17 juli 2014

BANAN-KOKOS SOFTICE med chokoladesauce - jååååååååååååmZ - helt uden mælkeprodukter, forarbejdet hvidt sukker eller anden tilsætning ....


Hvis der er noget, jeg virkelig er fan af - så er det altså helt igennem rene, naturlige og sunde løsninger. Når alt smelter sammen i en højere enhed, hvor smag, ingredienser og min krops velvære slår max ud på skalaen. Sådan havde jeg det, da jeg sad og NØØØØØØD denne lækre, smoothe softice i fulde drag. Den smager frisk af kokos og banan, og så er en smule af chokoladesaucen lige mit kirsebær på toppen.
 
Denne softice er også helt ufattelig nem at lave. Der skal kun bruges 2 ingredienser til softicen og 3 ingredienser til chokoladesaucen, så din krop er også bare TOTALLY IN HEAVEN, da den ikke får en masse kemi, forarbejdede ingredienser og andet unaturligt, der forstyrrer og skaber ubalance … Selvfølgelig er der stadig kalorier i denne mobbedreng, så man kan ikke nødvendigvis lige smovse løs i uanede mængder, men din krop vil ÆÆÆLSKE dig endnu højere end den gør i forvejen, hvis du gør den denne tjeneste og laver din egen softice i stedet for at købe en anden mere unaturlig af slagsen. Så her får du min opskrift på min lækre BANAN-KOKOS SOFTICE. JÅMz - og velbekomme!
 
BANAN-KOKOS softice
- med chokoladesauce
 
Ingredienser
SOFTICE
325 g økologiske bananer
(ca. 4 små)
1 ds kokosmælk
 
CHOKOLADESAUCE
25 g kokos-palmesukker *
10 g raw kakao **
Vaniljekorn
2 små spsk kogende vand
 
TOPPING
Hakkede hasselnødder
Kakaonibs
Kokosflager
Bananskiver
 
Opskrift
CHOKOLADESAUCE
1) Bland de tørre ingredienser i en skål og sæt din elkedel over med vand
2) Tilsæt det kogende vand og rør massen godt rundt indtil den er jævn og lækker
3) THAT’S IT, nu har du chokoladesauce J
 
SOFTICE
1) Skær bananerne ud i tynde skiver og fordel dem ud i et tyndt lag i en frysepose
2) Læg posen i din fryser og frys natten over og sæt kokosmælken i køleskabet
3) Smid de frosne bananskiver i din foodprocessor eller blender
4) Tilsæt den tykke del af kokosmælken og blend til en jævn softice
5) Tilsæt evt en smule af vandet fra kokosmælken, hvis din blender ikke kan køre massen
6) Anret i en skål og pynt med chokoladesaucen samt anden lækker topping - & ENJOY !!
 
Alt efter hvor kraftig din foodprocessor eller blender er, vil du måske kunne anvende en mindre del af den tykke del af kokosmælken og hermed opnå en konsistens tættere på is end softice. Jeg er dog selv helt vild med det her niveau i smagen af kokos og banan, så jeg bruger det hele. Kokossmagen er ret underliggende, men det kræver at du bruger VIRKELIG MODNE BANANER. Der skal altså være brune pletter på !!! Og så får du altså den mest vidunderlige smag, og føler virkelig du får en skøn dessert eller treat.  
 
Hvis du har en ISMASKINE, så kan dette faktisk gøres en del nemmere og du blender bare bananerne og kokosmælken til en lind, tynd masse og smider i maskinen. Vupti, ingen behov for at fryse bananskiverne ned dagen i forvejen.
 
* Kaldes også både palmesukker og kokossukker. En naturlig form for sukker, der IKKE er bearbejdet, men simpelthen alene består af den inddampede saft fra kokospalmens blomster. Det påvirker ikke vores blodsukker nær så meget som hvidt, forarbejdet sukker, og indeholder en del vitaminer, mineraler og sporstoffer, der gør vores kroppe ikke belastes i nær samme grad i fordøjelsesprocessen
 
** Raw kakao kan købes i de fleste helsekostbutikker samt på nettet både på danske og udenlandske sites. OBS OBS: raw kakao er ikke det samme som almindelig husholdningskakao, da bønnerne ikke har været ristede og derfor skal du formentlig bruge lidt mindre, hvis du anvender almindelig kakao. Altså, alt efter hvor kraftig du foretrækker smagen af din chokoladesauce. Du kan også anvende et mix af de to …
 
total yndlings SOFTICE <3
 
JÅMz JÅMz JÅMz,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

4 kommentarer:

  1. Det lyder nemt og lækkert..

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Schelling - det er virkelig også NEMT & LÆKKERT :)
      KH Ditte

      Slet
  2. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elin,
      Tusind tak for din besked og kommentarer om mine opskrifter - jeg ser lige på det.
      Dejlig dag til dig også.
      KH Ditte

      Slet