Viser opslag med etiketten dadler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dadler. Vis alle opslag

25 oktober 2012

Krydderkage med gulerødder og rosiner - samt lækker smørcreme med hint af citron

Her kommer en af de mere udsædvanlige her på bloggen – jeg har brugt smør, og en hel del af det J Men gud hvor er den bare lækker denne kage, og mine gæster var virkelig overraskede, da jeg afslørede indholdet. Massere af grøntsager og æg, og samtidig intet sukker, mel eller andre kunstigte ingredienser.
 
Så her får du min sundere version af en krydder-gulerods-kage med en frisk smørcreme på toppen. Da smørcremen indeholder silketofu, vil jeg vove at påstå, at den også er en lettere udgave. Altså ikke at forveksle med kalorielet, men indeholdende færre kalorier end en traditionel version af gulerodskage med smørcreme. Mætter herudover en del grundet æggene og proteinpulveret, hvilket jeg jo synes er ret fantastisk, så det er nemmere at spare lidt på mængderne … Velbekomme!


Krydderkage med gulerødder og rosiner
& topping af frisk smørcreme med citron

Ingredienser
Krydderkage
6 æg
4 spsk økologisk raps-
eller kokosolie
200 g mandler
600 g dadler (en æske)
Saften af 1 stor, økologisk appelsin
Saften af ½ stor, økologisk citron
250 g aubergine eller squash
2 spsk loppefrøskaller, HUSK
1-2 spsk valleprotein pulver
1 knivspids himalayasalt
2 tsk kardemomme
½ tsk allehånde
½ tsk nellike
4 tsk kanel
½ stang vanilje
150 g rosiner
250 g revet gulerod
Evt. lidt hvid peber
 
Smørcreme
400 g silketofu
250 g økologisk smør
2-3 spsk kokosolie
3-6 spsk palmesukker
½-1 tsk vaniljekorn
Revet skal af en økologisk citron
Saften af ½ økologisk citron 
 
Opskrift
Krydderkage
1) Opvarm ovnen til 160 grader
2) Læg rosinerne i blød i vand (eller rom J)
3) Læg bagepapir i en bradepande (23x30 cm) og smør med en smule olie
4) Smid mandlerne, vaniljestangen, valleproteinpulver, HUSK og krydderier i en blender, blend til mel og hæld i en skål
5) Udsten dadlerne, skræl auberginen/squash og skær i store tern
6) Smid i blenderen med appelsin- samt citronsaft, og blend til en fin masse
7) Pisk æggene i en meget stor skål og tilsæt olien samt massen af aubergine/squash og dadler
8) Vend til sidst mandelmelet i massen
9) Skræl og riv gulerødderne på et groft rivejern
10) Dræn rosinerne for vand (eller rom J) og vend dem i dejen sammen med gulerødderne
11) Hæld i formen, sæt i ovnen og bag i cirka 60 minutter
 
Smørcreme
1) Smid silketofu, vaniljekorn, palmesukker, citronsaft samt -skal i din blender og blend til en fin masse
2) Smelt smør og kokosolie, og tilsæt massen løbende mens du blender
3) Fordel ud over kagen og sæt på køl eller frost med det samme
4) Tag ud en halv times tid senere (fra frost) og nyd i fulde drag J
 
Jeg har ikke selv en stor foodprocessor, men jeg er faktisk ret sikker på, at når mandelmelet er blendet, så kan alle ingredienserne bare væltes i en foodprocessor og blendes på en gang. Ingredienslisten virker lidt lang, men jeg er ret sikker på, at ikke alle krydderierne er strengt nødvendige. Bare suppler op med kanel, så tror jeg nok det skal gå uden problemer. Derudover tror jeg også godt den kan undvære proteinpulveret, hvis du ikke har dette. Det er bare med til at gøre kagen lidt mindre svampet, mere fast, og ikke at forglemme mere mættende. Men hvis du eventuelt har nogle kokosfibre eller mandelfibre, så tilsæt måske lidt af dette i stedet.
 
Og så er jeg bare super spændt på, om nogen tør lave min smørcreme på silketofu. Noget af et eksperiment, men det virkede. Smagen er super skøn, selvom man godt kan ane, at massen bliver knap så smooth som en smørcreme med smøreost. Men det tager jeg gerne med for denne lettere version af en pragtfuld krydderkage, der bare er top lækker …

 
Lækker lækker lækker kage - mums J

Mums mums mums,
LevSundtNU

24 september 2012

Min cremede chokolademousse på silketofu - The Caribbean Edition

Som jeg havde forudset, har jeg eksperimenteret videre med silketofu til desserter og heriblandt min chokolademousse. Så hvis du elsker smagen af chokolade med banan og kokos, og som mig ikke helt er klar til at give slip på sommerstemningen endnu, kan du lave denne The Caribbean Edition chokolademousse og måske drømme dig væk til lidt varmere himmelstrøg J Velbekomme!

