30 november 2013

sprøde BØNNEFRITTER - et syndigt sundt tilbehør - u GOTTA try it !


Endelig når vi til bønnefritterne…. Jeg har længe tænkt de skulle deles med jer her på bloggen, da det nok er så tæt på sunde pomme frites, vi nogensinde kommer. Smagen er vildt overraskende! Og det er bare ganske enkelt en pose frosne bønner, lidt god olie og salt, og vupti en halv time senere er der sprøde, lækre bønnefritter, der passer som tilbehør til stort set alle retter !

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor jeg så dem første gang, men mener både frk. sveske og madbanditten har bragt en version af opskriften på deres blogge, og sidstnævnte har dem i hvert fald med i hendes første bog, LCHF - spis dig mæt og glad. God læsning, siger jeg bare… Men her kan både børn og gamle være med på en sundhedstripper, og samtidig er det super nemt og hurtigt at lave for den der står i køkkenet. TOTALLY win win. Velbekomme!

sunde + sprøde BØNNEFRITTER
- smag af pomme frites

Ingredienser
En pose frosne bønner
2-4 spiseskefulde olie *
Himalayasalt

Opskrift
1) Tænd ovnen på 200 grader varmeluft
2) Vend de frosne bønner i olien, læg på bagepapir og drys med salt
3) Bag i ovnen ved de 200 grader i omkring 30 minutter
4) Hold godt øje de sidste 10 minutter og vend eventuelt en omgang

* Jeg brugte olivenolie, men du kan også bruge smeltet smør eller ghee. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med kokosolie, så jeg ved ikke om kokossmagen smager for meget igennem, men det skal helt sikkert prøves på et tidspunkt…

Jeg kan godt mærke på min krop, at når disse bønner er nået denne form for sprødhed ikke har sådan forfærdelig mange nærringsstoffer tilbage. Men det er altså bare total lækkert at spise noget, som virker så syndigt når man ikke spiser kartofler eller pomme frites til dagligt. Det sker i hvert fald yderst sjældent, sådan måske 1-2 gange om året, og ofte efter indtaget alkohol, som jeg hver gang fortryder bagefter når min krop begynder at svare tilbage på mine udskejelser. Jeg vil dog lige anbefale en råkost eller grøn salat eller lignende til din ret, så der er to slags tilbehør. Så får du både tilfredsstillet din krop med nærring, vitaminer og mineraler samt lysten til lidt lækkert salt og sprødt. Rigtig god fornøjelse !

SPRØDHED når det er bedst J

Knas knas knas,
LevSundtNU






Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

27 november 2013

BRUNKAGE cashews - så kan det også blive jul hjemme hos sundhedsnørden …


 
Jeg har eksperimenteret en del med sunde udgaver af pebernødder og brunkager, men aldrig rigtig fået sammensat en opskrift, jeg er helt tilfreds med. Nu fik jeg så bare lige den ide, at det måske ikke behøvede at være så kompliceret. Og vupti, så blev denne utroligt lette løsning født … BRUNKAGE cashews med meget få ingredienser, ingen egentlig tilberedning - bare lidt ”vende-vende” i en skål og så færdig … Fantastisk nem og hurtig måde at skabe lidt sund julestemning på. Velbekomme!
 
BRUNKAGE cashews
- smag af jul …
 
Ingredienser
50 g neutrale cashewnødder
½-1 tsk olie eller andet fedtstof *
1 flad tsk brunkage krydderi
2 tsk kanel
2 tsk sukrin **
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser i en lille skål
2) I en anden skål vendes cashewnødderne i olien
3) Nødderne lægges over i skålen med tørre ingredienser
4) De vendes godt til de er dækkede med blandingen og vupti, velbekomme !!
 
* Første gang brugte jeg kokosolie, som I kan se på billedet. Men anden gang brugte jeg macadamia nøddeolie, da den har en rimelig neutral smag og jeg så blev fri for at smelte kokosolien først. Egentlig tror jeg også krydderierne smagte bedre igennem med macadamia nøddeolien, men prøv selv ad …. Man kan også vælge at smelte lidt smør eller ghee, og bruge dette i stedet, eller en anden olie med neutral smag. Tror jeg skal prøve det med smør en dag, bare for at se om brunkage oplevelsen så bliver endnu bedre.
 
