11 juni 2013

Tomatpuré & solskoldning - og andre godter fra naturens eget skattekammer


Jeg synes at kunne mærke en forskel på hvordan min hud tager mod solen ved at spise en del tomatpuré og en del gulerødder. Derfor har jeg lavet lidt research på nettet, og fundet frem til at dette nok ikke er ren indbildning…
 
Det er ret interessant at læse om madvarer, der kan være med til at forebygge og afhjælpe solens negative effekter. Hvis du lyster, så prøv selv at lave en søgning på natural sunburn protection, natural sunburn prevention eller sun protection foods. Der findes rigtig mange artikler omkring det, og der foreligger også en del forskningsresultater på området. Det kan dog være lidt svært helt at finde hoved og hale i forskningen, og nogle resultater kritiseres for at studierne ikke har været double-blinded, men det kunne tyde på at der findes en del af naturens egne beskyttere, der kan assistere os i disse solrige måneder. Her har jeg samlet nogle stykker af dem …
 
Naturens beskyttere
- mod solens stråler

Naturlige ingredienser
Tomatpuré
- højt indhold af lycopen
Gulerødder
- højt indhold af carotenoider
Grøn te
- højt indhold af antioxidanter, ECGC
 
PLUS:
granatæbler, olivenolie, soltørrede tomater, tomatjuice, laks, valnødder, kokosolie, hørfrø, broccoli, mørkegrønne blad-grøntsager som spinat, citrusfrugter, røde peberfrugter og nogle steder nævnes også chokolade eller kakao med højt indhold af antioxidanter …
 
De 3 øverste er dem jeg har fundet rigtig mange steder, stort set alle de steder jeg har læst om solbeskyttelse og prævention mod skoldning. Resten er nævnt flere steder, og jeg har desuden undladt nogle enkelte, som jeg kun så nævnt få steder …
 
Det skal siges, at disse naturlige løsninger ikke er hele løsningen, da deres virkningsgrader på solens stråler efter sigende afhænger af hvor stort dit indtag er og hvor lang en periode, du har indtaget disse ingredienser. Altså er virkningen IKKE øjeblikkelig, men effekten kommer over tid ved et øget og hyppigt indtag. Et enkelt studie fra England viste, at ved indtag af 5 spiseskefulde tomatpuré og 10 gram olivenolie hver dag i 12 uger bidrog til en øget solbeskyttelse på 33%. Dette betyder desuden, at man ikke opnår 100% beskyttelse ved at spise de rigtige madvarer, eller det er i hvert fald endnu ikke bevist, eller også er jeg ikke lige faldet over det studie endnu. Den højeste påvirkning, jeg har kunnet læse mig frem til, var lig 48% mindre modtagelighed for solens stråler, altså mindre rødmen - ved indtag af lycopen-rige madvarer. Så solcreme vil vist altid være tilrådeligt ved ophold i solen - pas nu godt på dig selv !!!
 
Jeg er ret så overbevist om, at der til mange ”problemer” findes en løsning skabt af naturen selv. Måske er løsningen for os ”hvide” mennesker dog lige i denne sammenhæng nærmere bare at blive lidt mere i skyggen - vi var sq nok født ”sorte”, hvis det var meningen vi ikke skulle blive brændt af solen... Fnis J
 
Jeg ser dog stor fordel i at spise mere naturligt, da disse studier i helt naturlige madvarer viser disse forholdsvist markante effekter i vores hud. Det må da være stærke og overbevisende bekræftelser på, at det at spise flere grøntsager og mere frisk frugt virkelig kan gøre godt for kroppen.

Så god fornøjelse med at spise sundere og mere naturligt - det beskytter således også mod solens stråler foruden utallige andre gavnlige sundheds-effekter ...
 
Beskyttelse fra naturen selv!
 
Jubiiiii,
LevSundtNU




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

4 kommentarer:

  1. Vi eksperimenterer med kokosolie som naturlig solbeskyttelse. Det svarer angiveligt til en solfaktor 2 eller 3. Og så prøver jeg at lære mine børn at gå med kasket med solskygge. Det går nemmere med den ene end den anden, vil jeg sige ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jane,
      Uh ja - det læste jeg forresten godt et enkelt sted, at kokosolie var blevet brugt i øhav i troperne og i Indien i mange mange år som solbeskyttelse.

      Du kan læse en MEGET interessant artikel om det her - jeg burde jo næsten have taget den med i indlægget:
      http://www.naturalnutritionadvisor.com/blog/?p=981

      Tusind tak for påmindelsen - nu får jeg forhåbentlig husket at få det prøvet af selv ;)
      KH Ditte

      Slet
  2. Interessant indlæg

    SvarSlet