Viser opslag med etiketten græskar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græskar. Vis alle opslag

09 marts 2014

BUTTERNUT squash i ovnen med chili - en helt fantastisk spise, hvis du spør MIIIIIG :P


CHECK THAT OUT - mums, siger jeg bare !

Butternut squash og græskar er  helt gået hen og blevet JÆVNLIG SPISE til min aftensmad. Jeg er faktisk blevet så stor fan at sidst jeg fik dem, endte jeg med at spise mig mæt alene i disse lækre ovn-butternut-squash på en bund af frisk spinat. Spiste kun et par enkelte bidder kød og blev så total opslugt af de her skønne orange lækkerier, at jeg ikke vendte tilbage til kødet. MEN altså, gjorde jo heller ikke så meget, for så var der kød-rester til dagen efter …
 
Både butternut squash og græskar er ret sødlige i smagen, og derfor spiser jeg det gerne med noget frisk grønt, som giver en ret lækker kombination - hvis jeg nu selv skal sige det. Herudover laver jeg et særligt mix og en dressing med æblecidereddike og olie, som jeg vender ternene i inden de kommer i ovnen. Det giver altså lige DÉT DER EKSTRA, lidt bid i smagen og er med til at afbalancerer sødmen. Jeg eeeeeelsker bare disse ovn-butternut, og slår seriøst enhver rodfrugt med flere banelængder - altså igen, hvis du spør mig :P
 
Velbekomme!
 
BUTTERNUT SQUASH
- i ovnen med chili

Ingredienser
OVN-butternut-squash
1 stor økologisk butternut squash
1-2 udkernede friske chilier ***
2-4 mini hvidløg
Evt. 1-2 rødløg
 
Godt med Himalayasalt
 
DRESSING
2-4 spsk creamed coconut *
5 spsk æblecidereddike **
6 spsk olivenolie
Peber
 
”tilbehør”
Frisk spinat
Hakkebøf
Spejlæg
 
Opskrift
1) Tænd ovnen på 200 grader
2) Skyl, skær butternut squash og evt. rødløg i tern og placer i en pose
3) Skær hvidløg og chili i meget små tern og smid i posen
4) Bland alle ingredienserne til dressingen og vend godt rundt i posen
5) Placer på bagepapir, drys med rigeligt Himalayasalt og
bag i ovnen i 30-40 minutter til gyldne i kanterne
6) Skyl spinaten og lad den stå til afdrypning  
7) Tilbered en hakkebøf og spejlæg på panden
8) Server med det samme varm butternut i tern med chili
på en bund af spinat med bøf og spejlæg on-the-side
 
Åben eventuelt ovnlågen nogle gange undervejs, da det lader dampen komme ud og ternene blive endnu mere sprøde. Kan også vendes et par gange, men behøves egentlig ikke. Hold dog godt øje, de kan hurtigt blive lidt for sorte i kanten og det er ikke fedt. Hvis du har tiden til det, så kan de også tilberedes i godt og vel en time ved 130-150 grader i stedet, og så kan de blive ekstra sprøde i det. Måske lige med lidt 180-200 grader i de sidste 5-10 minutter …
 
Hvis du er LCHF’er, tror jeg du vil elske denne opskrift - måske næsten lige så meget som mig J Du kan endda skrue endnu mere op for kokos og olie, og dermed øge fedtstofferne endnu mere, hvis du skulle have lyst. Det er jo med til at mætte så dejligt med alle de skønne fedtstoffer !
 
* Det er denne creamed coconut, jeg anvender. Det er noget billigere end at bruge kokosolie hele tiden og i denne ret fungerer det super godt, næsten som en slags krymmel i dressingen. Hvis ikke du har noget creamed coconut, eller kokossmør som det også kaldes, så kan det sagtens udelades. For nogen gør det måske det søde lidt for meget, men for mig virker det som to forskellige former for sødme, der matcher hinanden fantastisk.
 
** Jeg brugte bare den franske fra Urtekram, men jeg har prøvet med en del forskellige eddiker. Lige fra granatæblekerne-eddike til hvidvinseddike og sherryeddike. Det fungerer alt sammen helt fjong - jeg foretrækker dog æblecidereddiken i denne ret, uden helt at kunne forklare hvorfor …
 
*** Du kan også bruge tørrede chiliflager uden kerner
 
Jeg er så vild med butternut især i denne kombination af stærkt, surt, sødt og salt - at jeg som sagt faktisk uden besvær ville nyde disse lækre orange tern i ovnen ovenpå frisk spinat og INTET ANDET. Så godt smager de for mig foruden min krop efterfølgende føles dejlig mæt og let på samme tid - kunne virkelig godt finde på at lave dem som et måltid i sig selv næste gang … SERIØST !
 