** Jeg er lidt forsigtig i brugen af sukrin, da jeg ikke er sikker på min krop er helt vild med det. Næste gang vil jeg prøve at bruge palmesukker selvom det øger kalorieniveauet, men så må jeg til gengæld bare nyde dem lidt ekstra og så spise lidt færre ad gangen …
 
Og så lige en kommentar om julekrydderier, et par alvorlige ord her fra ingrediensdetektiven :P Jeg ledte faktisk længe efter Urtekrams krydderiblandinger og jeg var nok i 4 butikker før jeg gav op. ØV BØV - og jeg vil meget gerne bede om de økologiske julekrydderier og blandinger i supermarkederne, tak J Det ser ud til Dr. Oetker har været gode til at skaffe sig hyldepladserne helt alene… Jeg er også ret vild med deres brunkagekrydderi, da den kun indeholder 3 naturlige ingredienser og er meget stærk i smagen, så man kan nøjes med at bruge små mængder og opnå god smag. Men vær lige super opmærksom når du køber disse krydderiblandinger, for jeg læste både hvidt sukker og hvedemel som ingredienser i nogle af dem, og så kan man altså lige så godt selv blande lidt kanel, nellike, allehånde osv. hvis det er på den bekostning. Fuldkommen TÅBELIGT at de skal blande andet end krydderier i disse blandinger, det er overflødige fyldemidler og gør at vi der ønsker at leve noget sundere får sværere ved at vælge egentligt SUNDT !! Så hav lige øjnene med dig og læs ingredienslisten på dine julekrydderiblandinger - og så bed lige dit lokale supermarked om alternativer, gerne økologiske, til dine julebagerier ….

Og så tilbage til køkkenet for mit vedkommende og endnu flere juleeksperimenter - håber der kommer lidt flere sundere juleopskrifter ud af det til jer <3
 
Duft og smag af jul …
 
& glædelig jul til alle jer
der læser med her på bloggen J
 
Ho ho hoooooo,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

21 november 2013

BARCELONA - dejlig stemning, gode madoplevelser og en åbenbaring om kød ….

 
Jeg var et smut i Barcelona i efterårsferien fra onsdag til søndag, og det er virkelig en by jeg godt kunne vende tilbage til. Det var et godt tidspunkt, vejret var skønt og byen rummer en fantastisk afslappet stemning - og så er der altså bare noget helt særligt ved spanske toner fra en akustisk guitar, hvis du spørger mig ….
 
Jeg må sige, at det faktisk var lidt nemmere for mig at spise ude i Barcelona end jeg havde forventet. På intet tidspunkt gik jeg på kompromis med gluten eller mel i det hele taget, og jeg levede alle 4-5 dage uden. Altså helt som jeg plejer jo - men fedt at det kan lykkes, når man skal købe al mad ude.
 
Her får du lige lidt af menuen, kommenteret, samt en åbenbaring jeg virkelig fik at mærke på egen krop … Velbekomme!
 
Barcelona
- og mad i billeder
 
Lidt af menuen
Smoothies og frisk skåret frugt
Jeg var meget overrasket over at der på næsten hvert gadehjørne - overdrivelse fremmer forståelsen - var frisk frugt skåret i mundrette stykker og frisklavede smoothies til meget overkommelige priser. Der var virkelig al slags frugt, selv friske kokosstykker fra friske kokosnødder. Det var virkelig slaraffenland for mig ! 
 
Wok box uden nudler
Vi fandt også dette sted, wok to walk, ved det store food market på Ramblaen. Det helt særlige her i forhold til Danmark, er det fokus på kundebehov, som vi nogle gange mangler lidt herhjemme. I stedet for kun at have valget mellem forskellige former for nudler og ris, så kunne man også vælge grøntsager. Dermed kunne jeg få en wok med grøntsager, æg, oksekød og stærk chili. Det var godt nok ikke så spansk, men super lækker frokost lige ud af wokken…
 
 
Kage uden mel
Shit, jeg spiste hvidt sukker på turen. MEN ALTSÅ - den kage var totally to die for. En kage med bunde uden mel som en fast del af menukortet. Jamen det skulle da prøves - jeg var jo også på ferie … Og selvom jeg altså ikke har det skide godt i kroppen med det hvide sukker, så vil jeg mene at denne ene gang er en gang jeg ikke fortryder. Den kage smagte vidunderligt i en fantastisk frisk kombination med hindbær, cremet vanilje, crunchy hasselnød og sprød mørk chokolade. Mums siger jeg bare. Gracias queridos españoles !
 