Cremet chokolademousse
- The Caribbean Edition 
Cremet chokolademousse
- The Caribbean Edition

Ingredienser
300 g silketofu
200 g udstenede dadler
Saften fra 1 appelsin
4-6 spsk raw kakao
En sjat sojamælk
½ tsk vaniljekorn
2-3 tsk kokosmel
1 moden banan 

Forslag til topping
Skiver af banan
Kokosmel
Kokosflager
Revet citronskal
Rosiner udblødt i rom
Ananas i små tern
Frysetørret ananas

(4-6 portioner) 

Opskrift
1) Smid silketofu, kakao, banan og vaniljekorn i din blender
2) Udsten dadlerne og tilsæt
3) Pres saften fra appelsinen, tilsæt og blend til en jævn chokolademousse
4) Tilsæt eventuelt en sjat soyamælk, hvis du ønsker konsistensen blødere
5) Tilsæt kokosmel og vend rundt i chokolademoussen
6) Anret i portionsglas og server med de lækreste toppings
7) Nyd i fulde drag J

Jeg har tidligere skrevet et indlæg med denne opskrift i en mere neutral version. Det er allerede en af mine favoritter, og derfor har jeg også eksperimenteret med opskriften og fundet denne The Caribbean Edition. Den er en smule mildere i chokoladesmagen (ved de 4 spsk) og dermed også lidt sødere, men hvis du ikke synes om banan, så brug måske den originale version. Denne kan du se her. Du kan også forsøge at tilsætte den større mængde kakao (de 6 spsk), og så tror jeg den bliver lidt mere kakao-bitter i smagen.

Hvis du serverer denne mousse for dine gæster, så kan du servere en masse forskellig topping i små skåle og lade dine gæster selv drysse det på, de har lyst til. Du kan også lave et stort fad med meget små portioner og give dem en masse forskellig topping – det ser super godt, ud når det serveres. Jeg har gjort dette før med en anden opskrift på chokolademousse, som du kan se billede af her.

Som sagt er jeg vild med denne chokolademousse, da den har et lavere kalorieindhold end en fuldfed version på fløde (mælkeprodukt), men stadig smager ret så fantastisk. Herudover indeholder versionen mere protein fra tofuen og intet hvidt sukker, kun naturlige ingredienser, og dette tror jeg virkelig hjælper på min krops fordøjelse af denne dessert. Jeg bliver i hvert fald ikke oppustet af den eller får ondt i maven. Så håber det også virker for dig. Jeg kan godt selv finde på at lave en lidt stor portion af denne, og så tage lidt som aften-hygge-dessert i mindre mængder. Den kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet, formentlig uden problemer en lille uge vil jeg tro, og smagen bliver ikke ringere af at stå en dags tid eller to, tværtimod…

Smagen af chokolade og eksotiske himmelstrøg J

Chillin’ it caribbean style,
LevSundtNU

29 juli 2012

My Triple Chocolate Heaven

Dette er en særdeles fyldig chokoladekage, der mætter både din sult og din søde tand. Jeg har arbejdet på opskriften længe og er nu nået til en løsning jeg er tilfreds med, helt uden hvidt sukker, uden mel og uden mælk. Til gengæld har jeg tilsat en del protein og grøntsager, og lavet den kun med naturlige ingredienser. I so hope you like!

Bundene kan bages samlet som en enkelt kage i stedet og spises for sig, helt uden chokoladefyld og chokoladeglasur, eller bare med glasuren på toppen. Du kan også lave halv portion, hvis du hellere vil lave en enkelt bund med chokoladefyld og jordbær på toppen, måske drysset med en smule chokoladeglasur over jordbærrene. Og du kan eventuelt tilsætte en smule mørk rom eller anden alkohol, hvis du ønsker at pifte kagen yderligere op… Så bare slå dig løs J

Herunder finder du opskrifterne på alle elementerne. Og hvis du virkelig har trang til chokolade, så lav hele My Triple Chocolate Heaven og forkæl dig selv med en himmelsk kage af top nydelse.

Seriøst velbekomme!