Og har du for resten lyst til at vide hvordan ABER ÅBNER BANANER ???? Så se med her på naturbarnets facebook - besøg mig endelig derinde, smid et like, del og kommenter så meget du lyster J
 
Vidunderlig let mæthed
- for smagsløg, krop og øjne på samme tid (:
 
MEGA NJAIS,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

29 januar 2014

Pumpkin Pie Smoothie - SAY WHAAAAT ?!


Øhhhm jo - den er god nok ! Smoothie med græskar. Og jo, det lyder virkelig lidt underligt, spøjst, mærkeligt, mystisk og måske også en lille smule klamt. MEN hvis du er lidt dessert sulten, så mener jeg seriøst du burde give den her et forsøg. Jeg skulle selv tage enormt tilløb til at prøve denne smoothie, men blev pænt meget overrasket …
 
Og så advarer jeg lige samtidig - det er faktisk sådan en opskrift der bare GROWS ON YOU. Så når først du går i gang med at smovse af denne smoothie, så bliver du større og større fan J
 
Velbekomme!
 
Pumpkin Pie SMOOTHIE
“flydende brunkage”
 
Ingredienser
½ dåse græskar puré *
½ dåse kokosmælk
1 frossen banan
2 spsk palmesukker
1 tsk kanel med top
½ tsk vaniljepulver
½ tsk brunkagekrydderi **
Et par isterninger eller sjat vand
 
Opskrift
1) Smid det hele i en blender og blend
2) Vupti, server køligt og med det samme
 
* Græskar på dåse har jeg købt i Kvickly. Står på deres 'amerikaner' hylder. De er en smule pebrede i prisen, og du kan måske nok finde dem billigere over nettet, tænker jeg. Jeg elsker bare en gang imellem en lettere løsning til hurtigt tilberedte grøntsager - og det her er helt sikkert en af slagsen - dåse åben og vupti .... 

** Jeg brugte Dr. Oetkers brunkagekrydderi, da jeg havde en del tilbage fra julen. Og så er det den eneste julekrydderiblanding jeg har fundet uden antiklumpningsmiddel, hvedemel eller andet kunstigt fyld. Det indeholder stødt nellike og tørret pomeransskal, men du kan også sagtens bare nøjes med at bruge stødt nellike, og hvis du har lyst kan du også tilsætte en smule kardemomme, stødt ingefær, muskatnød og/eller allehånde.
 
Inspirationen til denne smoothie har jeg fået på den engelske blog, The Paleo Mama. Hvis du lever på paleo eller stenalder kost, så kan hendes blog varmt anbefales. Hun bruger en del honning, som jeg ikke selv bruger, da det påvirker mit blodsukker for meget, men du kan jo sagtens bruge honning i denne smoothie, eller sukrin hvis du ønsker den endnu mere low-carb og din krop kan tåle det. Jeg har lavet denne smoothie med palmesukker, da det er det min krop har det bedst med. Sammen med yacon sirup, som bare er noget dyrere ...

Prøv den hvis du tør ... Min krop er helt sikkert meget større fan af denne flydende kage, end al mulig købekage med gluten og diverse andet skrammel ....
 
Kage er godt !
- flydende kage li'så godt J
 
måååms,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com


17 april 2013

Sødlige sunde dessertbrød med græskar – i fire forskellige smagsvarianter - som et godt alternativ til din aften-hygge-kage



Hvis du kunne lide mit aromatiske gulerodsbrød med rosiner, så vil du formentlig også sætte pris på nogle af disse smagsvarianter af et sødligt dessertbrød lavet på græskar. De indeholder masser af grøntsager, krydderier, protein og fibre, og giver dermed god mæthed, fordøjelse og hjælper på din søde tand. Brødene er glutenfri, uden mælkeprodukt og uden hvidt sukker. En meget sundere måde at spise brød på - og et godt alternativ til din aften-hygge-kage. Velbekomme!
 
Sødlige sunde dessertbrød
- i fire smagsvarianter
 
Ingredienser
Grundopskrift til 1 stk. brød
750 g græskar
4 æg
50 g fiberrig mandelmel *
30 g kokosfibre
20 g loppefrøskaller, HUSK
60 g yaconsirup **
1 knsp stevia
Lidt Himalayasalt
 
Ekstra til hver smagsvariant ...

