvæggen og dermed kan noget af deres fantastiske helseeffekt forbigå, hvis det ender således. Så lav til en gel eller blend til fin mel, og du har en skøn og naturlig kilde til omega-3, fibre og en hel del mineraler … Fibrene arbejder således meget bedre med dine tarme og forbedrer din fordøjelse samt din udskillelse af affaldsstoffer, som disse fibre også er med til at transportere ud af din krop. Uhh, skøn vej til sundhed og naturlig ungdom.
 
Jeg anvender også de blendede hørfrø som drys på min mad – fx bare som topping på en kødsovs med revne gulerødder. Du smager det slet ikke og det giver fantastiske, naturlige nærringsstoffer til din krop. Et tip jeg har opsnappet hos ”guruen” Jon Gabriel. Han arbejder blandt andet med visualiseringer som en vej til den krop man ønsker. Dette ligger ikke langt fra min egen tilgang og min anvendelse af mindfulness og meditation som en grundsten i forhold til at tage en holistisk tilgang til kroppen (og sindet og sjælen). Jeg kan godt anbefale at snuse nærmere til hans bøger eller andre aktiviteter på nettet ….
 
Min egen drys kan du se herover, hvor jeg anvender en blanding af frø, kerner, nødder, kokos og mandler. De knuste nødder laver jeg ofte bare i en pose og bruger en kagerulle til at knuse dem med. Så opnår jeg en god størrelse og bibeholder noget knas uden at få blendet dem for fint i en blender. Bland evt. lidt morbær, gojibær eller små rosiner i mixet, eller forskellige pulver som maqui, acai, granatæble eller maca for ekstra energi. Det er et herligt mix, og kan også klart anbefales på toppen af en tyk, frossen smoothie du spiser med ske, i selve smoothien, eller hvis du spiser mælkeprodukt så på toppen af din yoghurt. Guf for din krop!
 
Naturlige kilder til omega-3 og fibre!
 
KNAS & GUF,
LevSundtNU



Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com