Chokoladekage med chokoladefyld,
chokoladeglasur & friske jordbær

Ingredienser
My Triple Chocolate Heaven
Chokoladekage (2 bunde)
400 g friske dadler (inkl sten)
1 saftig, økologisk appelsin
150 g gulerod
150 g squash
1 moden banan
4 økologiske æg (str M/L)
7 spsk raw kakao (uden tårn høj top)
2 spsk økologisk raps- eller kokosolie
½ lille tsk stevia uden top (kan udelades)
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
150 g hasselnødder
½-1 stang vanilje
- eller 1 tsk vaniljepulver

(ca. 15-20 stykker)

Chokoladefyld
300 g silketofu
200 g dadler
5 spsk raw kakao
Vaniljekorn
Saften af 1 økologisk appelsin
Evt. 1-2 spsk mørk rom
Evt. revet skal af 1 økologisk appelsin

Chokoladeglasur
2 spsk ahornsirup
1 spsk flydende honning
2 spsk agavesirup
5 spsk kakao
4 spsk vand
½ tsk vaniljepulver

… og en bakke jordbær

Opskrift
Chokoladekage
1) Tænd ovnen på 160 grader
2) Læg bagepapir i to runde kageforme og smør med en smule olie
3) Smid hasselnødderne og vaniljestangen/vaniljepulver i en blender og blend til mel
4) Hæld i en skål og vend med loppefrøskallerne samt stevia
5) Udsten dadlerne, skræl gulerødder plus squash og skær i store tern
6) Smid i blenderen med squashen i bunden, sammen med bananen og saften fra appelsinen
7) Blend til en fin masse
8) Pisk æggene samt kakao i en stor skål
9) Tilsæt olien samt massen af squash, gulerødder og dadler og pisk ud i æggemassen
10) Vend til sidst nøddemelet i dejen
11) Hæld massen i formene, sæt i ovnen på midterste rille og bag i ca. 30 minutter
12) Tag bundene ud af formene og lad dem afkøle

Chokoladefyld
1) Smid silketofu, kakao og vaniljekorn i din blender
2) Udsten dadlerne og tilsæt
3) Pres saften af appelsinen, tilsæt og blend til en jævn chokolademousse
4) Tilsæt eventuelt en sjat soyamælk, hvis du ønsker konsistensen blødere
5) Fordel massen ud over en af de afkølede bunde
6) Rens jordbærrene, skær dem i skiver og fordel ud over chokoladefyldet

Chokoladeglasur
1) Hæld alle ingredienserne i en lille skål
2) Rør godt rundt, så der ikke er nogen klumper
3) Læg den anden afkølede bund ovenpå kagen med fyld og jordbær
4) Fordel chokoladeglasuren udover kagen
5) Sæt i køleskabet en halv times tid og sovsen sætter sig en smule
6) Server kagen eventuelt med ekstra pynt på toppen

Forslag til ekstra pynt: frysetørrede jordbær, hakkede hasselnødder, kokosmel eller kokosflager, revet appelsinskal, pekannødder, kakaonibs …

Top kun af med friske jordbær, hvis du lægger dem på lige inden du serverer, for de gør chokoladeglasuren meget flydende igen og kan få det hele til at flyde godt rundt, ikke så kønt igen …

Og hvis du får ideen at komme kakaonibs i kagen, så kan jeg kun sige, at de altså mister deres knas i en kage, og jeg ville anbefale at smide dem på toppen inden du serverer i stedet.

På billedet er det faktisk en lidt større portion af kage til bundene. Jeg har i denne opskrift skåret noget fra, da det blev lidt for massivt. Så forbered dig på, at dine bunde ud fra denne opskrift bliver en smule tyndere. Det har jeg også testet, og det var meget bedre.

Hvis du har en stor foodprocessor, så tror jeg faktisk at du kan starte med at lave melet og så bare tilsætte alle ingredienserne. Det forkorter nok processen en del. Herudover vil jeg lige sige, at opskriften kan virke ret omfattende, men faktisk tror jeg ikke det tager mere tid end en almindelig kage med fyld og glasur. Så spring ud i det - jeg er ret sikker på, du ikke vil fortryde det.  


Fyldet har jeg lavet med inspiration fra min nyeste version af en sundere chokolademousse baseret på silketofu. Du kan se denne opskrift lige her! Og hvis der så er noget til overs, så gem i dit køleskab som en lille chokolademousse-treat til dig selv på et senere tidspunkt ...

