Viser opslag med etiketten restaurantbesøg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten restaurantbesøg. Vis alle opslag

24 juli 2014

råbar i Århus - klart et besøg værd !


Jeg har i mange år vidst der var en raw food restaurant, der hedder råbar og den troede jeg da bare lige jeg skulle besøge .... men fandt så ud af, at den lå i Århus !! Og det er jo en smule fra København. I sidste weekend besøgte jeg så endelig råbar, og det var en særdeles hyggelig, afslappende og smagfuld oplevelse J

Alene selve gåturen ned langs åen, hvor restauranten ligger op til, var virkelig en hyggelig sommeroplevelse i sig selv. Ejerne har også smidt paller med fåreskind udenfor på græsset, så man kan sidde i solen og nyde sin mad eller bare lidt friske drikkevarer med udsigten til åen, inden den løber ind i selve centrum af Århus.

På råbar fik jeg virkelig det DET BEDSTE DEHYDREREDE BRØD, jeg nogensinde har fået. Normalt spiser jeg ikke boghvede, da det indeholder stivelse, som jeg kan have det ret svært ved, men det kunne altså ikke holde mig fra dette helt vildt smagfulde brød !! Det var fuld af tomat og krydderier, og det har jeg som sådan prøvet før i dehydreret brød, men af en eller anden årsag var dette brød bare smagfuldt på en noget anden, vildt lækker måde. Ejeren sagde, at det også var deres egen opskrift, så forståeligt jeg ikke har mødt lige denne smags-ekplosion før.

Herunder kan du se billederne af vores tapas menu, som vi delte to personer og så beskriver jeg lige menuen lidt nærmere. Menuen kostede 350 kr. og 450 kr. hvis man ønskede bobler til. Vi bestilte desuden en varm kakao, som var LIGE I ØJET til det stykke kage, der var med i tapas menuen, og så fik jeg en friskpresset juice til maden. Et skønt raw måltid, hvor man fik lidt af det hele.

God fornøjelse, hvis du tager et smut forbi råbar !

Tapas menuen

  ... den friskpressede juice på det allerøverste billede 
var lavet på gulerød, grape, æble og ekstra ingefær ...





Powershots med ingefær, 
citron og chlorella, 
samt månedens salat 
med mandler, broccoli,  
syltede rødløg og 
cashewnøddedressing









Sushi med blomkålsris,
agurk, gulerødder,
syltede rødløg, gulerødder,
tamari, syltet ingefær
og peanutdressing





Snacks med grisinipinde, 
dehydreret brød med 
tomat og krydderier, 
chips af pastinak og rødbede 
med krydderurter, samt 
to slags dip med rødbede 
og krydderurter – den grønne 
med cashewnødder, hvidløg, 
persille og basilikum smagte 
DØD LÆKKERT !









Seleri-rødbede bøf med 
tomatsalsa med 
rødløg og koriander




Kage med bund af dadler og nødder, 
topping af kiwi og mynte, 
og så liiiiige en varm raw kakao til - 
lavet på nøddemælk, sødet med en 
smule agave sirup og kreeret med 
skum på toppen og en helt vildt 
god balance i smagen, til den kraftige 
side med kakaoen og alligevel blød
 og lækker. LIGE MIG !






Det jeg mindst synes om var sushien, som for mig der ikke er vant til at spise sushi, måske smagte lidt for meget af tang, når de andre råvarer er så ferske. Og FAVORITTERNE var så helt klart det dehydrerede brød med tomat, cashewdippen med hvidløg og basilikum, og den helt perfekte, velsmagende varme kakao med skum på toppen. Herudover så jeg den spidskålswrap nogle af de andre kunder fik serveret, og hvis jeg kom et smut forbi en anden gang, så kunne det sagtens ende som mit valg fra menuen.

naturlig mad i Århus !

namme li nam,
naturbarnet





ps. ejeren, eller måske en af dem, var rigtig flink og sød at snakke med om maden, 
og bare hvis du tænker over det, så aner han ikke at jeg laver dette indlæg, 
og derfor på ingen måde en betalt anbefaling .... 




