Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag

17 december 2013

KANELBRØD - en hurtig og sund løsning på kun få minutter !!


Har du set min nye facebook side - go like, go like J
 
Og hvis du trænger til en sundere smag af jul, er dette kanelbrød en virkelig nem og god løsning. Det smager skønt både helt bart og lunt fra panden, med lidt økologisk smør på toppen, men også med gojibær eller rosiner ….
 
Brødet er både glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Herudover er det et virkelig fiberrigt mellemmåltid eller aftendessert, der mætter en hel del og ikke giver dig udsving i dit blodsukker, da det er sødet med yaconsirup. Velbekomme J
 
Sødligt KANELBRØD
- serveret med gojibær
 
Ingredienser
2 bg past. æggehvider
½-1 spsk yaconsirup *
1 spsk mandelmel **
1 spsk fiber HUSK
2 spsk kokosfibre ***
1 spsk kanel
½ tsk kardemomme
Himalayasalt
 
1 tsk kokosolie, eller
anden olie til stegning
 
EKSTRA
Tilsæt evt. en lille spsk små mørke rosiner eller gojibær i selve dejen og steg med – tilsæt til de tørre ingredienser, så får du dem lettere ind i dejen …
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser sammen, så der ikke er nogen klumper
2) Tilsæt æggehvider og yaconsirup, og pisk godt rundt til dejen samler sig
3) Lad dejen hvile i et par minutter og pres det så ud mellem lidt bagepapir
4) Smelt kokosolien på panden og steg på begge sider til gyldent
5) Server med det samme, varmt fra panden - guf guf
 
* Du kan bruge den form for sødning, du foretrækker. Palmesukker er et forholdsvist billigt alternativ til yaconsirup - jeg brugte yaconsirup, da det har et helt ufatteligt lavt glukæmisk index tæt på nul og derfor ikke giver udsving i mit blodsukker og en efterfølgende trang til bare at skulle have endnu mere sukker. Yaconsirup kan købes hos blandt andet viivaa.dk i Danmark, og rawfoodshop.se eller vitame.co.uk, hvor jeg selv har købt det grundet den lavere pris.

** Mandelmelet er helt almindelig mandelmel fra blendede, blancherede mandler - altså ikke det fiberrige af slagsen. Jeg har selv brugt dette fra Reco Organic Market i Sverige (rawfoodshop.se). Du kan også bare anvende mandler, som du selv blender til en fin mel.
 
*** Kokosfibrene minder meget om en almindelig mel. Jeg har selv købt mine kokosfibre samme sted som mandelmelet, og disse kan du finde både i Sverige og flere steder i Danmark som fra viivaa.dk, rawandmore.dk og i helsekostbutikker. Der findes mange varianter og forskellen fra almindelig kokosmel, som revet kokos jo kaldes i Danmark, kan du se på finheden af melet samt indholdet af fibre er langt højere og indholdet af fedt lavere
 
Min favorit version af dette kanelbrød er helt klart med små mørke rosiner serveret med lidt smeltende økologisk smør på toppen. GUF, siger jeg bare …
 
Duften af nybagt brød med kanel J
 
Guffeliguf,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

10 november 2013

My red devil SMOOTHIE - gigantisk c-vitamin boost - styrke, energi og udrensning til vintersæsonen


Rødbede, ad siger jeg bare. Føj altså. Jeg har virkelig altid synes de smagte af jord, og har aldrig rigtig sat pris på dem, eller kunnet forstå andre har kunnet bruge dem rå i juice og smoothies i større mængder…
 
Nu har jeg i mellemtiden endelig fået eksperimenteret mig frem til en smoothie, hvor jeg vil vove at påstå at det er de færreste, der tydeligt kan smage at der faktisk er en del frisk rødbede i. Jeg synes faktisk selv, at smagen er gået hen og blevet ret godt - wauw, who knew … !!
 
Smagen afbalanceres med en masse syrlige bær og frugter, og disse er også med til at give smoothien enorm styrke og man kan virkelig mærke man får energi af den. Eller det kan jeg i hvert fald. Jeg tilsætter også grøn te pulver, som jeg stort set altid gør i mine smoothies.
 
