Viser opslag med etiketten tørrede æbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørrede æbler. Vis alle opslag

26 februar 2012

Æbleringe – næsten som skumfiduser

Jeg kan godt savne konsistensen og smagen af skumfiduser, men jeg er ikke lige er stødt på en variant uden sukker eller anden kemi - wonder why - kommer jo nok heller ikke til at ske, da hovedbestanddelen af skumfiduser er sukker.

Derfor blev jeg meget overrasket, da jeg smagte disse bløde æbleringe. De har faktisk ikke tiltalt mig overhovedet, da jeg har tænkt, at de ville være lidt klamme... Men det viste sig faktisk, at de har lidt samme konsistens som skumfiduser og en tilpas sødlig smag. Så gør som mig og køb de bløde æbleringe, selvom de måske ser lidt utiltalende ud - det er et hit, når du skal guffe lidt sødt med god samvittighed. Velbekomme!

Æbleringe – langt sundere skumfiduser

Økologiske Æbleringe
- næsten som skumfiduser
Ingredienser
Økologiske Æbleringe

Opskrift
1) Åben posen og guffeliguf

Denne variant har jeg fundet og købt hos en af Helsemins forretninger. Jeg har imidlertid også købt nogle tilsvarende på en messe, hvor der var en svensk stand, der solgte ’sundt slik’. De var en del større og mindst lige så gode. 

Der er en del kalorier i tørret frugt, så du skal huske at passe lidt på mængderne. Når jeg har lyst til lidt slik, så laver jeg gerne en lille bitte tallerken med lidt forskelligt, så jeg nemmere kan begrænse portionen og samtidig får tilfredsstillet min trang til sødt. For tiden står den gerne på et par af disse æbleringe, et par mini figner (smager lidt af karamel, se indlægget her ’tørrede bær og frugt’), et par bananskiver med lakridspulver (se indlægget her ’lakrids – på en nem og sund måde’), 8-10 salte mandler (se indlæg her ’mandler med himalayasalt’) samt lidt frisk frugt. Rigtig god fornøjelse !

Skumfiduser på en langt sundere måde J

Guf guf guf guf,
LevSundtNU

30 januar 2011

Sund snack med hint af chokolade

Mix it up med tørret frugt!

Det magiske øjeblik skabes, når du blander sød tørret frugt med de små rå kakao nibs. Så kan du opnå smagen af mørk chokolade og samtidig få stillet din trang til sødt.

Samtidig er det altid godt at have en sund snack ved hånden, når du i løbet af eftermiddagen mangler lidt energi og måske har brug for en snack. Det er i disse situationer, vi nemt bliver fristet af usunde chokoladebarer fyldt med sukker eller andet slik fyldt med farvestoffer og konserveringsmidler. Her får du et sundt og naturligt alternativ helt uden kunstig tilsætning, og med smagen af chokolade. Velbekomme!

Mix af tørret frugt og kakao nibs

Sund snack med hint af chokolade
Ingredienser
Solsikkekerner
Græskarkerner
Rosiner
Gule rosiner
Gojibær
Tørrede æbler
Kakao nibs

Opskrift
Altså opskrift og opskrift – du blander jo bare ingredienserne i et stort og rent opbevaringsglas, og så er din snack klar… Jeg har dog lige knust de tørrede æblechips først, så de har en passende størrelse.

Denne sunde snack fungerer specielt godt til de sidste timer på jobbet eller på vejen hjem. Hvis du sørger for at holde sulten på afstand inden du skal ud og handle ind til aftensmaden, så er der langt mindre risiko for at gå hen og blive fristet af noget, du ikke burde smide i kurven.

Du skal dog passe på, at du ikke spiser for meget af denne snack. Den er baseret på naturlige ingredienser, men har samtidig et højt kalorieindhold. Derfor sørg gerne for at dele op i mindre portioner, som du nemt kan have med dig og dermed ikke får spist alt for store mængder på en gang.

Jeg elsker, at lege med dette mix af tørret frugt og er altid på jagt efter nye ingredienser. Det er vigtigt at skabe variation og derudover nyder jeg at udvikle lidt farvespil. Derfor bruger jeg ofte grønne rosiner sammen med de almindelig og de gule. Til tider tilføjer jeg også tørrede morbær, som har en fantastisk og speciel sødlig smag af honning. Jeg mikser også indimellem tørret mango eller ananas i blandingen, som jeg først hakker i lidt mindre stykker. Brug din fantasi – prøv nye kombinationer og leg med dine sunde valg af snack.

Smag af chokolade!

Nam nam,
LevSundtNU