 
Vildtsvine kasserolle
Jeg var til gengæld lettere skuffet over selve centrum af Barcelona i forhold til spise vaskeægte, traditionel tapas. Det var vist blevet alt for kommercielt og man skal nok kende stederne eller begive sig et godt stykke ud af centrum for at finde rigtig autentisk tapas. Det bedste og mest rustikke måltid vi fik, var i bjergene en time udenfor Barcelona - seriøst den bedste mad på hele turen. Kasserolle med vildtsvin. Man kunne nærmest fornemme stedets mama, som havde stået og kræset omkring denne ret i mange mange timer. Lækker fyldig smag med rødvin, løg og gulerødder. Billedet ”does not do it justice” !
 
  
Vi var ude i bjergene for at opleve en tur i luftballon. Jeg har aldrig prøvet det før, og det kan altså virkelig godt anbefales. Det var en helt fantastisk dag - både med turen op i luften i over 1200 meters højde over skyerne, hvor solen skinnede så skønt, og så bagefter med en tur ud til den hyggelige kro med disse smagfulde, meget traditionelle, spanske retter .... 

Og det var faktisk her jeg fik min lille åbenbaring at føle på egen krop. Jeg er nemlig særdeles vant til at spise kød, og faktisk også i ret store mængder ind imellem. Og lige præcis denne dag havde vi kun fået frugt til morgenmad og dette var en ret sen frokost, så jeg var mildest talt skrupsulten. Jeg kunne imidlertid ikke spise hele retten selv. Det ligner mig overhovedet ikke. Jeg kunne virkelig mærke, at jeg blev meget hurtigere mæt end normalt og det var lidt en sjov oplevelse.
 
Umiddelbart er min fornemmelse at det var kødet, der havde en helt anden struktur end jeg er vant til. Kødet var særdeles mørkt, og jeg tænker at den næring der er i et vildtsvin fra de spanske skove er langt højere end næringsværdien i kød herhjemme. Det blev virkelig lige sat fuldkommen på spidsen for mig i forhold til hvordan jeg nogle gange føler jeg kan spise kæmpemæssige mængder kød herhjemme i lille DK, men her kunne jeg ikke engang spise 2/3 dele af den mængde I ser på billedet. Det fortalte i hvert fald mig, at min fornemmelse omkring vores behandling af dyr og det vi fodrer dem med, er gået hen og blevet alt alt for langt fra naturen og dermed tæt på næringsløst. Udover at kød herhjemme pumpes med en masse vand og salt. Klamt. Der var virkelig en markant forskel at mærke for mig. Det var ikke bare lidt hurtigere mæt, eller jeg var nok ikke så sulten alligevel. Det føltes markant og som om min krop fik næring fra hver eneste bid, og jeg følte mig seriøst mættet og ikke bare ’fyldt op’. Denne forskel blev særdeles markant for mig gennem denne oplevelse, som jeg også kan få det af LCHF mad med højt fedtindhold, men her meget udpræget med kød. Måske jeg skal spise noget mere vildtkød, og hermed menes altså ikke majsfodrede ænder ….
 
To try listen: prøv at finde en lokal bondemand med fritgående økologiske kvæg ! Det kunne måske betale sig i forhold til den mindre mængde kød, man ville ende med at spise ….
 
