Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag

21 november 2013

BARCELONA - dejlig stemning, gode madoplevelser og en åbenbaring om kød ….

 
Jeg var et smut i Barcelona i efterårsferien fra onsdag til søndag, og det er virkelig en by jeg godt kunne vende tilbage til. Det var et godt tidspunkt, vejret var skønt og byen rummer en fantastisk afslappet stemning - og så er der altså bare noget helt særligt ved spanske toner fra en akustisk guitar, hvis du spørger mig ….
 
Jeg må sige, at det faktisk var lidt nemmere for mig at spise ude i Barcelona end jeg havde forventet. På intet tidspunkt gik jeg på kompromis med gluten eller mel i det hele taget, og jeg levede alle 4-5 dage uden. Altså helt som jeg plejer jo - men fedt at det kan lykkes, når man skal købe al mad ude.
 
Her får du lige lidt af menuen, kommenteret, samt en åbenbaring jeg virkelig fik at mærke på egen krop … Velbekomme!
 
Barcelona
- og mad i billeder
 
Lidt af menuen
Smoothies og frisk skåret frugt
Jeg var meget overrasket over at der på næsten hvert gadehjørne - overdrivelse fremmer forståelsen - var frisk frugt skåret i mundrette stykker og frisklavede smoothies til meget overkommelige priser. Der var virkelig al slags frugt, selv friske kokosstykker fra friske kokosnødder. Det var virkelig slaraffenland for mig ! 
 
Wok box uden nudler
Vi fandt også dette sted, wok to walk, ved det store food market på Ramblaen. Det helt særlige her i forhold til Danmark, er det fokus på kundebehov, som vi nogle gange mangler lidt herhjemme. I stedet for kun at have valget mellem forskellige former for nudler og ris, så kunne man også vælge grøntsager. Dermed kunne jeg få en wok med grøntsager, æg, oksekød og stærk chili. Det var godt nok ikke så spansk, men super lækker frokost lige ud af wokken…
 
 
Kage uden mel
Shit, jeg spiste hvidt sukker på turen. MEN ALTSÅ - den kage var totally to die for. En kage med bunde uden mel som en fast del af menukortet. Jamen det skulle da prøves - jeg var jo også på ferie … Og selvom jeg altså ikke har det skide godt i kroppen med det hvide sukker, så vil jeg mene at denne ene gang er en gang jeg ikke fortryder. Den kage smagte vidunderligt i en fantastisk frisk kombination med hindbær, cremet vanilje, crunchy hasselnød og sprød mørk chokolade. Mums siger jeg bare. Gracias queridos españoles !
 
 
Vildtsvine kasserolle
Jeg var til gengæld lettere skuffet over selve centrum af Barcelona i forhold til spise vaskeægte, traditionel tapas. Det var vist blevet alt for kommercielt og man skal nok kende stederne eller begive sig et godt stykke ud af centrum for at finde rigtig autentisk tapas. Det bedste og mest rustikke måltid vi fik, var i bjergene en time udenfor Barcelona - seriøst den bedste mad på hele turen. Kasserolle med vildtsvin. Man kunne nærmest fornemme stedets mama, som havde stået og kræset omkring denne ret i mange mange timer. Lækker fyldig smag med rødvin, løg og gulerødder. Billedet ”does not do it justice” !
 
  
Vi var ude i bjergene for at opleve en tur i luftballon. Jeg har aldrig prøvet det før, og det kan altså virkelig godt anbefales. Det var en helt fantastisk dag - både med turen op i luften i over 1200 meters højde over skyerne, hvor solen skinnede så skønt, og så bagefter med en tur ud til den hyggelige kro med disse smagfulde, meget traditionelle, spanske retter .... 

Og det var faktisk her jeg fik min lille åbenbaring at føle på egen krop. Jeg er nemlig særdeles vant til at spise kød, og faktisk også i ret store mængder ind imellem. Og lige præcis denne dag havde vi kun fået frugt til morgenmad og dette var en ret sen frokost, så jeg var mildest talt skrupsulten. Jeg kunne imidlertid ikke spise hele retten selv. Det ligner mig overhovedet ikke. Jeg kunne virkelig mærke, at jeg blev meget hurtigere mæt end normalt og det var lidt en sjov oplevelse.
 
