24 juli 2014

råbar i Århus - klart et besøg værd !


Jeg har i mange år vidst der var en raw food restaurant, der hedder råbar og den troede jeg da bare lige jeg skulle besøge .... men fandt så ud af, at den lå i Århus !! Og det er jo en smule fra København. I sidste weekend besøgte jeg så endelig råbar, og det var en særdeles hyggelig, afslappende og smagfuld oplevelse J

Alene selve gåturen ned langs åen, hvor restauranten ligger op til, var virkelig en hyggelig sommeroplevelse i sig selv. Ejerne har også smidt paller med fåreskind udenfor på græsset, så man kan sidde i solen og nyde sin mad eller bare lidt friske drikkevarer med udsigten til åen, inden den løber ind i selve centrum af Århus.

På råbar fik jeg virkelig det DET BEDSTE DEHYDREREDE BRØD, jeg nogensinde har fået. Normalt spiser jeg ikke boghvede, da det indeholder stivelse, som jeg kan have det ret svært ved, men det kunne altså ikke holde mig fra dette helt vildt smagfulde brød !! Det var fuld af tomat og krydderier, og det har jeg som sådan prøvet før i dehydreret brød, men af en eller anden årsag var dette brød bare smagfuldt på en noget anden, vildt lækker måde. Ejeren sagde, at det også var deres egen opskrift, så forståeligt jeg ikke har mødt lige denne smags-ekplosion før.

Herunder kan du se billederne af vores tapas menu, som vi delte to personer og så beskriver jeg lige menuen lidt nærmere. Menuen kostede 350 kr. og 450 kr. hvis man ønskede bobler til. Vi bestilte desuden en varm kakao, som var LIGE I ØJET til det stykke kage, der var med i tapas menuen, og så fik jeg en friskpresset juice til maden. Et skønt raw måltid, hvor man fik lidt af det hele.

God fornøjelse, hvis du tager et smut forbi råbar !

Tapas menuen

  ... den friskpressede juice på det allerøverste billede 
var lavet på gulerød, grape, æble og ekstra ingefær ...





Powershots med ingefær, 
citron og chlorella, 
samt månedens salat 
med mandler, broccoli,  
syltede rødløg og 
cashewnøddedressing









Sushi med blomkålsris,
agurk, gulerødder,
syltede rødløg, gulerødder,
tamari, syltet ingefær
og peanutdressing





Snacks med grisinipinde, 
dehydreret brød med 
tomat og krydderier, 
chips af pastinak og rødbede 
med krydderurter, samt 
to slags dip med rødbede 
og krydderurter – den grønne 
med cashewnødder, hvidløg, 
persille og basilikum smagte 
DØD LÆKKERT !









Seleri-rødbede bøf med 
tomatsalsa med 
rødløg og koriander




Kage med bund af dadler og nødder, 
topping af kiwi og mynte, 
og så liiiiige en varm raw kakao til - 
lavet på nøddemælk, sødet med en 
smule agave sirup og kreeret med 
skum på toppen og en helt vildt 
god balance i smagen, til den kraftige 
side med kakaoen og alligevel blød
 og lækker. LIGE MIG !






Det jeg mindst synes om var sushien, som for mig der ikke er vant til at spise sushi, måske smagte lidt for meget af tang, når de andre råvarer er så ferske. Og FAVORITTERNE var så helt klart det dehydrerede brød med tomat, cashewdippen med hvidløg og basilikum, og den helt perfekte, velsmagende varme kakao med skum på toppen. Herudover så jeg den spidskålswrap nogle af de andre kunder fik serveret, og hvis jeg kom et smut forbi en anden gang, så kunne det sagtens ende som mit valg fra menuen.

naturlig mad i Århus !

namme li nam,
naturbarnet





ps. ejeren, eller måske en af dem, var rigtig flink og sød at snakke med om maden, 
og bare hvis du tænker over det, så aner han ikke at jeg laver dette indlæg, 
og derfor på ingen måde en betalt anbefaling .... 




2 kommentarer:

  1. God formiddag,

    jeg kan se, at dit indlæg er lidt gammel, men råbar er blevet mere in siden du skrev om det og der er dukket flere gode spisesteder op.
    Meget flotte billeder du har taget.
    Hilsner og en god søndag.

    SvarSlet
  2. The link against rabar not working right now. Is it move or have an other issue?

    Hilsen
    Bindia
    Indisk Mad

    SvarSlet