At rejse er virkelig at leve
- eventyret gør mig nemlig fuldt til stede J
 
Gracias Barcelona,
LevSundtNU

10 november 2013

My red devil SMOOTHIE - gigantisk c-vitamin boost - styrke, energi og udrensning til vintersæsonen


Rødbede, ad siger jeg bare. Føj altså. Jeg har virkelig altid synes de smagte af jord, og har aldrig rigtig sat pris på dem, eller kunnet forstå andre har kunnet bruge dem rå i juice og smoothies i større mængder…
 
Nu har jeg i mellemtiden endelig fået eksperimenteret mig frem til en smoothie, hvor jeg vil vove at påstå at det er de færreste, der tydeligt kan smage at der faktisk er en del frisk rødbede i. Jeg synes faktisk selv, at smagen er gået hen og blevet ret godt - wauw, who knew … !!
 
Smagen afbalanceres med en masse syrlige bær og frugter, og disse er også med til at give smoothien enorm styrke og man kan virkelig mærke man får energi af den. Eller det kan jeg i hvert fald. Jeg tilsætter også grøn te pulver, som jeg stort set altid gør i mine smoothies.
 
Og så tager jeg lige den nemme løsning med spinaten og anvender frossen. Min krop elsker min grønne smoothies, og denne røde djævel er ret hurtigt røget ind på en fin førsteplads for tiden. Et must try her i vintersæsonen. Velbekomme!
 
My red devil SMOOTHIE
- med rødbede og solbær
 
Ingredienser
My red devil smoothie
1 stor rødbede
200 g frossen spinat
5-6 svesker
1 bid ingefær
2 lime uden skræl
1 appelsin uden skræl
1 tyk skive citron med skal
1 portion gul smoothie blanding **
100 g solbær
50-100 g hindbær
50 g bærblanding
1 pære
1 kiwi
 
* så mange økologiske ingredienser som muligt, især citrusfrugterne …
 
Eventuelle "EXTRAs"
Grøn te pulver, hvedegræspulver eller byggræspulver, maca pulver, bipollen, spirulina pulver, hybenpulver eller -skaller, rosenrod pulver, vaniljepulver, tangmel og en god olie som hørfrøolie, kæmpenatlysolie eller hampefrøolie
 
Opskrift
OBS: hvis ikke du har en virkelig god blender, kan du fx aftenen forinden tage den frosne spinat ud af fryseren og lade det tø fremme eller i køleskabet - det gør smoothien meget lettere at blende …
 
1) Skyl, skræl og skær alle friske ingredienser i passende stykker
2) Smid alle ingredienser i blenderen og tilsæt vand, så det kommer halvvejs op
3) Blend til smoothien er djævelsk rød og smoothe - tilsæt mere vand om nødvendigt
4) Tilsæt evt. et par spiseskefulde olie og blend meget kort
5) Velbekomme - red devil smoothie klar til servering !
 
** Jeg har brugt en af de små portionsposer på omkring 150 g med mango, ananas og papaya, som jeg har købt i fakta. Og jeg fandt for resten økologiske frosne solbær i Irma… Her købte jeg også hindbær og bærblandingen, men man kan sikkert sagtens nøjes med solbær, eller en type bær, hvis man ikke lige har andet. Jeg har desuden også lavet denne smoothie med en frisk mango i stedet for den gule smoothieblanding. Det fungerede også helt fint, og jeg er sikker på frisk ananas også ville være en super løsning…  
 
Dette er så en virkelig stor portion smoothie, da jeg anvender en del syrlighed og sødme fra frugt og bær til at maskere rødbedesmagen. Så i denne portion har jeg til et måltid i sig selv samt et mellemmåltid. Eller måske tre mellemmåltider, så jeg har til to dage… Jeg forsøger desuden at bruge allerflest bær og citrusfrugter, så det glukæmiske indeks holdes forholdsvist lavt, selvom denne smoothie indeholder en del frugt.
 
Du skal lige være forberedt på, at denne smoothie også er ret udrensende - så hvis ikke du er vant til nogle af mine grønne smoothies med spinat eller måske lever en smule mindre sundt, så skal du ikke blive alt for forskrækket, hvis du går hen og får lidt hovedpine eller lignende. Det er gode signaler og bare jubel fra din krop, der siger tak. Tak for du giver den noget, der kan være med til at transportere alt det, der ikke hører hjemme i din krop, med ud og væk !
 
Djævelsk god smoothie J
 
POW WOW,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

28 oktober 2013

Effektiv eliksir - spark røv til din ømme hals og forkølelse !