Og så tager jeg lige den nemme løsning med spinaten og anvender frossen. Min krop elsker min grønne smoothies, og denne røde djævel er ret hurtigt røget ind på en fin førsteplads for tiden. Et must try her i vintersæsonen. Velbekomme!
 
My red devil SMOOTHIE
- med rødbede og solbær
 
Ingredienser
My red devil smoothie
1 stor rødbede
200 g frossen spinat
5-6 svesker
1 bid ingefær
2 lime uden skræl
1 appelsin uden skræl
1 tyk skive citron med skal
1 portion gul smoothie blanding **
100 g solbær
50-100 g hindbær
50 g bærblanding
1 pære
1 kiwi
 
* så mange økologiske ingredienser som muligt, især citrusfrugterne …
 
Eventuelle "EXTRAs"
Grøn te pulver, hvedegræspulver eller byggræspulver, maca pulver, bipollen, spirulina pulver, hybenpulver eller -skaller, rosenrod pulver, vaniljepulver, tangmel og en god olie som hørfrøolie, kæmpenatlysolie eller hampefrøolie
 
Opskrift
OBS: hvis ikke du har en virkelig god blender, kan du fx aftenen forinden tage den frosne spinat ud af fryseren og lade det tø fremme eller i køleskabet - det gør smoothien meget lettere at blende …
 
1) Skyl, skræl og skær alle friske ingredienser i passende stykker
2) Smid alle ingredienser i blenderen og tilsæt vand, så det kommer halvvejs op
3) Blend til smoothien er djævelsk rød og smoothe - tilsæt mere vand om nødvendigt
4) Tilsæt evt. et par spiseskefulde olie og blend meget kort
5) Velbekomme - red devil smoothie klar til servering !
 
** Jeg har brugt en af de små portionsposer på omkring 150 g med mango, ananas og papaya, som jeg har købt i fakta. Og jeg fandt for resten økologiske frosne solbær i Irma… Her købte jeg også hindbær og bærblandingen, men man kan sikkert sagtens nøjes med solbær, eller en type bær, hvis man ikke lige har andet. Jeg har desuden også lavet denne smoothie med en frisk mango i stedet for den gule smoothieblanding. Det fungerede også helt fint, og jeg er sikker på frisk ananas også ville være en super løsning…  
 
Dette er så en virkelig stor portion smoothie, da jeg anvender en del syrlighed og sødme fra frugt og bær til at maskere rødbedesmagen. Så i denne portion har jeg til et måltid i sig selv samt et mellemmåltid. Eller måske tre mellemmåltider, så jeg har til to dage… Jeg forsøger desuden at bruge allerflest bær og citrusfrugter, så det glukæmiske indeks holdes forholdsvist lavt, selvom denne smoothie indeholder en del frugt.
 
Du skal lige være forberedt på, at denne smoothie også er ret udrensende - så hvis ikke du er vant til nogle af mine grønne smoothies med spinat eller måske lever en smule mindre sundt, så skal du ikke blive alt for forskrækket, hvis du går hen og får lidt hovedpine eller lignende. Det er gode signaler og bare jubel fra din krop, der siger tak. Tak for du giver den noget, der kan være med til at transportere alt det, der ikke hører hjemme i din krop, med ud og væk !
 
Djævelsk god smoothie J
 
POW WOW,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

10 oktober 2013

Det sundeste PANDEBRØD på kun 2 minutter - med masser af protein og fibre


Jeg er blevet helt vild med dette pandebrød. Og jeg mener virkelig CRAZYYYYY glad !!!
 
Det har den mest fantastiske konsistens som et fladt indisk pandebrød, og smagen er også helt fantastisk, især taget i betragtning af det er både glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Og faktisk også helt fri for almindelig mel og stivelse.
 