1: Æbletern, kanel og rosiner
Krydderier ***
50 g rosiner
1 æble i små bitte tern
 
2: Tranebær & græskarkerner
Krydderier ***
50 g tranebær
50 g græskarkerner
 
3: Chokolade, rosiner & nødder
6 tsk raw kakao
2 tsk kanel
4 spsk palmesukker
1 spsk kokosolie
2-4 spsk kogt vand
50 g rosiner
50 g hasselnødder
 
4: Lakrids, hindbær & blå birkes
2 spsk blå birkes
2 spsk chia frø (kan udelades)
4 tsk lakridspulver
2 spsk frysetørrede hindbær
50 g blendede hindbær
2 spsk ekstra loppefrøskaller, HUSK
 
Opskrift
1) Tænd din ovn på 160 grader
2) Blend græskar så fint som muligt og hæld i en stor skål
3) Miks æggene i græskarpulpen
4) Bland de tørre ingredienser sammen og vend i den våde blanding
5) Bland godt sammen til en ensartet dej, tilsæt evt. ekstra fra den pågældende smagsvariant af brød, og lad dejen hvile en smule
6) Fordel dejen i en brødform beklædt med bagepapir
7) Bag i ovnen i 40-50 minutter
8) Vupti vupti - så er der sødt og lunt dessertbrød til aftenkaffen J


* Du kan også bruge mandler, samme mængde, som du bare blender til en fin mel - jeg brugte mandelmelet fra Funktionel Mad, som kan købes i Helsemin og på flere helsesites så som naturoghelse.dk, helsplus.dk samt helseriet.dk
 
** Du kan bruge den form for sødning, du foretrækker. Palmesukker er et nemt og forholdsvist billigt alternativ i forhold til yaconsirup. Du kan også bruge en banan eller en håndfuld dadler samt måske en knivspids stevia - jeg brugte følgende grundet det lave glukæmiske index: 60 gram yaconsirup plus en knivspids stevia
 
*** Du behøver ikke alle disse typer krydderier, kanel og kardemomme er de vigtigste samt en god mængde af det - jeg brugte dog følgende: 2 spsk kanel, 1-2 spsk kardemomme, 2 tsk nelliker, 2 tsk allehånde, 1 tsk ingefær og 1 tsk vaniljekorn


 Jeg er allerstørst fan af æble-kanel-rosin-smagsvarianten samt chokolade-rosin-nødde-smagsvarianten. Jeg glemte selv mine hasselnødder, hvilket kan ses på ovenstående billede - de ville altså lige have sat prikken over i’et på det brød, som jeg faktisk også formede et par boller af.
 
Smagsvarianten med tranebær og græskarkerne var jeg selv lidt avanceret med, og vendte græskarkernerne på panden i lidt palmesukker inden de kom i dejen efter nedkøling. Jeg synes dog ikke det gjorde den helt store forskel, og derfor har jeg ikke skrevet det ind som en del af opskriften, men hermed givet videre til inspiration, hvis du skulle have lyst til det.
 
Jeg har tidligere lagt en opskrift op mine anderlede dessertboller, der var lavet på en blanding af græskar og gulerod. Det synes jeg egentlig giver det bedste resultat - men så er forskellen heller ikke større end at det går helt fint med enten gulerod eller græskar. Men hvis du er i gang i forvejen, så kan du måske lige så godt lave en virkelig stor portion, og altså både brød og boller af en blanding af gulerødder og græskar. Disse brød er også fine at fryse ned, så jeg giver den selv hele armen, når jeg nu er i gang alligevel …
 
Jeg er selv stor fan af disse brød, da de giver en virkelig god fornemmelse af at man har fået lidt sødt og dessert, uden af min blodsukker forstyrres bemærkelsesværdigt og samtidig føler jeg de mætter godt, så man kan nøjes med en skive eller to og føle sig pænt veltilfreds.
 
Som sagt er disse brød glutenfrie, mælkefrie og uden hvidt sukker. Derudover indeholder de ikke helt lige så mange nødder og kerne som stenalderbrød, og jeg føler derfor min krop bedre kan tåle denne slags brød hver dag. De mange grøntsager er vist med til at afbalancere dette. Du kan også se en usødet version af disse brød i form at mine sunde burgere med grøntsagsboller. Bliv ikke forskrækket over ingredienslisten, meget af denne er krydderier og flere af mel/fibre-ingredienserne kan erstattes til mandelmel og loppefrøskaller, HUSK. De er dog vanvittigt gode, så tøv ikke med at lave dem. Bare brug rigeligt med krydderier, og du har det sundeste brød med masser af protein, fibre og grøntsager!


Servér eventuelt disse lunede dessertbrød med en klat smør, lidt yaconsirup eller anden sirup, og/eller en teskefuld syltetøj uden sukker. Nammenam ...
 
