Viser opslag med etiketten kokosfibre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kokosfibre. Vis alle opslag

27 februar 2014

nemme CHOKO MUFFINS - de noget sundere af slagsen, med raw kakao …


Jeg har eksperimenteret læææææænge med disse nemme CHOKO MUFFINS. Ville bare gerne have konsistensen så blød og klæg som mulig, da muffins med disse typer af fibermel ofte bliver alt for tørre. De er nu virkelig lækre scrumpscious, og dermed er opskriften klar til dig <3
 
Oftest laver jeg også mine kager med en masse grøntsager og diverse ingredienser som blendede dadler og appelsinsaft til at søde med, men jeg ville bare gerne have en lille lækker dessert som stadig var lavet af de bedste naturlige ingredienser, og som samtidig var NEM OG HURTIG lige at bikse sammen. Og det er disse muffins virkelig !!!
 
Den raw kakao indeholder ekstra mange antioxidanter og giver dem næsten en karamel-agtig smag. De smager faktisk bedst afkølet synes jeg - selvom jeg heller ikke rigtig kan stå for dem, når de lige er kommet ud af ovnen. Men det betyder bare, at de også er gode at lave DAGEN I FORVEJEN, hvis man skal have gæster eller lignende. Altid godt at kunne forberede sig lidt i forvejen. De smager også ekstra godt med lidt lækkert guf på toppen, og ser også lige lidt smukkere ud sådan … Velbekomme!
 
nemme CHOKO MUFFINS
- med sund & smuk topping

Ingredienser
MUFFINS
½ dåse kokosmælk
80 g smør, ghee eller kokosolie
100 g kokospalmesukker *
60 g kokosfibermel **
25-30 g raw kakao ***
½-1 tsk vaniljepulver
Himalayasalt
4 øko. æg

6-10 styk afhængig af str.
 
EVT EKSTRA
Grofthakkede hasselnødder
Reven appelsinskal
Alm. kokosmel
 
TOPPING
80 g kokospalmesukker
35 g raw kakao
5-6 spsk kogende vand
Frysetørret pulver af bær eller frugt
- jeg har her brugt kirsebærpulver
 
Opskrift
MUFFINS
1) Sæt en lille gryde over med kokosmælk og fedtstof
2) Massen skal bare smelte og helst ikke opvarmes for meget
3) Bland alle de tørre ingredienser, hæld blandingen i og mix godt rundt
4) Tilsæt alle æg og mix sammen til en ensartet, jævn masse
5) Fordel i muffinsforme og bag i ca. 15 minutter ved 180 grader
6) Tag ud og lad dem køle af
 
TOPPING
1) Bland de tørre ingredienser, tilsæt vand og mix rundt indtil toppingen er jævn uden klumper
2) Fordel på toppen og drys med den naturligste pynt af frysetørrede kirsebær
3) ENJOY J
 
Jeg elsker simpelthen selv disse muffins, da jeg føler de mætter og fylder mig med en DEJLIG FORNEMMELSE AF NYDELSE på den fede måde. Jeg får slet ikke de samme blodsukker-stigninger som ved almindelig kage eller bagværk, og jeg har det helt fint med at nøjes med en enkelt, tja eller måske to. Så er jeg altså også proppet. Virkelig en rar fornemmelse at kunne spise en kage, og ikke mærke den SINDSSYGE, der normalt slippes løs når jeg spiser hvidt sukker og jeg så slet ikke føler jeg kan styre mig, og bare MÅ æde løs … Det undgår du her, jeg gør i hvert fald J
 
OBS OBS OBS: og bare lige så du er opmærksom, så er raw kakao IKKE det samme som almindelig ren husholdningskakao. Bønnerne har ikke været ristede, og derfor smager raw kakao slet ikke så kraftigt af kakao. Hvis du vil bruge almindelig kakao, så vil jeg tro du kun skal bruge 1/3 del af mængden, men du bør så formentlig tilsætte lidt ekstra kokosfibermel, da der så nok mangler lidt ”tørstof”…
 
* Kaldes også både palmesukker og kokossukker. En naturlig form for sukker, der IKKE er bearbejde men simpelthen alene består af den inddampede saft fra kokospalmens blomster. Det påvirker ikke vores blodsukker nær så meget som hvidt, forarbejdet sukker, og som indeholder en del vitaminer, mineraler og sporstoffer der gør vores kroppe ikke belastes i nær samme grad i fordøjelsesprocessen
 