Den første variant elsker jeg nybagt og varmt lige fra panden bare med en smule smør på toppen - mega mums. Og det andet bruger jeg som madbrød og som tilbehør til varme retter. Og så er de virkelig super nemme at lave, bare miks ingredienserne, vend på panden og VUPTI - du har nybagt, varmt, gyldent, sundt og lækkert pandebrød! Velbekomme J

Pandebrød på kun 2 minutter
- i 2 sunde varianter
 
Ingredienser
Variant med ekstra fibre
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk alm. mandelmel *
1 spsk kokosfibre **
1 spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
Variant med ekstra protein
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk neutral proteinpulver ***
2 spsk alm. mandelmel *
½ spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
& 1 tsk kokosolie til stegning
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser sammen, så der ikke er nogen klumper
2) Tilsæt æggehviderne og pisk godt rundt til dejen samler sig
3) Smelt kokosolien på panden og fordel dejen ud på panden
4) Steg på begge sider til pandebrødet er dejligt gyldent og sprødt
5) Server med det samme, varmt fra panden - mega mums
 
* Mandelmelet er helt almindelig mandelmel fra blendede, blancherede mandler - altså ikke det fiberrige af slagsen. Jeg har selv brugt dette fra Reco Organic Market i Sverige (rawfoodshop.se). Du kan helt sikkert også anvende mandler, som du selv blender til en fin mel.
 
** Kokosfibrene minder meget om en almindelig mel. Jeg har selv købt mine kokosfibre samme sted som mandelmelet, og disse kan du finde både i Sverige og flere steder i Danmark som fra viivaa.dk, rawandmore.dk og i helsekostbutikker. Der findes mange varianter og forskellen fra almindelig kokosmel, som revet kokos jo kaldes i Danmark, kan du se på finheden af melet samt indholdet af fibre er langt højere og indholdet af fedt lavere
 
*** Jeg har brugt både sojaprotein, sun warrior samt økologisk valleprotein. Soja og sun warrior giver en mere fast dej, hvor valleproteinen giver en mere sej dej og kan være lidt mere vanskelig at få ud på panden. Det giver dog egentlig ingen forskel på det færdige brød, kun en smule variation i smagen …
 
Jeg synes smagen i det første brød med kokosfibre er allerbedst, men mætheden og konsistensen er bedst i den anden variation med proteinpulver. Smagen her er lidt mere neutral og brødet mere bastant, så derfor bedst som madbrød med fyld på toppen eller som tilbehør.
 
Duften af nybagt brød, uhh J
 
MEGA MUMS,
LevSundtNU




 
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

30 juni 2013

En naturlig og billig kilde til OMEGA-3 & kostfibre


Jeg elsker virkelig chiafrø, som er fulde af omega-3, fibre, vitaminer og mineraler. Og jeg bruger dem i en del af mine opskrifter som en helt naturlig gelerings-agent eller jævner, såsom i denne nougatcreme og denne mandelcreme.  Både hele og blendede, som du kan se. Meget sunde alternativer og så er begge disse cremer utroligt nemme at lave.

MEN, hvis du ikke har chiafrø, ønsker et billigere alternativ eller bare gerne vil variere en smule, så fungerer HØRFRØ altså som en god substitut. De er meget ens disse frø og er begge gode kilder til omega-3. De indeholder begge en god mængde sunde fedtstoffer, protein og fibre. Foruden kalium, kalcium, magnesium og jern. Chiafrøene indeholder flest fibre, hvorimod hørfrøene indeholder mest magnesium og vitamin B6. Og begge frø hjælper din fordøjelsen grundet fiberindholdet, der giver dem denne her geleringsevne.
 
Den bedste måde at få et godt tilskud af hørfrø og dermed omega-3 fedtsyrer og fibre er derfor enten at lave en gel af dem, eller at blende dem til en fin mel. Jeg beskriver nærmere hvordan og hvorfor herunder. Velbekomme!
 
