29 januar 2014

Pumpkin Pie Smoothie - SAY WHAAAAT ?!


Øhhhm jo - den er god nok ! Smoothie med græskar. Og jo, det lyder virkelig lidt underligt, spøjst, mærkeligt, mystisk og måske også en lille smule klamt. MEN hvis du er lidt dessert sulten, så mener jeg seriøst du burde give den her et forsøg. Jeg skulle selv tage enormt tilløb til at prøve denne smoothie, men blev pænt meget overrasket …
 
Og så advarer jeg lige samtidig - det er faktisk sådan en opskrift der bare GROWS ON YOU. Så når først du går i gang med at smovse af denne smoothie, så bliver du større og større fan J
 
Velbekomme!
 
Pumpkin Pie SMOOTHIE
“flydende brunkage”
 
Ingredienser
½ dåse græskar puré *
½ dåse kokosmælk
1 frossen banan
2 spsk palmesukker
1 tsk kanel med top
½ tsk vaniljepulver
½ tsk brunkagekrydderi **
Et par isterninger eller sjat vand
 
Opskrift
1) Smid det hele i en blender og blend
2) Vupti, server køligt og med det samme
 
* Græskar på dåse har jeg købt i Kvickly. Står på deres 'amerikaner' hylder. De er en smule pebrede i prisen, og du kan måske nok finde dem billigere over nettet, tænker jeg. Jeg elsker bare en gang imellem en lettere løsning til hurtigt tilberedte grøntsager - og det her er helt sikkert en af slagsen - dåse åben og vupti .... 

** Jeg brugte Dr. Oetkers brunkagekrydderi, da jeg havde en del tilbage fra julen. Og så er det den eneste julekrydderiblanding jeg har fundet uden antiklumpningsmiddel, hvedemel eller andet kunstigt fyld. Det indeholder stødt nellike og tørret pomeransskal, men du kan også sagtens bare nøjes med at bruge stødt nellike, og hvis du har lyst kan du også tilsætte en smule kardemomme, stødt ingefær, muskatnød og/eller allehånde.
 
Inspirationen til denne smoothie har jeg fået på den engelske blog, The Paleo Mama. Hvis du lever på paleo eller stenalder kost, så kan hendes blog varmt anbefales. Hun bruger en del honning, som jeg ikke selv bruger, da det påvirker mit blodsukker for meget, men du kan jo sagtens bruge honning i denne smoothie, eller sukrin hvis du ønsker den endnu mere low-carb og din krop kan tåle det. Jeg har lavet denne smoothie med palmesukker, da det er det min krop har det bedst med. Sammen med yacon sirup, som bare er noget dyrere ...

Prøv den hvis du tør ... Min krop er helt sikkert meget større fan af denne flydende kage, end al mulig købekage med gluten og diverse andet skrammel ....
 
Kage er godt !
- flydende kage li'så godt J
 
måååms,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com


1 kommentar:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet