Jeg har
tidligere bragt opskriften på mine seriøst sunde boller, som jeg brugte til denne sunde burger. Det er en måde jeg har
lavet brød og boller på i en del år faktisk, og har så justeret på det hen ad
vejen og lavet i en masse forskellige varianter så som dette søde aromatiske gulerodsbrød - virkelig en af mine egne store favoritter.
Opskriften
på bollerne blev dog måske lidt uoverskuelig, da jeg blandede en masse
forskellige ingredienser i dem, som jeg allerede havde i mine køkkenskabe og -skuffer. Så
med denne opskrift håber jeg det bliver lidt mere let at gå til og overskueligt
at lave brød på denne måde. Det er og bliver i hvert fald MIN YNDLINGSMÅDE at
lave brød på, simpelthen fordi min krop og fordøjelse har det meget bedre
og lettere på en livsstil uden forarbejdede ingredienser og fødevarer.
Dette MEGA
SUNDE BRØD er lidt mere fugtigt end almindeligt brød, men det kan fryses og kan
også holde ret længe i køleskabet. Og så elsker din krop det bare, netop fordi
det er fyldt med FIBRE, PROTEIN og en masse ANTIOXIDANTER og andre gavnlige
nærringsstoffer fra alle krydderierne og de tørrede krydderurter. Og samtidig INTET sukker, hvedemel, mælkeprodukt,
stivelse af nogen art, konservering eller anden kunstig og forarbejdet tilsætning.
Alene rene og naturlige ingredienser, som vil give din krop en helt anden lethed, energi
og overskud. Velbekomme!
MEGA SUNDT BRØD
- fuld af power til din krop !
Ingredienser
500 g
grøntsager *
3 økologiske
æg
Et ton af krydderier
**
60 g
fibermel ***
25 g fiber
HUSK ****
50 g
blandede kerner *****
Opskrift
1) Blend
grøntsagerne sammen og
rør æggene i til en ensartet masse
2) Rør
alle krydderierne godt ud i massen
3) Tilsæt de
blandede kerner og mix godt rundt
4) Tilsæt
fibermel og fiber HUSK, og bland til en samlet dej
5) Fyld i en
almindelig brødform med bagepapir og
bag ved MAX 160 grader i ca. 1 time
6) Tag
brødet ud og lad det køle af på en rist - og velbekomme
* Jeg brugte
en lille økologisk squash og det meste af et økologisk broccoli
** Jeg
brugte 1 meget stor spsk gurkemeje, 1 stor spsk rosmarin, timian og basilikum, 1
spsk peberblanding, 1 spsk chiliflager (uden kerner), 1 tsk karry med top, 1 tsk paprika og ½ tsk Himalayasalt.
Du kan evt. også tilsætte ½ tsk løgpulver og hvidløgspulver
*** Jeg
brugte en blanding af sesam- og mandelmel. De fiberrige af slagsen fra
Funktionel Mad. Jeg har købt begge mine i en Helsemin butik, men kan også fås
flere steder på nettet. Kilopris-mæssigt er sesam-fibermelet den billigste,
herefter kommer deres kokos-fibermel og mandel-fibermelet er dyrest pr. kilo.
Jeg synes det er helt ligegyldigt for smagen, hvilken man bruger, så brug det
du har
**** Jeg brugte den gule fiberHUSK, der er den mere fine, men da jeg har angivet i antal gram kan du også sagtens bare erstatte med den almindelige grønne, eller loppefrøskaller af et andet mærke
***** Jeg
brugte omkring 30 g solsikkekerner samt 10 g af både sesamfrø og gærskarkerner. Du kan også bruge
hørfrø, chiafrø, birkes og måske nogle hakkede nødder eller mandler. Jeg ville dog gelere hørfrø og chiafrø først, altså lade dem ligge og suge lidt vand og danne en gele. Det vil dog måske kræve en smule mere mel eller fibre
Det ekstra
skønne ved denne slags brød er at det ikke skal hæve, og det er meget nemt at
gå til, når først du har indkøbt et par ingredienser i en helsekost eller på
nettet. Derudover kan du bare STOR-BAGE af det og FRYSE det ned, så du har til
rigtig længe…
Du kan også
prøve anderledes varianter med SOLTØRREDE TOMATER & OLIVEN, og måske mere
hen ad PAPRIKA & OREGANO i krydderierne. Bare sørg for at stoppe det godt
med krydderier, for det er primært dem der gør det ikke kun smager totalt
intetsigende …
Før jeg
fandt på at lave brød på denne måde, havde jeg ikke købt eller spist brød i
flere år. Altså foruden de par smuttere, der har været i ny og næ, når jeg har
spist ude eller tænkt ”det går vel nok bare denne ene gang”. Men AV min mave,
siger jeg bare. Og før alt hed Paleo, Stenalder og LCHF, levede jeg faktisk
meget tæt på den slags kost - altså helt naturligt og rent primært af grøntsager,
frugt og bær, kød, nødder, kerner, frø og fedtstoffer. Det er vist oppe på omkring 8-10
år på nuværende tidspunkt. Derfor var det bare super skønt, da jeg fik bakset
denne opskrift sammen - altså en noget lignende, for kan virkelig ikke lige huske
præcis den første sammensætning - og igen kunne spise nogle lidt nemmere
måltider med en form for brød.
Jeg har dog ikke rigtig haft mange opskrifter med disse grøntsags-madbrød her på bloggen, da jeg tænkte folk ville synes jeg var mærkelig. Men med hele sundhedsbølgen af diverse forskellige retninger, tænker jeg flere måske er ved at være modtagelige og måske netop kunne bruge en disse løsninger. Og det smager altså ret skønt med lidt grønt on-the-side
og måske en rest af kød fra aftenen før. Eller LAKS, HELLEFISK, ÆG eller en hjemmerørt
TUNSALAT. Yum yum !
Og når nu vi
snakker Paleo, Stenalder og LCHF, så kunne man måske mene, at jeg så bare kunne
spise stenalderbrød i stedet for disse, eller de brød man laver på LCHF. Måske
en lille smule nemmere, da det indeholder lidt færre ingredienser. Men LCHF
brød og boller er ofte lavet med ost, og det vil min krop altså stadig ikke
gå med til at jeg spiser. Det giver mig en fornemmelse af hul i maven - altså sult
på den virkelig dårlige/forkerte måde, og så også bare dårlig ånde, mmmmmm og slim i hals, svælg, lunger agtig. Så holder
mig altså fra det, selvom det jo også giver ret god smag. Og stenalderbrødene indeholder
bare alt for mange nødder og kerner på én gang samt en fedtsammensætning, der
ikke er helt optimal for min krop. Så for min krop har jeg altså bare ikke
fundet en nemmere eller bedre løsning på brød end denne - som jeg faktisk også
bare kan SPISE LØS AF uden af have nogen som helst samvittighed, der taler
dårligt til mig, eller en krop der brokker og jamrer sig. Altså så meget som jeg nu kan få ned, da det jo faktisk mætter pænt meget. SÅ jeg er selv fan -
håber det kan hjælpe andre derude J
BRØD på en
anderledes måde
- ren power
fra naturen til din krop
YUM YUM,
naturbarnet
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com