** Kan vist i denne uge findes ude i de almindelige supermarkeder. Netto skulle have dem, da Urtekram har valgt både at komme med kokospalmesukker og kokosfibrene til os kære forbrugere. Ellers plejer jeg at købe det i helsekostbutikker eller over nettet
 
*** Raw kakao kan købes i de fleste helsekostbutikker samt på nettet både på danske og udenlandske sites. Hvis du bruger 25 gram får de næsten en karamel-agtig smag, brug 30 gram hvis du ønsker en kraftigere chokoladesmag. OBS: raw kakao er ikke det samme som almindelig husholdningskakao, da bønnerne ikke har været ristede og derfor skal du bruge noget mindre, hvis du anvender almindelig kakao. Du kan også anvende et mix af de to …
 
SCRUMPSCIOUS lækre, milde CHOKO MUFFINS
- på den langt mere naturlige måde !
 
mmMmmmmm,
naturbarnet

 

 

Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com
 

17 december 2013

KANELBRØD - en hurtig og sund løsning på kun få minutter !!


Har du set min nye facebook side - go like, go like J
 
Og hvis du trænger til en sundere smag af jul, er dette kanelbrød en virkelig nem og god løsning. Det smager skønt både helt bart og lunt fra panden, med lidt økologisk smør på toppen, men også med gojibær eller rosiner ….
 
Brødet er både glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Herudover er det et virkelig fiberrigt mellemmåltid eller aftendessert, der mætter en hel del og ikke giver dig udsving i dit blodsukker, da det er sødet med yaconsirup. Velbekomme J
 
Sødligt KANELBRØD
- serveret med gojibær
 
Ingredienser
2 bg past. æggehvider
½-1 spsk yaconsirup *
1 spsk mandelmel **
1 spsk fiber HUSK
2 spsk kokosfibre ***
1 spsk kanel
½ tsk kardemomme
Himalayasalt
 
1 tsk kokosolie, eller
anden olie til stegning
 
EKSTRA
Tilsæt evt. en lille spsk små mørke rosiner eller gojibær i selve dejen og steg med – tilsæt til de tørre ingredienser, så får du dem lettere ind i dejen …
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser sammen, så der ikke er nogen klumper
2) Tilsæt æggehvider og yaconsirup, og pisk godt rundt til dejen samler sig
3) Lad dejen hvile i et par minutter og pres det så ud mellem lidt bagepapir
4) Smelt kokosolien på panden og steg på begge sider til gyldent
5) Server med det samme, varmt fra panden - guf guf
 
* Du kan bruge den form for sødning, du foretrækker. Palmesukker er et forholdsvist billigt alternativ til yaconsirup - jeg brugte yaconsirup, da det har et helt ufatteligt lavt glukæmisk index tæt på nul og derfor ikke giver udsving i mit blodsukker og en efterfølgende trang til bare at skulle have endnu mere sukker. Yaconsirup kan købes hos blandt andet viivaa.dk i Danmark, og rawfoodshop.se eller vitame.co.uk, hvor jeg selv har købt det grundet den lavere pris.

** Mandelmelet er helt almindelig mandelmel fra blendede, blancherede mandler - altså ikke det fiberrige af slagsen. Jeg har selv brugt dette fra Reco Organic Market i Sverige (rawfoodshop.se). Du kan også bare anvende mandler, som du selv blender til en fin mel.
 
*** Kokosfibrene minder meget om en almindelig mel. Jeg har selv købt mine kokosfibre samme sted som mandelmelet, og disse kan du finde både i Sverige og flere steder i Danmark som fra viivaa.dk, rawandmore.dk og i helsekostbutikker. Der findes mange varianter og forskellen fra almindelig kokosmel, som revet kokos jo kaldes i Danmark, kan du se på finheden af melet samt indholdet af fibre er langt højere og indholdet af fedt lavere
 
Min favorit version af dette kanelbrød er helt klart med små mørke rosiner serveret med lidt smeltende økologisk smør på toppen. GUF, siger jeg bare …
 
Duften af nybagt brød med kanel J
 
Guffeliguf,
naturbarnet




Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

10 oktober 2013

Det sundeste PANDEBRØD på kun 2 minutter - med masser af protein og fibre


Jeg er blevet helt vild med dette pandebrød. Og jeg mener virkelig CRAZYYYYY glad !!!
 