27 december 2013

Mad i billeder fra MALAGA - samt tusind tak for i år & et ønske om et MAGISK NYTÅR til jer alle !


naturbarnet ønsker jer alle et rigtig dejligt, glædeligt, fantastisk, vidunderligt, smukt, meningsfyldt, magisk, eventyrligt og lykkebringende NYTÅR !
 
Jeg var en lille smuttur i Malaga her i december måned. Kom hjem den 23. december med en lille smule ekstra farve i kinderne og lidt ekstra energi i kroppen. Skønt !
 
Det var virkelig en fantastisk tur med en del dejlige solskinstimer og temperaturer på ca. 18 grader. Det kan varmt anbefales… Stranden var skøn og selve den centrale bydel var vidunderlig smuk. Små bitte snørklede gader med gamle bygninger, kirker, små hyggelige butikker og flere idylliske pladser med springvand, afslappet atmosfære og lækker mad. Herunder får I lige nogle billeder fra mit bedste måltid, der bestod af en vifte af seriøst lækre og mere modernede anrettede tapas. Velbekomme!
 
TAPAS
- La Plaza, Malaga
 
Da jeg jo ikke rigtig spiser stivelse af nogen slags, så undgik jeg det brød og anden stivelse på disse retter og spiste grøn salat til i stedet .... Jeg måtte dog lige smage en lille bitte gaffel-fuld af den marokkanske couscous, som var helt fantastisk aromatisk og meget smagfuld !


 

 
 


Jeg elsker virkelig mad med gode, naturlige råvarer tilsat god smag og krydderi. Det bragte Malaga virkelig på. Læg pænt mærke til den gule dressing på de grillede chorizo pølser, ÅH det var mums, og de lavede alle deres dressinger og sovse selv - imponerende. Og så samtidig serveret i solen på en hyggelig lille plads i centrum, varm oplevelse på alle måder - kunne ikke blive meget bedre !

Jeg vil lige samtidig TAKKE for alle jer, der læser med, kommenterer, kommer med ønsker og for den utrolige modtagelse min nye facebook side allerede har fået på så kort tid. Jeg fik desuden i dag en rigtig skøn besked for en ven, jeg ikke har set i en del år. Han takkede for al min inspiration til en sund og ’kemi-fri’ hverdag her på bloggen og håbede på mere næste år. Det varmede utrolig meget, og en ekstra tak til ham <3
 
Jeg håber at naturbarnet fortsat vil bringe flere og flere mennesker inspiration til en mere naturlig kost, der også er let at lave og som smager godt. Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der hjælper mig med at sprede denne inspiration. Og jeg håber det nye år vil bringe på en masse nye eventyr, hvor jeg udover facebook siden også vil sætte et par andre nye projekter i søen. Ser frem til at dele det alt sammen med jer i 2014.
 
Et fantastisk nytår fra mig til jer
- håber det nye år bringer jer masser af magi & eventyr J
 
Nammenam,
naturbarnet

08 september 2013

Det skønneste fødselsdagsmåltid - chokoladekage og varm kakao med god samvittighed



Det var min fødselsdag i sidste uge, og her blev jeg virkelig forkælet !! Jeg blev hentet efter arbejde af en rigtig god veninde, som kørte mig til en restaurant jeg længe gerne har villet besøge, men bare ikke fået gjort … Og det var en skøn skøn oplevelse.
 
Jeg fik flag på bordet, og serveret en masse lækkert, sundt og velsmagende fra menukortet. Tusind tak til søde Kira, og tak til simpleRAW i Oehlenschlægersgade på Vesterbro for den hyggelige stemning. Et sundt spisested, jeg virkelig godt kan anbefale. Rigtig sød betjening, og mad fuld af smag og friske råvarer. Her får du min menu og lidt flere billeder af festlighederne. Velbekomme!
 