Ellers kan jeg bare sige, at My Triple Chocolate Heaven må være en kage, som du med lidt bedre samvittighed må kunne sætte dine tænder i sammenlignet med de mere konventionelle. Jeg forsøger at fylde så meget grøntsager i uden det kan smages, da dette især hjælper min egen fordøjelse, samt jeg ikke føler at min krop ophober lige så meget fylde på mine kære sideben. Det hjælper elementerne af protein formentlig også med til. Man skal dog stadig passe lidt på med mængderne, da den jo ikke er fuldstændig kaloriefri, men tyngden sætter lidt en naturlig stopper for dette. Håber den smager og føles lige så godt for dig og din krop!

Chokolade chokolade& chokolade J

Mam mam mamselimam,
LevSundtNU

23 juni 2012

Chokolademousse på silketofu med topping af pekannødder og kakaonibs

Jeg eksperimenterer i øjeblikket med at tilsætte tofu i forskellige retter, da det jo er mælkefrit og forholdvist lavt på kalorier. Så her kommer en til alle allergikerne og dem, der ønsker et lidt mere naturligt og kalorielet alternativ til den traditionelle med fløde og hvidt sukker. Dette lidt skøre eksperiment med en chokolademousse af tofu smagte langt langt langt bedre end jeg havde forventet, og derfor bringer jeg den selvfølgelig til jer her J Velbekomme!

Cremet chokolademousse
med knasende topping

Cremet chokolademousse
- på tofu med knasende topping
Ingredienser
Chokolademousse
300 g silketofu
200 g udstenede dadler
Saften fra 1 appelsin
4-5 spsk raw kakao
En sjat soyamælk
½ tsk vaniljekorn
Evt. knivspids stevia

Forslag til topping
Kakaonibs
Pekannødder
Kokosflager
Revet appelsinskal
Granatæblekerner
Frysetørrede bær
Hakkede hasselnødder

(4-6 portioner)

Opskrift
1) Smid silketofu, kakao og vaniljekorn i din blender
2) Udsten dadlerne og tilsæt
3) Pres saften fra appelsinen, tilsæt og blend til en jævn chokolademousse
4) Tilsæt eventuelt en sjat soyamælk, hvis du ønsker konsistensen blødere
5) Anret i portionsglas og server med knasende topping
6) Nyd i fulde drag J

Husk at smage til undervejs, hvis du anvender en anden kakao end raw kakao. Eller bare i det hele taget - altid godt at smage til undervejs, så du opnår din helt egen favoritstyrke og smag af kakao.

Steviaen er faktisk ikke nødvendig, men hvis du har en virkelig sød tand, så fungerer det at tilsætte den for en endnu sødere smag. Og det er selvfølgelig hvid stevia, der skal bruges. Fordelen her i forhold til dadlerne er, at stevia er stort set kaloriefrit. Stevia kan dog ikke søde denne chokolademousse ordentligt alene, uden dadlerne, da det efter min mening har en lidt dårlig eftersmag foruden at dadlerne er med til at give moussen konsistens og fylde.
  
Tror måske I kunne fornemme af skriveriet øverst i indlægget, at jeg er bare en lille bitte smule henrykt over denne opskrift. Lige præcis en løsning jeg selv har manglet. Kun naturlige ingredienser, og så samtidig en løsning med en del færre kalorier end de fuldfede varianter på mælkeprodukter. For ikke at tale om dem, der er fyldt af kemi med diverse fortykningsmidler og hvidt sukker. Jubel her på sofaen helt for mig selv, mens jeg skriver dette indlæg og glæder mig til at dele det med jer…

Det eneste jeg næsten ikke har lyst til at skrive, da du måske slet ikke ligger mærke til det, er at konsistensen ikke er helt så smoothe som en chokolademousseversion af fløde, og selvfølgelig ikke helt så let og luftig. Men smagen og hele fordelen ved den kalorielette version baseret på silketofu gør bare, at den sparker pænt meget røv alligevel. Jeg er sikker på jeg selv kommer til at lave forskellige versioner af denne chokolademousse, og skal helt sikkert også have eksperimenteret med at bruge tofu i andre desserter og alt hvad jeg ellers kan finde på.  
J

Smagen af chokolade med lidt mindre til lårbasserne

Smooshy smoosh smoosh,
LevSundtNU

09 maj 2012

Sweet nougat heaven – en himmelsk smoothie til din søde tand

Ej, nu tænker jeg faktisk at det måske er en smule pinligt det her – tæt på flydende nougat – så er man muligvis en smule bims… Men lad mig nu bare stå ved det og sige, at jeg faktisk synes dette er en ret så himmelsk løsning på selv den mest vanvittig craving. Så lige der hvor du er tæt på at slå et smut forbi en bager på vej hjem fra arbejde, eller måske gå en tur hen i kiosken og købe en plade chokolade, så prøv denne først. Altså hvis du ligesom mig har en uforklarlig forkærlighed for smagen af nougat. Velbekomme!