HØRFRØ

Ingredienser
Gel af hørfrø
1 del økologiske hørfrø
10-12 dele filtreret vand
- eller afkølet kogt vand
 
Drys med blendede hørfrø
2 dl blendede hørfrø
1 dl kokosmel, blend evt. halvdelen med hørfrøene
½ dl blendede græskarkerner
½ dl knuste cashewnødder
1 dl knuste hasselnødder
1 dl knuste mandler
½ dl hampefrø
 
(alt sammen helst økologisk)
 
Opskrift
1) Blend evt. hørfrøene i en minihakker eller kaffekværn til en meget fin mel
2) Bland hørfrøene eller hørfrømelet med vand og sæt i køleskabet
3) Lad dem stå natten over og brug herefter i drikke, smoothies eller andre retter

Årsagen til at det er godt at lave en gel ud af hørfrøene eller blende dem til en fin mel er, at de kan sætte sig fast til tarmvæggen og dermed kan noget af deres fantastiske helseeffekt forbigå, hvis det ender således. Så lav til en gel eller blend til fin mel, og du har en skøn og naturlig kilde til omega-3, fibre og en hel del mineraler … Fibrene arbejder således meget bedre med dine tarme og forbedrer din fordøjelse samt din udskillelse af affaldsstoffer, som disse fibre også er med til at transportere ud af din krop. Uhh, skøn vej til sundhed og naturlig ungdom.
 
Jeg anvender også de blendede hørfrø som drys på min mad – fx bare som topping på en kødsovs med revne gulerødder. Du smager det slet ikke og det giver fantastiske, naturlige nærringsstoffer til din krop. Et tip jeg har opsnappet hos ”guruen” Jon Gabriel. Han arbejder blandt andet med visualiseringer som en vej til den krop man ønsker. Dette ligger ikke langt fra min egen tilgang og min anvendelse af mindfulness og meditation som en grundsten i forhold til at tage en holistisk tilgang til kroppen (og sindet og sjælen). Jeg kan godt anbefale at snuse nærmere til hans bøger eller andre aktiviteter på nettet ….
 
Min egen drys kan du se herover, hvor jeg anvender en blanding af frø, kerner, nødder, kokos og mandler. De knuste nødder laver jeg ofte bare i en pose og bruger en kagerulle til at knuse dem med. Så opnår jeg en god størrelse og bibeholder noget knas uden at få blendet dem for fint i en blender. Bland evt. lidt morbær, gojibær eller små rosiner i mixet, eller forskellige pulver som maqui, acai, granatæble eller maca for ekstra energi. Det er et herligt mix, og kan også klart anbefales på toppen af en tyk, frossen smoothie du spiser med ske, i selve smoothien, eller hvis du spiser mælkeprodukt så på toppen af din yoghurt. Guf for din krop!
 
Naturlige kilder til omega-3 og fibre!
 
KNAS & GUF,
LevSundtNU



Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com
 

22 maj 2013

Glutenfri, mælkefri & sukkerfri PANDEKAGER - skønne mættende små sager med masser af protein og fibre



Jeg ELSKER mine skønne små pandekager lavet på næsten kun 2 ingredienser, æg og banan. Og så lidt krydderi og citronskal. INTET andet! De smager virkelig virkelig virkelig godt, og kan varmt anbefales J
 
Jeg har nu lavet en ny udgave, der indeholder mere protein og flere fibre, og smager derfor lidt mindre sød. De er til gengæld lidt nemmere at tilberede, bliver tykkere - næsten som amerikanske pandekager, og giver en virkelig virkelig virkelig god mæthedsfornemmelse. Og de fungerer derfor også godt som morgenmad, måske ved siden af en grøn smoothie, eller som et skønt og mættende mellemmåltid eller lille aften-dessert. Velbekomme!
 