SKØNNESTE
fødselsdagsmenu

Dessert
Triple chocolate raw cake
Hot raw cocoa med mandelmælk
 
Juice & shot
Gertrud - spinat, avocado, citron og æble
Maren -ingefær og æble
 
Hovedret
Gazpacho
Carrot crackers
 
Vi startede helt bagvendt med kage og kakao først. Jeg havde bare virkelig lyst til kage, da vi ankom, så hvorfor ikke … ?! Og mums, den kage var virkelig cremet og lækker, og jeg manglede på ingen måde en mere traditionel fødselsdagskage. Fik lækkersulten stillet godt og grundigt, også selv om portionen umiddelbart ikke så så stor ud.   


Herefter fyldte vi på med god energi i form at friskpresset juice og shots. Mums igen, smager jo altid godt. Og til sidst var jeg faktisk ikke vildt sulten længere, så valgte en let gazpacho og nogle gulerodskiks til. Jeg blev dog meget overrasket over smagen i gazpachoen, som var meget fyldig og havde en virkelig god sammensætning. Meget lækker.

Min veninde bestilte denne lækre avocadosalat og rosmarinbrød til. Det var også et skønt og smagfuldt måltid med en rigtig god dressing.


At spise hele dette lækre måltid med god samvittighed, uden at skulle røre en finger, og en krop,der absolut ikke gør brok - jamen, det er jo bare en fryd. Efter mange år med masser af problemer med krop og vægt, så savner jeg stort set intet af det forarbejdede, sukkerholdige eller andet kunstige spise, som jeg førhen formentlig havde fyldt mig med på min fødselsdag. Men hjælper jo lidt at der er gode restauranter og cafeer til, der serverer lækker, sund mad med rene og naturlige råvarer. Hjertens gerne endnu flere af den slags, tak J
 
Den SKØNNESTE
fødselsdagsmenu J
 
MUMSELIMUMS,
LevSundtNU

29 april 2012

Besøg hos 42°RAW – tapas og dejlig chokoladekage

Jeg har besøgt 42° RAW i Pilestræde (København) et par gange efterhånden, og er hver gang blevet overrasket over hvor mæt jeg bliver af deres måltider, der jo primært består af grøntsager (og intet kød). Der er en del kerner og nødder i, hvilket jo helt sikkert er med til at give mæthedsfornemmelsen, men herudover føler jeg i særdeleshed, at deres retter også mætter lysten til et lækkert måltid både i forhold til smagssansen og synssansen.

Denne gang ville jeg smage lidt forskelligt og bestilte derfor deres tapas, der bestod af 3 retter, avocadosandwich, thainudler og lasagne. Til dessert bestilte jeg et stykke af dagens kage, chokoladekage. Jeg blev heller ikke skuffet denne gang, men næste gang vælger jeg helt sikkert at tage kagen to-go, da jeg efterfølgende var blevet lige i overkanten mæt. God fornøjelse!

Raw måltid med kage

Tapas anretning
- hos 42° RAW
Ingredienser
Avocadosandwich
Thainudler
Lasagne
Chokoladekage

Opskrift
1) Bestil ved disken, betal og få serveret …
2) Spis med god samvittighed

Avocadosandwichen smagte virkelig godt, og mættede en hel del. Formentlig på grund af brødet, der alene er lavet på grøntsager, nødder og kerner. Det bedste ved denne sandwich var chilimayoen, der virkelig gav en lækker smag og top nydelse.

Lasagnen var virkelig fyldig og mættede også særdeles godt. Den var utrolig lækker med både en tomatsauce, der smagte godt krydret af krydderurter og tomat samt en anden lys sauce, der gav en god fedme til grøntsagerne. Det var lige før de sagtens kunne smide dobbelt op af squash pladerne i dette smooshy snask-heaven.