My sweet nougat heaven smoothie

Sweet nougat heaven
Ingredienser
The creamy version
½-1 frossen banan
6 dadler
2 spsk hasselnøddesmør
2½ dl soyamælk eller nøddemælk
Et drys vaniljekorn

The thinner version
2-4 isterninger
5-6 dadler
1 knivspids hvid stevia
3 dl soyamælk
1-2 spsk hasselnøddesmør
Et drys vaniljekorn

Opskrift
1) Udsten dadlerne og skær bananen i skiver
(hvis ikke du har frosset den sådan)
2) Smid alle ingredienserne i en blender og blend
3) Drik og nyd i fulde drag
– måske på sofaen mens regnen vælter ned udenfor J

Versionen med banan skal du vælge, hvis du godt kan lide smagskombinationen med banan, da den træder en del frem her, lidt afhængig af hvor moden bananen var, da den blev frosset ned. Denne smoothie har en dejlig cremet og tykkere konsistens end den anden version. Den anden version indeholder færre kalorier og har en mere ren smag af nougat. Den er måske mere en mælk set i forhold til konsistensen end en decideret smoothie.

Og nu lyder det måske som om, at de smager helt som et skåret stykke af rent nougat, men det er lige overdrevet nok. Disse smoothies har smagen af nougat, men i et køligt miks af mælk, som efter min mening er meget bedre end den sukkerholdige slags, der hurtig bliver alt for kvalm … (altså hvis man fandt på at spise det bart, og hvem finder lige på den slags, øhhhh, tja måske mig, engang for længe siden, men så også kun en enkelt gang eller to eller…)

Jeg har lige købt et glas hasselnøddesmør hos Summerbird i Magasin, da de har lavet deres egen variant, som de godt nok kalder hassenødde pasta. Et mindre glas, men prisen følger også med ned, så på niveau med hvad man køber andre steder. Denne version er mere flydende end de andre, jeg har brugt tidligere. Dette gør den nemmere at dosere, men jeg synes det virker som om den er mere olieholdig, hvilket jeg ikke helt forstår – der er jo kun hasselnødder i – så de burde vel være lige olieholdige...

Ind imellem bruger jeg også den meget simple løsning med et par dadler med nøddesmør i til at tilfredsstille en sød tand – du kan se lidt af mine eksperimenter i indlæggene her og her. Favoritten er helt sikkert hasselnøddesmørret, som også anvendes i begge disse smoothies, og du kan desuden læse lidt om de andre varianter og hvor jeg har købt disse i de to indlæg.

Oh my sweet nougat …

Sip Sip Sipedisip,
LevSundtNU

04 maj 2012

Svampet krydderkage med stykker af pære og æble

Mange sundere alternativer til traditionelle hjemmebagte kager eller raw food kager består af rigtig mange nødder og dadler. Dette betyder, at de selvfølgelig er naturlige og langt sundere end traditionelle kager bagt med hvidt sukker og hvedemel, dog er de ikke specielt kaloriefattige. Derfor eksperimenterer jeg en del med at tilsætte forskellige grøntsager i mine kager, så de kan spises med en smule ekstra god samvittighed, eller måske to stykker i stedet for et… Velbekomme!

Krydderkage med aubergine og fyld af frugt

Ingredienser
Svampet krydderkage
- med aubergine samt stykker af pære og æble
Svampet krydderkage
6 æg
200 g mandler
600 g dadler (1 æske)
Saften af 1 økologisk appelsin
Saften og revet skal af 1 økologisk citron
4 spsk økologisk raps- eller kokosolie
250 g aubergine (ca. en stor)
½ stang vanilje
5 tsk kanel med let top
1-2 tsk kardemomme
½ tsk stødt ingefær (kan udelades)
½ tsk stødt nellike (kan udelades)
1 knivspids himalayasalt
150 g rosiner
1-2 pærer
1-2 æbler

Sød & syrlig topping
2 bananer
2 dl udblødte cashewnødder
1 tsk vaniljepulver
4 spsk lecitingranulat (kan udelades)
Saften og revet skal af 2 lime
6 spsk palmesukker
4 spsk kokosolie
8 spsk kokosmel
Evt. 100 g rosiner (evt. udblødte)