Skønne og mættende pandekager
- glutenfri og mælkefri
 
Ingredienser
8 æg
2 modne bananer
2 dl kokosmælk
2-4 spsk god olie
4 tsk fiberHUSK *
4 tsk neutralt proteinpulver
2 tsk kokosfibre*
2 tsk fiberrig mandelmel *
Revet skal af 1 økologisk citron
2-4 tsk kardemomme
1-2 tsk kanel
 
(ca. 15-18 styk)
 
Opskrift
1) Smid alle ingredienserne i en blender og blend til en fin ensartet masse
2) Steg pandekagerne i små klatter på en non-stick pande ved svag-middelvarme
3) Server med lidt sukkerfrit syltetøj, en lækker nøddesmør eller et strøg af sweet freedom, og guf guf guf
 
* Jeg har brugt disse kokosfibre, denne fiberrige mandelmel, denne fiberHUSK – jeg viser jer dem her hos Viivaa, bare så I kan se varianterne, uden at vide om det er det billigste sted. Og jeg tror faktisk de er en smule billigere i Helsemins butikker, hvis du kommer et smut dér forbi. Du behøver ikke både den fiberrige kokos- og mandelmel, hvis du bare har den ene slags, så brug nøjes med den.
 
Fibrene er dog nødvendige, men almindelige loppefrøskaller fx fra HUSK kan også sagtens bruges, det behøver ikke være denne fiberHUSK. Den almindelige HUSK vejer lidt mindre, så brug måske 5 teskefulde, hvis det er denne du bruger. Derudover er et godt hint, at bruge den billige kokosmælk fra Fakta i blå/grøn dåse. Den indeholder ikke alle mulige konserverings- og fortykningsmidler, kun vand og kokos. Tak siger kroppen.
 
Jeg har spist disse pandekager, både med sukkerfri syltetøj, nøddesmør og med Sweet Freedom. Mine yndlings sukkerfrie syltetøjer er helt klart Fior di frutta og Clearspring. Fior di frutta hvis vi snakker hindbær og abrikos, og nu har jeg endelig smagt Clearsprings syltetøj, og hvis vi snakker jordbær, er dette helt klart min favorit. De er helt uden tilsat hvidt sukker, hvilket er årsagen til jeg bruger disse, og er sødet med henholdsvis koncentreret æblesaft, og vindrue- og citronsaft. Klart at foretrække fremfor sukker, hvis du spørger mig - OG min krop !

Jeg elsker virkelig sunde og naturlige løsninger, uden gluten, uden mælk og uden sukker. Især dem, der samtidig er nemme at lave og smager godt - rigtig god fornøjelse, håber disse små guldklumper også kan bringe dig lidt ekstra glæde og nydelse J
 
PS. De kan holde sig længe på køl, så lav en stor portion, så du har til nogle dage - de kan også sagtens fryses ...

Skønne og mættende pandekager
- fantastisk morgenmad & mellemmåltid
 
GUFFELIGUF,
LevSundtNU



Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

13 maj 2013

Chia-mandel-creme med friske jordbær og et drys af vaniljekorn


Chiafrø er disse små nuttede og livlige frø, der er rige på fibre, antioxidanter, mineraler og ikke mindst omega-3 fedtsyrer. De kan gelere og dermed optage mange gange deres egen vægt i væske, hvorved de danner en geleagtig grød. Dette kan bruges til mange forskellige ting, og hjælper i særdeleshed på fordøjelsen og mæthedsfornemmelsen. Læs mere om deres helbredende egenskaber her.
 
For noget tid siden bragte Jane fra madbanditten.dk denne opskrift på chiagrød med kokosmælk. Det er et langt sundere alternativ til grød, budding og creme med gluten og anden stivelse, og her i min chia-mandel-creme har jeg brugt denne mandelfløde. Den indeholder færre kalorier end kokosmælken og smagen er lidt mere lækker til denne dessert - altså hvis du spør' mine smagsløg. Velbekomme!
 
Chia-mandel-creme med friske jordbær
- og et drys af rene vaniljekorn
 
Ingredienser
2 spsk chiafrø
4 spsk vand
1 mandelfløde, 200 ml
½-1 bakke friske jordbær
Drys af vaniljekorn
 
(1-2 personer)
 
Opskrift
1) Rør chiafrø, mandelfløde og vand sammen i en skål
2) Stil i køleskabet enten i 10-15 minutter eller måske natten over
3) Rør gerne i blandingen en enkelt gang, så frøene ikke klumper sammen
4) Skyl og skær friske jordbær i skiver
5) Anret desserten i glas eller skål med lag af jordbær og creme
6) Drys på toppen med vaniljekorn og nyd i fulde drag
 