Thainudlerne var helt klart min favorit. Den krydrede sauce med karry smagte helt vidunderlig, og hvis man føler sig lidt for mæt af retterne med de mange kerner og nødder, så er denne ret perfekt. Nudlerne er lavet af spiraliserede squash og gulerødder, som får en fantastisk smag af karry i den krydrede sauce. Lidt underligt, at denne ret var min favorit, da den var så simpel og ikke nær så fyldig som de andre. Der er formentlig lidt nødder eller kerner i saucen, og sikkert derfor denne ret også giver mæthed. Dog en lettere mæthed for mit vedkommende – formentlig på grund af, at jeg slet ikke er en dedikeret raw foodie, der er vant til så mange nødder og kerner på en gang.

Raw chokoladekage
- hos 42° RAW

Chokoladekagen havde virkelig en lækker konsistens, meget cremet. Chokoladefyldet smagte dejligt og kraftigt af kakao, hvilket stod i en god kontrast til den søde bund af dadler og nødder. Virkelig velsmagende og lækker, og behøvede efter min mening slet ikke de kakao nibs, der var drysset på toppen – hellere et ekstra stykke jordbær, der smagte rigtig dejligt friskt til.

Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt kommer til at dedikere mig fuldt ud til raw food. Jeg kan mærke på min krop, at jeg skal passe lidt på med at spise alt for mange kerner og nødder på en gang, eller i hvert fald til alle dagens måltider eller flere dage i træk. Men jeg er stor fan af hørfrøbrød samt andet dehydreret brød og kiks, der jo giver en fantastisk mulighed for at få brød på bordet for os, der ikke spiser mel og meget lidt stivelse i det hele taget. Derudover elsker jeg bare den måde, raw food bevægelsen har bragt virkelig god smag til et måltid bestående primært af grøntsager, hurra for det!

Næste gang skal jeg helt sikkert prøve en af deres salater. En anden kunde havde bestilt deres mangosalat, der så rigtig frisk, farverig og indbydende ud. Håber den er på menuen næste gang...

Du kan også sagtens bestille maden to-go, hvilket er et pragtfuldt alternativ, når du ønsker et lækkert og smagfuldt måltid fuld af grøntsager og uden skyggen af dårlig samvittighed…

Grøntsager på den gode måde – helt uden at røre en finger J

Mums mums mums,
LevSundtNU

06 april 2012

Spis hotdog med særdeles god samvittighed – hos PALÆO i torvehallerne

Du skal ikke forvente den sædvanlige smag af ketchup eller remoulade, ristede løg eller agurkesalat. Det er en lidt anderledes oplevelse end den traditionelle hotdog. Men gud en god frokost, der lever helt op til mine strengeste krav om ingen sukker, ingen stivelse i form af brød eller andet kulhydratholdigt tilbehør, ingen tilsætning eller andet kunstigt fyld, og ingen mælkeprodukter. Kan varmt anbefales, når du har brug for en let løsning på farten i det indre København… Velbekomme!

Hotdog ”PALÆO style”

Hotdog med god samvittighed
- i omelet og salatblad
Ingredienser
Pølse svøbt i salatblad og omelet … med løg og remoulade af Karl Johan svampe

Opskrift
1) Bestil ved disken, betal og få serveret …
2) Spis med god samvittighed

Deres pølser er virkelig gode, smager dejligt krydrede og faktisk en lille bitte smule stærke, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Altså uden på nogen måde at ødelægge smagsløgene. Pølserne indeholder ingen mælkeprodukter, men de indeholder faktisk en smule ærtemel, som jeg ikke helt kender sammensætningen af. Dog ved jeg, at det betyder at de skulle være helt glutenfrie. Men i princippet kan det betyde, at de indeholder en smule stivelse. Ærtemel kan nemlig være mest proteinholdigt eller kulhydratholdigt afhængig af hvilken type ærter, det er produceret af og hvordan det er produceret. Dette er derfor det eneste jeg har at sætte en finger på, en meget lille finger, på indholdet af dette ellers fantastiske måltid…