Det har den mest fantastiske konsistens som et fladt indisk pandebrød, og smagen er også helt fantastisk, især taget i betragtning af det er både glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Og faktisk også helt fri for almindelig mel og stivelse.
 
Den første variant elsker jeg nybagt og varmt lige fra panden bare med en smule smør på toppen - mega mums. Og det andet bruger jeg som madbrød og som tilbehør til varme retter. Og så er de virkelig super nemme at lave, bare miks ingredienserne, vend på panden og VUPTI - du har nybagt, varmt, gyldent, sundt og lækkert pandebrød! Velbekomme J

Pandebrød på kun 2 minutter
- i 2 sunde varianter
 
Ingredienser
Variant med ekstra fibre
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk alm. mandelmel *
1 spsk kokosfibre **
1 spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
Variant med ekstra protein
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk neutral proteinpulver ***
2 spsk alm. mandelmel *
½ spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
& 1 tsk kokosolie til stegning
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser sammen, så der ikke er nogen klumper
2) Tilsæt æggehviderne og pisk godt rundt til dejen samler sig
3) Smelt kokosolien på panden og fordel dejen ud på panden
4) Steg på begge sider til pandebrødet er dejligt gyldent og sprødt
5) Server med det samme, varmt fra panden - mega mums
 
* Mandelmelet er helt almindelig mandelmel fra blendede, blancherede mandler - altså ikke det fiberrige af slagsen. Jeg har selv brugt dette fra Reco Organic Market i Sverige (rawfoodshop.se). Du kan helt sikkert også anvende mandler, som du selv blender til en fin mel.
 
** Kokosfibrene minder meget om en almindelig mel. Jeg har selv købt mine kokosfibre samme sted som mandelmelet, og disse kan du finde både i Sverige og flere steder i Danmark som fra viivaa.dk, rawandmore.dk og i helsekostbutikker. Der findes mange varianter og forskellen fra almindelig kokosmel, som revet kokos jo kaldes i Danmark, kan du se på finheden af melet samt indholdet af fibre er langt højere og indholdet af fedt lavere
 
*** Jeg har brugt både sojaprotein, sun warrior samt økologisk valleprotein. Soja og sun warrior giver en mere fast dej, hvor valleproteinen giver en mere sej dej og kan være lidt mere vanskelig at få ud på panden. Det giver dog egentlig ingen forskel på det færdige brød, kun en smule variation i smagen …
 
Jeg synes smagen i det første brød med kokosfibre er allerbedst, men mætheden og konsistensen er bedst i den anden variation med proteinpulver. Smagen her er lidt mere neutral og brødet mere bastant, så derfor bedst som madbrød med fyld på toppen eller som tilbehør.
 
Duften af nybagt brød, uhh J
 
MEGA MUMS,
LevSundtNU




 
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

22 maj 2013

Glutenfri, mælkefri & sukkerfri PANDEKAGER - skønne mættende små sager med masser af protein og fibre



Jeg ELSKER mine skønne små pandekager lavet på næsten kun 2 ingredienser, æg og banan. Og så lidt krydderi og citronskal. INTET andet! De smager virkelig virkelig virkelig godt, og kan varmt anbefales J
 
Jeg har nu lavet en ny udgave, der indeholder mere protein og flere fibre, og smager derfor lidt mindre sød. De er til gengæld lidt nemmere at tilberede, bliver tykkere - næsten som amerikanske pandekager, og giver en virkelig virkelig virkelig god mæthedsfornemmelse. Og de fungerer derfor også godt som morgenmad, måske ved siden af en grøn smoothie, eller som et skønt og mættende mellemmåltid eller lille aften-dessert. Velbekomme!
 