Umiddelbart er min fornemmelse at det var kødet, der havde en helt anden struktur end jeg er vant til. Kødet var særdeles mørkt, og jeg tænker at den næring der er i et vildtsvin fra de spanske skove er langt højere end næringsværdien i kød herhjemme. Det blev virkelig lige sat fuldkommen på spidsen for mig i forhold til hvordan jeg nogle gange føler jeg kan spise kæmpemæssige mængder kød herhjemme i lille DK, men her kunne jeg ikke engang spise 2/3 dele af den mængde I ser på billedet. Det fortalte i hvert fald mig, at min fornemmelse omkring vores behandling af dyr og det vi fodrer dem med, er gået hen og blevet alt alt for langt fra naturen og dermed tæt på næringsløst. Udover at kød herhjemme pumpes med en masse vand og salt. Klamt. Der var virkelig en markant forskel at mærke for mig. Det var ikke bare lidt hurtigere mæt, eller jeg var nok ikke så sulten alligevel. Det føltes markant og som om min krop fik næring fra hver eneste bid, og jeg følte mig seriøst mættet og ikke bare ’fyldt op’. Denne forskel blev særdeles markant for mig gennem denne oplevelse, som jeg også kan få det af LCHF mad med højt fedtindhold, men her meget udpræget med kød. Måske jeg skal spise noget mere vildtkød, og hermed menes altså ikke majsfodrede ænder ….
 
To try listen: prøv at finde en lokal bondemand med fritgående økologiske kvæg ! Det kunne måske betale sig i forhold til den mindre mængde kød, man ville ende med at spise ….
 
At rejse er virkelig at leve
- eventyret gør mig nemlig fuldt til stede J
 
Gracias Barcelona,
LevSundtNU

16 oktober 2013

Psssstt - har du set dette program ”Dem der gør os fede” ………… ?!?!

Hvis du har brug for lidt støtte til at fravælge det hvide sukker, få mere information omkring hvilke sukkerformer der er rigtig skidt for os, samt en hel del virkelig interessant historik og et lærerigt perspektiv på fedmeepidemien, så er dette program måske lige præcis noget for dig… Rigtig god fornøjelse J
 
TV programmet
”Dem der gør os fede”

LINK til det første af 3 programmer på DR
 
Jeg synes de 2 første programmer er helt fantastiske til at illustrere, hvor vi er kommet på afveje med vores kost og de madvarer vi kan købe i supermarkederne samt de færdiglavede fra fastfoodindustrien, og hvordan det er endt som det påvirker vores helbred.
 
Herudover giver programmerne faktisk rigtig god støtte til overvægtige (og alle dem der fordømmer) i forhold til en forståelse for mekanismerne i sukker og hvordan det påvirker vores sult på måder, der gør vi ikke mærker mæthed. Fantastisk vigtig pointe.
 
Det sidste program synes jeg også er godt, men her bliver det lidt sværere at skelne deres holdning til sukker versus fedtstof. Jeg er meget enig i at de dårlige fedtstoffer er problematiske, men de mangler lige dette sidste perspektiv. For hvis I spørger mig, er der virkelig stor forskel på fedtstoffer. STOR !!!
 
Programmerne er ellers virkelig godt lavet og man er interesseret og underholdt hele vejen igennem.
 
Sund information om vores madvarer J
 
Haps haps,
evSundtNU

15 september 2013

GLASsugerør - en FANTASTISK opfindelse


 
Som du nok kan se på bloggen, så er smoothies en ret integreret og fast del af mine daglige madvaner. Jeg får som regel en smoothie hver dag, enten som morgenmad, fordelt som 2 mellemmåltider, eller ½ morgenmad og 1 mellemmåltid. Derfor blev det også sådan lidt voldsomt med alle de plasticsygerør, der fløj om ørerne på mig hver dag - og så var jeg så heldig at få nogle fantastiske sygerør i julegave sidste jul, som nu er gået hen og blevet total YNDLINGSgave !!
 