(ca. 15-20 stykker)

Opskrift
Svampet krydderkage
1) Opvarm ovnen til 160 grader
2) Læg rosinerne i blød i vand
3) Læg bagepapir i en bradepande (min. 23x30 cm) og smør med en smule olie
4) Smid mandlerne, vaniljestangen og krydderierne i en blender, blend og hæld i en skål
5) Udsten dadlerne, skræl auberginen og skær i tern
6) Smid i blenderen med appelsinsaft samt citronsaft og -skal, og blend til en fin masse
7) Pisk æggene i en meget stor skål og tilsæt olien samt massen af aubergine og dadler
8) Vend til sidst mandelmelet i massen
9) Snit æbler og pærer i meget små tern og vend dem i lidt ekstra kanel
10) Dræn rosinerne for vand og vend dem i dejen sammen med frugten
11) Hæld i formen, sæt i ovnen og bag i 50-60 minutter

Sød & syrlig topping
1) Lad kagen køle af - sæt den eventuelt på køl natten over
2) Sæt cashewnødderne i blød i vand i minimum 2 timer
3) Læg evt. lidt rosiner i blød i vand i minimum ½ time
4) Smid alle ingredienserne, undtagen rosinerne, i en blender og blend til en fin masse
5) Tilsæt de bløde rosiner og miks rundt i massen
6) Fordel udover kagen i et jævnt lag og server for dine gæster

Jeg har ikke selv en stor foodprocessor, men jeg er faktisk ret sikker på, at når mandelmelet er blendet, så kan alle ingredienserne bare smides i en foodprocessor og blendes. Det er ikke fordi æggene skal være meget luftige eller noget, for kagen er ret tung og falder en smule, når du tager den ud - så du behøver ikke bruge tyve skåle, en stor minihakker og en elpisker som mig, hvis du er heldig at have pladsen til en foodprocessor i dit køkken.

Hvis du bruger en større form, skal kagen formentlig have mindre tid. Så hold øje med, når kagen begynder at blive gylden på toppen. Der er dog ikke så meget at være nervøs for, da kagen er lækker snasket, så jeg tror ikke det går galt, hvis den får lidt længere.
Der er meget fyld i kagen, så den er lidt skrøbelig, men smager helt fantastisk. Og du kan selv styre, hvor meget fyld du ønsker. Jeg elsker selv en masse fyld, så jeg ville smide både 2 æbler og 2 pærer i kagen. Jeg havde tilsat 3 stykker frugt i kagen på billedet, men kunne efter min mening godt tage et enkelt stykke mere. Men så bliver den også proppet med fyld - mums !

Kagen behøver faktisk slet ikke toppingen, men giver et ekstra touch, hvis der inviteres på gæster. Min søster var ret vild med den, så derfor bringer jeg opskriften med det hele. Jeg har dog ændret opskriften en smule og smidt rosinerne i selve kagen, da jeg selv vil gøre dette fremover. Men hvis du laver toppingen, ville jeg nok smide dem i denne i stedet. Og et ekstra lille tip vil være at blande rosinerne med lidt af de gyldne, mere syrlige af slagsen - ville måske give et godt supplement, så det skal prøves næste gang. Derudover holder kagen fint i køleskabet et par dage, mindst, og jeg ville nok også anbefale at lave den en dag i forvejen. Og den fungerer også godt til nedfrysning. Jeg har dog ikke forsøgt inklusiv toppingen…

Denne svampede krydderkage med både æg og grøntsager mætter rigtig godt og fungerer derfor brilliant til at stille din lækkersult, især når den er blevet lidt for slem - så tager du bare et stykke op af fryseren og du er hjulpet godt på vej …

Svampet, lækker, skøn, krydret og fyldt med naturlige ingredienser J

Snask snask snaskedisnask,
LevSundtNU

15 januar 2012

Sundere og mere naturlige barer – hvad er din løsning ?

Vi får alle lyst til at forkæle os selv engang imellem, og befinder os i situationer, hvor det er oplagt at guffe noget sødt og hvor det kan være svært helt at sige nej. Derfor er jeg altid på jagt efter sundere alternativer og lette løsninger til sundere madvalg, også når vi guffer sødt og skal hygge. Efter min egen opfattelse bliver alle alternativer uden forarbejdet hvidt sukker, sødemidler, farvestoffer og fortykningsmidler til langt sundere valg. Og her får du et par af mine egne alternativer af sundere og mere naturlige barer, der i hyggestunder jævnligt er en af mine egne sundere slikvalg. Netop fordi de forarbejdede ingredienser hovedsageligt er skiftet ud med dadler og nødder. Velbekomme J

Nemme, sundere og mere naturlige alternativer

Sundere og mere naturlige barer
- nemme alternativer til guf og hygge ...