Skønne og mættende pandekager
- glutenfri og mælkefri
 
Ingredienser
8 æg
2 modne bananer
2 dl kokosmælk
2-4 spsk god olie
4 tsk fiberHUSK *
4 tsk neutralt proteinpulver
2 tsk kokosfibre*
2 tsk fiberrig mandelmel *
Revet skal af 1 økologisk citron
2-4 tsk kardemomme
1-2 tsk kanel
 
(ca. 15-18 styk)
 
Opskrift
1) Smid alle ingredienserne i en blender og blend til en fin ensartet masse
2) Steg pandekagerne i små klatter på en non-stick pande ved svag-middelvarme
3) Server med lidt sukkerfrit syltetøj, en lækker nøddesmør eller et strøg af sweet freedom, og guf guf guf
 
* Jeg har brugt disse kokosfibre, denne fiberrige mandelmel, denne fiberHUSK – jeg viser jer dem her hos Viivaa, bare så I kan se varianterne, uden at vide om det er det billigste sted. Og jeg tror faktisk de er en smule billigere i Helsemins butikker, hvis du kommer et smut dér forbi. Du behøver ikke både den fiberrige kokos- og mandelmel, hvis du bare har den ene slags, så brug nøjes med den.
 
Fibrene er dog nødvendige, men almindelige loppefrøskaller fx fra HUSK kan også sagtens bruges, det behøver ikke være denne fiberHUSK. Den almindelige HUSK vejer lidt mindre, så brug måske 5 teskefulde, hvis det er denne du bruger. Derudover er et godt hint, at bruge den billige kokosmælk fra Fakta i blå/grøn dåse. Den indeholder ikke alle mulige konserverings- og fortykningsmidler, kun vand og kokos. Tak siger kroppen.
 
Jeg har spist disse pandekager, både med sukkerfri syltetøj, nøddesmør og med Sweet Freedom. Mine yndlings sukkerfrie syltetøjer er helt klart Fior di frutta og Clearspring. Fior di frutta hvis vi snakker hindbær og abrikos, og nu har jeg endelig smagt Clearsprings syltetøj, og hvis vi snakker jordbær, er dette helt klart min favorit. De er helt uden tilsat hvidt sukker, hvilket er årsagen til jeg bruger disse, og er sødet med henholdsvis koncentreret æblesaft, og vindrue- og citronsaft. Klart at foretrække fremfor sukker, hvis du spørger mig - OG min krop !

Jeg elsker virkelig sunde og naturlige løsninger, uden gluten, uden mælk og uden sukker. Især dem, der samtidig er nemme at lave og smager godt - rigtig god fornøjelse, håber disse små guldklumper også kan bringe dig lidt ekstra glæde og nydelse J
 
PS. De kan holde sig længe på køl, så lav en stor portion, så du har til nogle dage - de kan også sagtens fryses ...

Skønne og mættende pandekager
- fantastisk morgenmad & mellemmåltid
 
GUFFELIGUF,
LevSundtNU



Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

17 april 2013

Sødlige sunde dessertbrød med græskar – i fire forskellige smagsvarianter - som et godt alternativ til din aften-hygge-kage



Hvis du kunne lide mit aromatiske gulerodsbrød med rosiner, så vil du formentlig også sætte pris på nogle af disse smagsvarianter af et sødligt dessertbrød lavet på græskar. De indeholder masser af grøntsager, krydderier, protein og fibre, og giver dermed god mæthed, fordøjelse og hjælper på din søde tand. Brødene er glutenfri, uden mælkeprodukt og uden hvidt sukker. En meget sundere måde at spise brød på - og et godt alternativ til din aften-hygge-kage. Velbekomme!
 
Sødlige sunde dessertbrød
- i fire smagsvarianter
 
Ingredienser
Grundopskrift til 1 stk. brød
750 g græskar
4 æg
50 g fiberrig mandelmel *
30 g kokosfibre
20 g loppefrøskaller, HUSK
60 g yaconsirup **
1 knsp stevia
Lidt Himalayasalt
 
Ekstra til hver smagsvariant ...

1: Æbletern, kanel og rosiner
Krydderier ***
50 g rosiner
1 æble i små bitte tern
 
2: Tranebær & græskarkerner
Krydderier ***
50 g tranebær
50 g græskarkerner
 
3: Chokolade, rosiner & nødder
6 tsk raw kakao
2 tsk kanel
4 spsk palmesukker
1 spsk kokosolie
2-4 spsk kogt vand
50 g rosiner
50 g hasselnødder
 
4: Lakrids, hindbær & blå birkes
2 spsk blå birkes
2 spsk chia frø (kan udelades)
4 tsk lakridspulver
2 spsk frysetørrede hindbær
50 g blendede hindbær
2 spsk ekstra loppefrøskaller, HUSK
 