Derudover kommer pølsen serveret i et stort salatblad samt en omelet. Og det er jo genialt, og lige efter min bog. Jeg bruger selv forskellige typer og størrelser af omeletter og æg pisket med mel af diverse kerner og blendede grøntsager i stedet for brød. Deres omelet smagte dog ikke af så meget, men det ødelægger efter min opfattelse absolut ikke oplevelsen. Helt sikkert et super godt alternativ, når man er i byen og skal have et måltid uden dårlig samvittighed, oppustet mave eller andre gener…

Du kan tjekke PALÆO menukortet nærmere ud her, hvis du er nysgerrig - der er nok et par ting mere, jeg selv har lyst til at prøve, når jeg en dag kommer forbi igen ...

Hotdog på den gode måde - i hvert fald langt mere naturlig end den traditionelle J

Mams,
LevSundtNU

09 august 2011

Pam’s Lovely Mealbox på Frederiksberg – nammenam, der må jeg hen igen

Nammenam, siger jeg bare – og se lige de billeder...

Dejlig frokost uden gluten, sukker og mælk

Pam's Lovely Mealbox
- med laks og med kylling
Ingredienser
Pam’s lovely mealboxe
Pam’s lovely muffins

Opskrift
Du gør intet arbejde selv, bare spis til du skammer dig! Og ingen oppustet mave eller træt krop. Den perfekte frokost, og min bedste madoplevelse længe J

I lørdags var jeg endelig forbi Pam’s Lovely Mealbox i Smallegade på Frederiksberg, som jeg længe har haft i tankerne at besøge. Og det var absolut ingen skuffelse. Min søster og jeg gik ombord i to forskellige mealboxe, en med kylling og en med laks. Jeg må sige, at den med laks var en total favorit. De ristede boghvedekerner, jordbær og den røde chunky dressing må være lavet til mine smagsløg, for det var bare super lækkert. Nammenam, siger jeg lige igen.  

Og så var der jo også dressingen på kyllingesalaten, som vi fik at vide var citronolie-dressing. Den smagte virkelig virkelig skønt (og nej, det er ikke en fejl at ’virkelig’ står der to gange J). Det eneste der ikke helt fungerede for mig, var lidt for mange linser i kyllingesalaten, da jeg jo er en person der trives bedre med store mængder protein og mindre kulhydrat. Men så sagde Pam, at de sørme også laver retter med ekstra mængde protein til de af os, der har det bedst med det. Så jeg skal helt sikkert på besøg hos Pam igen – ret med ekstra kød skal prøves.

Derudover bestilte vi to forskellige kager til dessert, en muffin med en masse kokos og chokolade samt en med abrikos og creme på toppen. Alt sammen uden sukker, gluten og mælk! Forstår slet ikke de kunne smage så godt og være lige efter mine egne principper.  Så det endte også med at jeg måtte købe to kokosmuffins og en konfekt-kugle med hjem. De skulle så holde til nogle dage, men gjorde det absolut ikke - ups….

Pam's dessert muffins

Tak til selveste Pam for god service, gode råd og en hyggelig snak. Det er rart at møde andre passionerede mennesker, der deler ens overbevisninger. Vi var i hvert fald enige om, at man skal lytte til sin egen krop ligegyldigt hvad andre gør og siger, også selvom det betyder en stor steak til morgenmad. Og per min egen erfaring på egen krop, så giver et stort skud protein om morgenen langt større mæthed og langt mindre lyst til at gå på afveje i løbet af dagen. Ifølge Pam, så duer steak bedre til dette end æg (den forskel må afprøves)…  

Pam fortæller desuden, at alt skal være friskt og der derfor ingen decideret menu er at finde. Det skifter hver dag, så et godt sted for den eventyrlystne.

Et besøg værd – nok mange besøg værd J

Nammenam,
LevSundtNU