Ingredienser
RAW BITE, spicy lime
RAW BITE, raw cacao
Raw Organic Food Bar, chocolatey chocolate bar
Raw Organic Food Bar, chocolate coconut
Raw Organic Food Bar, cinnamon and raisin
Organic Food Bar, Chocolate Chip
BetterBar, RAW Coconut & Barley Grass
BetterBar, RAW Brazilian Nuts & Cacao

Opskrift
Ingen opskrift, shop – og spis!

Der er stadig mange kalorier og derfor meget energi i disse barer. Derfor skal du ikke nødvendigvis vælge disse, hvis du skal ned i vægt, men jeg vil anbefale dem som en sundere løsning til de situationer, hvor du alligevel ville have guffet en masse slik, chips, chokolade eller andre forarbejdede snackløsninger.

En tur i biografen… Dette er en af situationerne, hvor jeg efterhånden har lært at lytte til mig selv og på forhånd vurdere om jeg er i en mere eller mindre standhaftig periode eller om jeg evt. bare er i humør til lidt hygge. Så enten forbereder jeg mig eller også ved jeg med mig selv, at jeg sagtens kan undvære noget til filmen. Hvis jeg føler jeg har lyst til hygge eller gerne vil forkæle mig selv, så medbringer jeg gerne en bar i tasken og en flaske vand, og ellers er jeg også blevet rigtig god til at huske at købe en bakke bær. Det kan også være super lækkert at nyde i biografen, og så får man fornemmelsen af lidt selvforkælelse og hygge (selvom det jo ikke altid skal hænge sammen med at spise).

De Organic Food Bar og Raw Organic Food Bar er de løsninger, som jeg passer mest på med. De indeholder både agavesirup og rørsukkersaft, og derfor er det ikke løsninger, der er fuldstændig optimale i min verden, og som jo helst skal være helt naturlige. Jeg kan også mærke, at min krop lagrer mere af energien fra disse, altså jeg fornemmer, at jeg tager mere på af disse. Så pas på med at spise for mange og på dage, hvor du måske har været lidt god ved dig selv i forvejen.

Derimod fornemmer jeg, at min krop er langt bedre tilfreds med BetterBar, helt præcis varianten ’RAW Coconut & Barley Grass’. Denne bar kan jeg spise stort set uden at mærke, at jeg faktisk får en hel del kalorier. Jeg ved ikke om det grønne græs gør, at min krop fordøjer det bedre, men for mig er dette den bedste løsning. Det er dog rart med alternativer og variation, så det er bare med at gå i gang med at skifte mars, bounty og snickers (for ikke at tale om vingummi, lakrids og andet slik) ud med andre sundere og mere naturlige løsninger, som jeg er overbevist om at vores kroppe har langt bedre af.

De fleste af disse har jeg købt i Helsemin, men Naturpoteket har også en del af dem – og så er jeg sikker på du også kan finde dem på nettet et sted …

Spørgsmål: Hvad er dine sunde og naturlige løsninger, når du skal hygge og forkæle dig selv ??

Nem, sundere og mere naturlig hygge!

Guf guf guf,
LevSundtNU

10 december 2011

En lille krydret æblekage – fri for sukker, stivelse og mælk

Åh, jeg elsker når kage kommer varm ud af ovnen, dufter og smager helt fantastisk. Denne kage er ingen undtagelse, alle krydderierne giver hytten en velduft, der næsten ikke er til at stå for. Jeg var først helt ærgerlig over, at jeg kun fik lavet denne lille version af kagen. Det var lige en test med et par æbler, jeg havde liggende. Men måske var det nu meget godt, da min vilje og selvdisciplin i forhold til portionsbegrænsning kunne ligge et meget lille sted … Velbekomme!