Da denne creme laves på en mandelfløde og chiafrø bliver den både mælke- og laktosefri, glutenfri og tilmed sukkerfri. Der er en smule agavesirup i mandelfløden, og jeg ville have foretrukket yaconsirup eller palmesukker, men det er efter min mening stadig et langt bedre alternativ end hvidt sukker. Hvis du ikke føler cremen er sød nok, kan du eventuelt selv tilsætte lidt mere sødning. Jeg ville anbefale yaconsirup eller palmesukker, men så bibeholder du ikke den smukke hvide farve i cremen. Du kan også bruge en lille bitte bitte smule stevia, men kan være lidt svært at dosere - nemmest i de flydende udgaver med destilleret vand, vil jeg mene. Du beholder dog den kønne hvide creme. Så prøv dig frem J
 
Hvis du følger med her på bloggen, så er du nok ikke så meget i tvivl om, at de opskrifter jeg sammensætter, forsøger jeg at gøre så naturlige som muligt. Uden kunstig tilsætning, gluten, mælkeprodukter og hvidt sukker. Og ja, stivelse i det hele taget, da jeg selv er stivelsesintolerant foruden glutenallergiker. Derfor skriver og bruger jeg også altid vaniljekorn, og bruger aldrig den gammeldags vaniljesukker. Det er denne økologiske vanilje fra Urtekram jeg selv bruger, når jeg altså ikke vælger at gå om bord i en hel vaniljestang i stedet…
 
Normalt bryder min krop sig absolut ikke om aromastoffer, hvilket er i denne mandelfløde. Min krop har dog ikke reageret endnu, så det må enten være en mere naturlig af slagsen eller også er jeg bare heldig at kunne tåle den lidt endnu, inden min krop reagerer på den ingrediens. Her er kokosmælken jo så fuldkommen naturlig, hvis man køber en slags uden tilsatte fortykningsmidler og anden tilsætning - tjek ingredienslisten, for der er virkelig stor forskel på indholdet i en dåse kokosmælk, tro det eller lad vær! Jeg køber selv den forholdsvis billige i fakta, efter ingredienslisten indeholder denne alene kokos og vand. Halleluja !
 
En sundere dessert
- din mave vil elske dig for J
 
Nammenam,
LevSundtNU

 

Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

30 marts 2013

Aromatisk gulerodsbrød med rosiner

 

Sundt og mættende brød med meget få ingredienser
- glutenfrit samt helt uden mælk og hvidt sukker

Min veninde kom med en udfordring, om jeg kunne lave en opskrift på mine anderlede dessertboller med så få ’anderledes’ ingredienser som muligt. Så her kommer min allerletteste udgave med så få ingredienser som muligt, som jeg desuden har lavet om til brødform, da man så også slipper for at stå og forme til boller. Og det smager altså stadig skønt, mætter godt med en del protein og godt for fordøjelsen med en god mængde fibre.

Jeg har nu også haft flere til prøvesmagning af disse boller og brød, og mine kære forsøgskaniner er alle blevet meget overraskede over smagen. De har alle følt, som jeg selv gør, at det er et super alternativ til kager og andre søde sager. Et godt mellemmåltid, morgenmåltid eller som en dessert til te eller kaffe - skal lige siges, at det smager bedst lettere lunet, hvis du spørger mig. Velbekomme!
 
Aromatisk gulerodsbrød med rosiner
- glutenfrit & mælkefrit
 
Ingredienser
350 g økologiske gulerødder
4 æg
75 g mandelmel *
15 g loppefrøskaller, HUSK
6-8 spsk palmesukker **
En masse krydderier ***
En smule Himalayasalt
 
Evt. 50 g rosiner
 
Opskrift
1) Tænd din ovn på 160 grader
2) Blend gulerødderne så fint som muligt, og hæld i en stor skål
3) Miks æggene i grøntsagerne
4) Bland de tørre ingredienser sammen, og vend dem i grøntsagsblandingen
5) Bland godt sammen til en ensartet dej, tilsæt rosiner og lad dejen hvile en smule
6) Fordel dejen i en brødform beklædt med bagepapir
7) Bag i ovnen i omkring 60 minutter
8) Værsågod - så er der sødt, aromatisk og lunt gulerodsbrød, guf !!
 
