Viser opslag med etiketten sundere julegodter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundere julegodter. Vis alle opslag

27 november 2013

BRUNKAGE cashews - så kan det også blive jul hjemme hos sundhedsnørden …


 
Jeg har eksperimenteret en del med sunde udgaver af pebernødder og brunkager, men aldrig rigtig fået sammensat en opskrift, jeg er helt tilfreds med. Nu fik jeg så bare lige den ide, at det måske ikke behøvede at være så kompliceret. Og vupti, så blev denne utroligt lette løsning født … BRUNKAGE cashews med meget få ingredienser, ingen egentlig tilberedning - bare lidt ”vende-vende” i en skål og så færdig … Fantastisk nem og hurtig måde at skabe lidt sund julestemning på. Velbekomme!
 
BRUNKAGE cashews
- smag af jul …
 
Ingredienser
50 g neutrale cashewnødder
½-1 tsk olie eller andet fedtstof *
1 flad tsk brunkage krydderi
2 tsk kanel
2 tsk sukrin **
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser i en lille skål
2) I en anden skål vendes cashewnødderne i olien
3) Nødderne lægges over i skålen med tørre ingredienser
4) De vendes godt til de er dækkede med blandingen og vupti, velbekomme !!
 
* Første gang brugte jeg kokosolie, som I kan se på billedet. Men anden gang brugte jeg macadamia nøddeolie, da den har en rimelig neutral smag og jeg så blev fri for at smelte kokosolien først. Egentlig tror jeg også krydderierne smagte bedre igennem med macadamia nøddeolien, men prøv selv ad …. Man kan også vælge at smelte lidt smør eller ghee, og bruge dette i stedet, eller en anden olie med neutral smag. Tror jeg skal prøve det med smør en dag, bare for at se om brunkage oplevelsen så bliver endnu bedre.
 
** Jeg er lidt forsigtig i brugen af sukrin, da jeg ikke er sikker på min krop er helt vild med det. Næste gang vil jeg prøve at bruge palmesukker selvom det øger kalorieniveauet, men så må jeg til gengæld bare nyde dem lidt ekstra og så spise lidt færre ad gangen …
 
Og så lige en kommentar om julekrydderier, et par alvorlige ord her fra ingrediensdetektiven :P Jeg ledte faktisk længe efter Urtekrams krydderiblandinger og jeg var nok i 4 butikker før jeg gav op. ØV BØV - og jeg vil meget gerne bede om de økologiske julekrydderier og blandinger i supermarkederne, tak J Det ser ud til Dr. Oetker har været gode til at skaffe sig hyldepladserne helt alene… Jeg er også ret vild med deres brunkagekrydderi, da den kun indeholder 3 naturlige ingredienser og er meget stærk i smagen, så man kan nøjes med at bruge små mængder og opnå god smag. Men vær lige super opmærksom når du køber disse krydderiblandinger, for jeg læste både hvidt sukker og hvedemel som ingredienser i nogle af dem, og så kan man altså lige så godt selv blande lidt kanel, nellike, allehånde osv. hvis det er på den bekostning. Fuldkommen TÅBELIGT at de skal blande andet end krydderier i disse blandinger, det er overflødige fyldemidler og gør at vi der ønsker at leve noget sundere får sværere ved at vælge egentligt SUNDT !! Så hav lige øjnene med dig og læs ingredienslisten på dine julekrydderiblandinger - og så bed lige dit lokale supermarked om alternativer, gerne økologiske, til dine julebagerier ….

Og så tilbage til køkkenet for mit vedkommende og endnu flere juleeksperimenter - håber der kommer lidt flere sundere juleopskrifter ud af det til jer <3
 
Duft og smag af jul …
 
& glædelig jul til alle jer
der læser med her på bloggen J
 
Ho ho hoooooo,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

20 december 2012

Brændte mandler i flere smagsvarianter


Så gik jeg lige amok i køkkenet i går. Eksperimenterede med en hel del forskellige versioner af brændte mandler. Alle varianterne smagte faktisk vildt godt, men min favorit var helt klart pebernøddeversionen, hvorefter lakridsversionen og choko-kanelversionen kom på anden- og tredjepladsen.
 
Vi er lidt tæt på jul nu, men de smagte bare så godt, at jeg tænkte jeg hellere måtte smide opskrifterne ud til jer. Håber I kan nå at gøre brug af inspirationen. Det er jo noget skønt juleguf, og så en del smule sundere end købevarianterne, selvom de nok indeholder tæt på det samme antal kalorier. Velbekomme!
 
Brændte mandler
- i fem varianter
 
Ingredienser
Per 100 g mandler
 
Jeg synes altså, at mandlerne smager allerbedst, når de har fået en tur i ovnen først. Så jeg spreder lige et lag af mandler ud på en bradepande med bagepapir og smider dem i ovnen i 10-15 minutter ved 150 grader. Så behøver de heller ikke så lang tid på panden...
 
Den almindelige
15 g palmesukker
1-2 tsk kanel
 
Lakridsen
20 g palmesukker
½-1 tsk lakridspulver
Evt. en knivspids stevia
 
Pebernødden
15 g palmesukker
1 tsk kanel
¼ tsk kardemomme
¼ tsk stødt allehånde
¼ tsk stødt nellike
 
Choko-kanel
15 g palmesukker
1 tsk kanel
1 tsk raw kakao
 
Sød med kokos
15 g palmesukker
1 tsk kokosmel
 
Opskrift
1) Rør palmesukker samt de andre tørre ingredienser sammen med en eller to spiseske vand, eventuelt kogende vand
2) Hæld ud på panden og varm blandingen rigtig godt op, så vandet fordamper
3) Skru lidt ned for varmen, smid mandlerne på og rør dem godt rundt i den varme sukkerblanding
4) Fordel ud på bagepapir til afkøling
 
Mandlerne tørrer ikke rigtig, hvis man kommer for meget vand på, men de smager lige så godt af den grund, bare lidt fedtede …. De tager en del tid at tørre, så lad dem stå ude et par timer og pak dem så i nogle lufttætte beholdere eller glas.

Og så lovede jeg sådan set en føljeton på indlægget om juicefaste - lover det kommer!
 
Sundere juleguf i forskellige smagsvarianter J
 
Guffeliguf guf guf,
LevSundtNU