En lille krydret æblekage

En lille krydret æblekage
Ingredienser
2-3 modne æbler
1 økologisk appelsin
3 æg
100 g mandler
200 g dadler
2 spsk kokosolie
¼ - ½ vaniljestang
1 tsk kanel – plus ekstra til toppen
½ tsk kardemomme
¼ tsk stødt nellike
En smule hvid peber
En smule Himalayasalt

Opskrift
1) Blend mandler og vaniljestang i en foodprocessor eller minihakker til en fin mel
2) Pres saften og riv skallen af appelsinen
3) Kør resten af ingredienserne til en jævn masse i foodprocessoren
4) Hæld dejen i en form smurt med lidt olie
5) Skær æblerne i både og placer i dejen, drys med ekstra kanel
6) Bag i ovnen ved ca. 160 grader i en halv times tid

Hvis jeg lige havde tænkt over det, så havde jeg måske prøvet at eksperimentere med at drysse lidt palmesukker ovenpå kagen sammen med kanelen. Men jeg ved faktisk ikke om det ville ’brænde på’ ved disse temperaturer. Måske man kunne forsøge sig frem med at drysse det på de sidste 5 minutter. Tror det ville give lidt dejlig, ekstra knas.

Selve dejen har jeg fået inspiration til fra en af Umahro’s opskrifter – en af Køkken revolution bøgerne. Den har fungeret rigtig fint, hver gang jeg har brugt den. Æg, mandler, dadler og så bruger jeg appelsin. Det er ligesom basen, og så kan man tilsætte alt muligt, man kunne have lyst til. Her går jeg så en lille bitte smule amok med krydderierne, men det smager virkelig godt og duftene er som sagt meget aromatiske.  


Velduftende, varme krydderier fra køkkenet…

Jum jum jum,
LevSundtNU

28 september 2011

Dadler med lyst nøddesmør – smag af marcipan …?

Nu fik jeg endelig, langt om længe, købt noget mandelsmør uden skal – det helt hvide af slagsen, og jeg har sørme fået fingrene i to forskellige varianter. Derudover har jeg her i weekenden købt abrikoskernesmør på ’Sund Livsstil’ messen i Øksnehallen, da dette jo også anvendes i marcipan. Så nu skulle der i går aftes testes dadler med nøddesmør…

Velbekomme!

Dadler med lyst nøddesmør

Dadler med hvid mandelsmør og abrikoskernesmør
Ingredienser
Medjool dadler
Blanched almond butter
Økologisk hvid mandelsmør
Organic apricot kernel butter

Opskrift
1) Udsten medjool dadlerne
2) Kom lidt nøddesmør ind i de kostbare hapsere
3) Guf guf guf… gerne til en kop te …

Smag af marcipan… Lykkes…?!?

Nej – ikke helt.

Det smagte godt! Dejlige søde sager, der virkelig kan få gjort kål på en skrigende og hysterisk sød tand. Men når man kan bruge hasselnøddesmør i dadler og få smag af nougat, så burde man i min verden kunne få smag af marcipan ved at bruge hvid mandelsmør i dadlerne. Dette skete altså ikke helt, suk…

Faktisk var en blanding bedst. Det bare abrikoskernesmør smager en smule bittert, ligesom hasselnøddesmør, så ¼ del af dette sammen med ¾ dele af mandelsmørret smagte bedst. Og faktisk, så tror jeg sagtens det ville være muligt at få mere marcipansmag frem, hvis man tog en langt større mængde af nøddesmørret og blandede med en mindre mængde dadelpuré. Jeg tror, at sødmen fra dadlerne var for kraftig til det fine, hvide mandelsmør. Så mængdeforholdet i denne lille hapser var nok for skævt. Derfor er min fornemmelse, at det godt kan lykkes at lave en lidt mere flydende udgave af marcipan med den rigtige smag.  Og hermed en lille udfordring til mig selv om at eksperimentere med at lave marcipan en dag, hvor jeg har fået lavet en portion dadelpuré (opskrift her, hvis du er nysgerrig eller vil komme mig i forkøbet: blid sødme med dadelpuré).

Her på billedet kan du se de tre varianter af lyst nøddesmør:

Tre varianter ...


Monkis blanched almond butter har jeg købet hos Natur Poteket, Torvegade 36, på Christianshavn. Og Rømers økologisk mandelsmør hvid har jeg købt hos Urtehuset, Frederiksberg, det tidligere Egefeld. Og sidst men ikke mindst, så har jeg købt sun & seed’s organic apricot kernel butter på messe hos rawandmore standen.

Jeg tror bedst jeg kunne lide smagen af Monki varianten i forhold til Rømer varianten, men sidstnævnte havde en bedre konsistens. Monki varianten var meget flydende, hvilket du også kan se på billedet. Begge disse smagte godt og er ikke bitre i sig selv, som hasselnødde- og abrikoskernesmør.  Så der må jo også være andre anvendelsesmuligheder – tænke tænke …

Mission: marcipansmagen skal frem – der må eksperimenteres videre!

Guf guf guf,
LevSundtNU