* Du kan også bruge mandler, samme mængde, som du bare blender til en fin mel plus måske lidt ekstra HUSK - jeg brugte det fiberholdige mandelmel fra Funktionel Mad, som kan købes i Helsemin og på flere helsesites så som naturoghelse.dk, helsplus.dk samt helseriet.dk.
 
** Du kan bruge den form for sødning, du foretrækker. Palmesukker er et nemt, sundere og forholdsvist billigt alternativ. Du kan også bruge en banan, en håndfuld dadler samt måske en knivspids stevia - jeg brugte følgende grundet det lave glukæmiske index og lave kalorieindhold: 2 tsk FOS og 4 spsk yaconsirup
 
*** Du behøver ikke alle disse typer krydderier, kanel og kardemomme er de vigtigste samt en god mængde af det - jeg brugte følgende: 3 spsk kanel, 2 spsk kardemomme, ½ spsk nelliker, ½ spsk allehånde, 1 tsk ingefær, 1 tsk vaniljekorn og en smule Himalayasalt
 
Som jeg skriver i introen, så har flere af mine kære venner og veninder nu fået øjnene op for, at denne slags brød og boller virkelig er gode alternativer til den traditionelle slags. Det er ikke svært at bage, man skal bare huske en masse krydderier, så der kommer god smag i og det ikke kommer til at smage for fersk på grund af den store mængde grøntsager. Man tror det bare ikke, når man læser ingredienserne… Og så mætter det rigtig godt på grund af æggene, og du får tilmed en masse grøntsager samt sunde ingredienser fra fibrene og krydderierne.
 
Jeg vil ikke sige, at det er som rigtig brød. Man skal lige vende sig til konsistensen og at smagen jo ikke er som en almindelig bolle eller skive brød bagt med mel. MEN sundheden og renheden i ingredienserne slår bare alt på supermarkedshylderne med utallige banelængder, og det er virkelig værd at tage med. Dette brød er glutenfrit, det er mælkefrit og det er helt uden hvidt sukker. Du har styr på mængden af salt, som er minimalt, og det er tillige uden forarbejdet stivelse eller nogen andre former for forarbejdede eller kunstige ingredienser. Ingen aromaer og heller ingen farvestoffer. Og ingen dårlige fedtstoffer. Det bliver altså ikke meget bedre!!
 
Min gode veninde blev også meget overrasket, da jeg havde lavet mine sunde burgere med grøntsagsboller til os, sidst hun kom på besøg - og jeg tror bestemt, at hun selv kommer til at lege lidt med disse anderledes brød og boller hjemme i køkkenet. Denne opskrift er i hvert fald til ære for hende J
 
Jeg kan lige nævne, at brødet skal være på køl, og kan sagtens holde sig nogle dage. Og ellers kan det udmærket fryses ned. Jeg tager selv en pose op aftenen før jeg står og mangler, og så tør det op i køleskabet natten over, meget nemt…  

Jeg har ikke tilsat fedtstof til dette brød, men det ville sagtens kunne lade sig gøre og give et fint resultat. Hvis du lever en LCHF livsstil, så kan det være du har brug for det, og hvis du ikke gør, så behøves det heller ikke. Jeg har ikke tilsat fedtstof, da jeg lige i øjeblikket har sat smør på hylden i mit køleskab og eksperimenterer lidt med dette - og jeg kan kun anbefale dette brød lunet med en klat smeltet smør på toppen, guffeliguf. God fornøjelse!
 
Et sødt, aromatisk og sundt alternativ til
dine hygge- eller morgenstunder J
 
Guffeliguf,
LevSundtNU

Alle billederne i dette indlæg er taget af fotograf Jonas Raaby

jraaby [snabel-a] googlemail.com