Opskrift
1) Tænd din ovn på 160 grader
2) Blend græskar så fint som muligt og hæld i en stor skål
3) Miks æggene i græskarpulpen
4) Bland de tørre ingredienser sammen og vend i den våde blanding
5) Bland godt sammen til en ensartet dej, tilsæt evt. ekstra fra den pågældende smagsvariant af brød, og lad dejen hvile en smule
6) Fordel dejen i en brødform beklædt med bagepapir
7) Bag i ovnen i 40-50 minutter
8) Vupti vupti - så er der sødt og lunt dessertbrød til aftenkaffen J


* Du kan også bruge mandler, samme mængde, som du bare blender til en fin mel - jeg brugte mandelmelet fra Funktionel Mad, som kan købes i Helsemin og på flere helsesites så som naturoghelse.dk, helsplus.dk samt helseriet.dk
 
** Du kan bruge den form for sødning, du foretrækker. Palmesukker er et nemt og forholdsvist billigt alternativ i forhold til yaconsirup. Du kan også bruge en banan eller en håndfuld dadler samt måske en knivspids stevia - jeg brugte følgende grundet det lave glukæmiske index: 60 gram yaconsirup plus en knivspids stevia
 
*** Du behøver ikke alle disse typer krydderier, kanel og kardemomme er de vigtigste samt en god mængde af det - jeg brugte dog følgende: 2 spsk kanel, 1-2 spsk kardemomme, 2 tsk nelliker, 2 tsk allehånde, 1 tsk ingefær og 1 tsk vaniljekorn


 Jeg er allerstørst fan af æble-kanel-rosin-smagsvarianten samt chokolade-rosin-nødde-smagsvarianten. Jeg glemte selv mine hasselnødder, hvilket kan ses på ovenstående billede - de ville altså lige have sat prikken over i’et på det brød, som jeg faktisk også formede et par boller af.
 
Smagsvarianten med tranebær og græskarkerne var jeg selv lidt avanceret med, og vendte græskarkernerne på panden i lidt palmesukker inden de kom i dejen efter nedkøling. Jeg synes dog ikke det gjorde den helt store forskel, og derfor har jeg ikke skrevet det ind som en del af opskriften, men hermed givet videre til inspiration, hvis du skulle have lyst til det.
 
Jeg har tidligere lagt en opskrift op mine anderlede dessertboller, der var lavet på en blanding af græskar og gulerod. Det synes jeg egentlig giver det bedste resultat - men så er forskellen heller ikke større end at det går helt fint med enten gulerod eller græskar. Men hvis du er i gang i forvejen, så kan du måske lige så godt lave en virkelig stor portion, og altså både brød og boller af en blanding af gulerødder og græskar. Disse brød er også fine at fryse ned, så jeg giver den selv hele armen, når jeg nu er i gang alligevel …
 
Jeg er selv stor fan af disse brød, da de giver en virkelig god fornemmelse af at man har fået lidt sødt og dessert, uden af min blodsukker forstyrres bemærkelsesværdigt og samtidig føler jeg de mætter godt, så man kan nøjes med en skive eller to og føle sig pænt veltilfreds.
 
Som sagt er disse brød glutenfrie, mælkefrie og uden hvidt sukker. Derudover indeholder de ikke helt lige så mange nødder og kerne som stenalderbrød, og jeg føler derfor min krop bedre kan tåle denne slags brød hver dag. De mange grøntsager er vist med til at afbalancere dette. Du kan også se en usødet version af disse brød i form at mine sunde burgere med grøntsagsboller. Bliv ikke forskrækket over ingredienslisten, meget af denne er krydderier og flere af mel/fibre-ingredienserne kan erstattes til mandelmel og loppefrøskaller, HUSK. De er dog vanvittigt gode, så tøv ikke med at lave dem. Bare brug rigeligt med krydderier, og du har det sundeste brød med masser af protein, fibre og grøntsager!


Servér eventuelt disse lunede dessertbrød med en klat smør, lidt yaconsirup eller anden sirup, og/eller en teskefuld syltetøj uden sukker. Nammenam ...
 