Sødt & sundt på en og samme tid J
 
Nammenam,
LevSundtNU


Alle billederne i dette indlæg er taget af fotograf Jonas Raaby
 
jraaby [snabel-a] googlemail.com

10 januar 2013

Anderledes dessertboller med hokkaidogræskar, gulerødder, mandler og julekrydderier - helt uden mel


Hjemmelavede grøntsagsboller er altså et hit for mig, da jeg både er glutenallergiker og stivelsesintolerant - og så er brød og boller altså pænt svære at komme i nærheden af som færdigvarer. Det er så en smule træls at skulle lave alt selv, men det er altså det hele værd, når man kan sætte tænderne i noget, der er så fyldt af rene, sunde og naturlige ingredienser. Og samtidig indeholder disse boller en del protein, så de mætter godt, og indeholder en masse grøntsager samt en ordentlig bunke fibre, der alt sammen mætter og gavner fordøjelsen. Disse er en sødere variant med en masse julekrydderier, som jeg selv er blevet ret begejstret for. Smager virkelig skønne lunede på brødristeren med en klat næsten smeltet smør J Velbekomme!

Sunde & søde dessertboller
- med hokkaido og mandler 

Ingredienser
5 æg
Sunde & søde dessertboller
- med hokkaido, mandler og julekrydderier
3 bg æggehvide
700 g græskar
= ca. 1 økologisk hokkaido
600 g gulerødder
100 g mandler
4 spsk kanel
2 spsk kardemomme
½ spsk nelliker
½ spsk allehånde
1-2 tsk ingefær
1 tsk vaniljepulver
30 g kokosmel
50 g kokosfibre
20 g vindruekernemel
- kan erstattes med kokosfibre
20 g loppefrøskaller, HUSK

Ekstra:
Tørrede blåbær u/sukker
Raw kakaopulver
Palmesukker
Kakaonibs
Kokosolie
Stevia

Opskrift
1) Mal mandlerne til en fin mel i en blender og bland alle de tørre ingredienser sammen
2) Blend nu gulerødderne og græskaret så fint som muligt og hæld i en stor skål
3) Miks æggene i grøntsagerne
4) Vend de tørre ingredienser i massen og bland godt sammen til en ensartet dej
5) Lad dejen hvile en smule og tænd ovnen på 150-160 grader
6) Form bollerne i ønsket størrelse og placer dem på en bageplade med bagepapir
7) Bag bollerne i 30-40 minutter til de er gyldne, og vend dem eventuelt lidt over halvvejs
8) Værsågod, så er der lune dessertboller, mums!!

Grøntsagsboller bliver som regel ikke så tørre i det igen, og heller ikke disse. Jeg ville nok næste gang tilsætte lidt ekstra HUSK eller bruge fiber-mandelmelet fra Funktionel Mad i stedet for blendede mandler. Det ville gøre dejen og bollerne en smule mere tørre i det. Eller en blanding, da det er ret godt med lidt knas fra de mandler, der ikke var blendet helt så fint.

Jeg laver bollerne ret tynde, og de kan være lidt svære at skære over – men så er Victorinox knivene, som bl.a. fås i Irma, virkelig gode. Jeg bruger dem til stort set alt. Pas på, de er virkelig skarpe!!

Vindruekernemelet er fyldt med værdifulde vitaminer og mineralstoffer. Det indeholder
den højeste koncentration af OPC, oligomere procyanide, som findes i naturen, hvilket er en yderst stærk antioxidant. Derfor tilsætter det en skøn, naturlig ingrediens med gavnlige stoffer til kroppen. Det er dog ikke strengt nødvendigt, men bare lidt spændende, synes jeg jo... Jeg har købt mit vindruekernemel hos naturoghelse.dk.  Og så kan jeg da lige samtidig slå et slag for at spise vindruer med kerner, da vi altså ellers går glip af en masse sunde vitaminer og antioxidanter, der holder os sunde, unge og smukke J

Jeg er selv godt tilfreds med deres sødme helt uden nogen former for sukker, man kunne dog tilsætte en smule stevia eller palmesukker for en sødere smag, og tilmed lidt kakao for en lidt anderledes og mere bitter smag. Lidt raw kakao ville så højne indholdet af antioxidanter endnu mere. Her på billedet har jeg tilsat lidt tørrede blåbær, men sørg lige for du køber nogen der ikke er sukker i - kan dog være lidt svære at få fingrene i …

De sødeste dessertboller,
der kan fortæres med særdeles god samvittighed J

Mumselimums mums,
LevSundtNU