SUGERØR
- af glas …
En pakke med mængderabat:
4 styk glassugerør
1 styk rensebørste
 
De burde være en hel del sundere at bruge - så man ikke render og ’patter’ på alt det plastic hele tiden …… MEN herudover synes jeg også, at de er super nemme at bruge. Hvis man skyller dem med det samme efter brug, eller bare sådan nogenlunde lige bagefter, så vasker vand dem helt fint rene uden man behøver stå med den lille tilhørende rensebørste. Den tager jeg kun frem, når jeg har været virkelig doven eller i virvar glemt at skylle dem. Og så propper jeg dem i ny og næ en tur i opvaskeren, det går også super fint !
 
Jeg har også tabt dem på gulvet flere gange, altså ikke lige et klinkegulv, men de kan holde til en hel del og var slet ikke så skrøbelige som man kunne frygte - og jeg har faktisk kun haft 2 af dem i brug, som har holdt siden jul uden problemer af nogen slags.
 
De er købt her, og blev leveret dagen efter - så servicen skulle også være god.
http://www.naturebaby.dk/shop/search-1.html?keyword=glassuger%F8r
 
De findes i lidt forskellige størrelser, en tykkere til smoothies, og nu også med knæk på kan jeg se - hvis man synes det er sjovt …
 
ELSKER sunde GAVER J
 
Sippedisip sip,
LevSundtNU




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

08 september 2013

Det skønneste fødselsdagsmåltid - chokoladekage og varm kakao med god samvittighed



Det var min fødselsdag i sidste uge, og her blev jeg virkelig forkælet !! Jeg blev hentet efter arbejde af en rigtig god veninde, som kørte mig til en restaurant jeg længe gerne har villet besøge, men bare ikke fået gjort … Og det var en skøn skøn oplevelse.
 
Jeg fik flag på bordet, og serveret en masse lækkert, sundt og velsmagende fra menukortet. Tusind tak til søde Kira, og tak til simpleRAW i Oehlenschlægersgade på Vesterbro for den hyggelige stemning. Et sundt spisested, jeg virkelig godt kan anbefale. Rigtig sød betjening, og mad fuld af smag og friske råvarer. Her får du min menu og lidt flere billeder af festlighederne. Velbekomme!
 
SKØNNESTE
fødselsdagsmenu

Dessert
Triple chocolate raw cake
Hot raw cocoa med mandelmælk
 
Juice & shot
Gertrud - spinat, avocado, citron og æble
Maren -ingefær og æble
 
Hovedret
Gazpacho
Carrot crackers
 
Vi startede helt bagvendt med kage og kakao først. Jeg havde bare virkelig lyst til kage, da vi ankom, så hvorfor ikke … ?! Og mums, den kage var virkelig cremet og lækker, og jeg manglede på ingen måde en mere traditionel fødselsdagskage. Fik lækkersulten stillet godt og grundigt, også selv om portionen umiddelbart ikke så så stor ud.   


Herefter fyldte vi på med god energi i form at friskpresset juice og shots. Mums igen, smager jo altid godt. Og til sidst var jeg faktisk ikke vildt sulten længere, så valgte en let gazpacho og nogle gulerodskiks til. Jeg blev dog meget overrasket over smagen i gazpachoen, som var meget fyldig og havde en virkelig god sammensætning. Meget lækker.

Min veninde bestilte denne lækre avocadosalat og rosmarinbrød til. Det var også et skønt og smagfuldt måltid med en rigtig god dressing.


At spise hele dette lækre måltid med god samvittighed, uden at skulle røre en finger, og en krop,der absolut ikke gør brok - jamen, det er jo bare en fryd. Efter mange år med masser af problemer med krop og vægt, så savner jeg stort set intet af det forarbejdede, sukkerholdige eller andet kunstige spise, som jeg førhen formentlig havde fyldt mig med på min fødselsdag. Men hjælper jo lidt at der er gode restauranter og cafeer til, der serverer lækker, sund mad med rene og naturlige råvarer. Hjertens gerne endnu flere af den slags, tak J
 
Den SKØNNESTE
fødselsdagsmenu J
 
MUMSELIMUMS,
LevSundtNU