Sødt & sundt på en og samme tid J
 
Nammenam,
LevSundtNU


Alle billederne i dette indlæg er taget af fotograf Jonas Raaby
 
jraaby [snabel-a] googlemail.com

24 februar 2013

Chokoladekage på 5 minutter - glutenfri, og uden hverken hvidt sukker eller mælkeprodukt

 

FANTASTISK - kage på 5 minutter, med få ingredienser og bare 2 minutter i microen J
 
Jeg har set denne chokoladekage, eller -fondant om man vil, flere steder på nettet. De er bare lavet med hvedemel, hvidt sukker og mælk. Jeg kan dog ikke lade være med at synes, at det er en bitte smule genialt at have en turboløsning lige ved hånden til de tider, hvor man absolut ikke kan opstøve sin rygrad nogen steder, og må overgive sig til lækkersulten og trangen til sødt - og allerhelst med smag af chokolade ...

Derfor tænkte jeg også, at der måtte kunne findes en lidt sundere løsning, som min krop bedre kunne tåle. AND tadahhh, mission accomplished!!!
 
SÅ værsågod og velbekomme!

Chokoladekage på 5 minutter
Fotograf: Jonas Raaby
- en sundere og glutenfri udgave
 
Ingredienser
1 tsk kokosolie
1 økologisk æg
1 spsk yaconsirup *
2 spsk palmesukker
2 spsk æblemos med top **
3-4 tsk raw kakaopulver
2 tsk fiberrig mandelmel ***
1 tsk kokosfibre ****
1 spsk vand
Evt. ren vaniljepulver
 
Opskrift
1) Smelt olien i en lille skål,
eller stor tekop i microovnen
2) Tilsæt palmesukker, yaconsirup, æblemos
samt ægget, og pisk sammen med en gaffel
3) Rør de tørre ingredienser i den våde blanding
4) Tilsæt vand og pisk grundigt,
indtil der ikke er nogen klumper tilbage
5) Tilbered i 2 minutter i microovnen på maksimal effekt
6) Vupti, du har en smagfuld og lækker chokoladekage klar til servering !
 
Hvis du giver den 2 minutter bliver den dejlig svampet. Du kan også give den 1½ minut og få den en smule flydende i midten, eller 3 minutter og mere fast i konsistensen.  Eksperimentér lidt med det, og vær opmærksom på at der selvfølgelig kan være en del variation i dette afhængig af microovn, og faktisk også afhængig af skålen …  
 
* Du kan erstatte yaconsirup med fx ahornsirup, eller mere palmesukker
** Jeg brugte Rømers, en økologisk version alene lavet på æbler, og altså INTET tilsat sukker !!!
*** En fedtreduceret mandelmel med mange fibre, købt hos naturoghelse.dk.
**** Ikke almindeligt kokosmel, men kokosfibre, købt hos RawFoodShop.se.
 
Kagen kan også laves uden æblemosen, så fylder den bare lidt mindre - og måske skal man så nøjes med en smule mindre mandelmel. Det giver bare lidt ekstra fylde og en dejlig svampet konsistens. Det fungerer også helt fint at lave kagen i dobbelt størrelse, så skal tiden bare minimum fordobles, måske også tredobles. Hvis du serverer med en masse blandet tilbehør, så er det fint til 2-4 personer.

Den nemmeste dessert du kunne tænke dig. Tilmed helt uden stivelse og dermed glutenfri, og så i stedet fyldt med en masse fibre fra kakao, mandler og kokos, samt proteinrig på grund af en forholdsvis stor mængde æg. Så må vi så lige leve med, at den har været et par minutter i microen, når nu løsningen skal være virkelig hurtig og nem.
 
Tips: servér med friske hindbær, jordbær, bananskiver eller clementinbåde, smid måske lidt grøn te pulver i dejen for ekstra antioxidanter eller lidt frosne blåbær for mere friskhed i selve kagen. Og hvis du til gengæld hverken er fedtforskrækket eller allergisk/intollerant overfor smør, så kan du erstatte kokosolien med en god spiseskefuld smør eller to, så bliver smagen absolut ikke ringere ...


Fantastisk nem og en pænt sundere løsning
på din chokolade-kage-crawing!
 
Smooochin’ with coco & cake,
LevSundtNU


Alle billederne i dette indlæg er taget af fotograf Jonas Raaby - brilliant, by the way!
 
 
jraaby [snabel-a] googlemail.com