Midt på denne særdeles stormfulde oktober aften finder jeg det meget passende at forberede lidt til de kolde og mørke måneder, som vi vel egentlig allerede står midt i … Så her får du et særdeles godt tip til en meget nem, men også virkelig effektiv og anti-inflammatorisk varmende eliksir til når du mærker det mindste på halsen eller din krop skranter. Det er kradse sager - så er du advaret - men burde til gengæld også kunne slå selv den mest hidsige baktusse ihjel !
 
Opskriften har jeg fået overleveret af en dygtig, islandsk alternativ behandler - tusinde tak Margeir. Den har allerede reddet mig fra at bukke under for én forkølelse i år, så det bliver nok ikke sidste gange den ryger på aftenmenuen. Og det skal lige siges, at den faktisk ikke var nær så slem at drikke som jeg havde frygtet. God fornøjelse J

Anti-inflammatorisk eliksir
- effektiv mod øm hals
 
Ingredienser
1 mini hvidløg eller 1-2 fed almindelig
En god bid frisk chili m/u kerner
En tyk skive økologisk ingefær
1 tsk gurkemeje
 
Opskrift
1) Hak hvidløg, chili og ingefær i små tern
2) Hæld i en stor kop med gurkemeje,
og fyld op med kogende vand
3) Lad eliksiren trække et stykke tid, ca. 10 minutter
4) Og drik mens den stadig er varm,
men selvfølgelig ikke så du brænder tungen :P
 
Du kan eventuelt si ingredienserne fra inden du drikker den varme eliksir. Men jeg synes nu egentlig det gik meget nemt og tænkte det nok ikke gjorde så meget at lidt af det røg med indenbords. Man kan måske også nemt smide ingredienserne i en minihakker, og så lave dobbelt eller firdobbelt op, så man havde til morgen og aften i et par dage.  Bare en tanke - and note to self - kunne vel være jeg selv lige skulle benytte mig af det næste gang.
 
Sidste år i november kom jeg med to af mine absolut favorit staldtips til vintersæsonen - se dem lige her, hvis du lyster … De er absolut ikke gået af mode, og jeg kan da lige nævne, at BIO-TOX dråberne vist har ændret design.
 
Sund, stærk og rask krop på naturlig*vis J
 
Sip sip sip sip,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

24 oktober 2013

SPIS LØS: et måltid kun på GRØNTSAGER - har du prøvet det ????



Det har jeg !!
- og det tog altså også lige en rum tid ...
 
Jeg har efterhånden læst en del om at leve FULLY RAW - og herunder har du lidt info samt lidt af mine tanker og erfaringer omkring denne livsstil og måde at spise på.

Og lige herunder får du min opskrift på den (næsten) fully raw tomatsuppe, som jeg forsøgte at bide skeer med og faktisk stort set spiste hele portionen af helt ALENE, som et aftensmåltid. Man går absolut ikke sulten i seng!! Velbekomme - siger jeg bare J
 
Tomatsuppe, tomatsuppe
- og atter tomatsuppe …
 
Ingredienser
2 ds hk økologiske tomater
6 friske økologiske tomater
2 mini hvidløg, eller 4 fed almindelig
1 stort økologisk rødløg
1 stor rød økologisk peberfrugt
En bunke krydderier og krydderurter *
Evt. en frisk chili m/u kerner
 
Opskrift
1) Skær alle grøntsagerne i små bitte tern
2) Bland med de hakkede tomater og rør godt rundt
3) Tilsæt alle krydderierne og rør godt rundt
4) Stil eventuelt på køl en halv times tid for at trække
5) Spis - og spis løs, ALT hvad du kan fylde i dig !
 
*Himalayasalt, peber, chiliflager, røget paprika, paprika, en bitte smule karry, samt en røvfuld oregano
 
Har du hørt om fully raw ?
Har du hørt om fully raw efter 80-10-10 fordelingen ?
 
Ellers kan jeg fortælle at det er mennesker, der lever alene på raw food baseret på en KALORIE fordeling, hvor 80% af deres kalorier kommer fra frugt, 10% fra grøntsager og de resterende 10% fra nødder, frø og kerner. Altså en hulens masse frugt og grønt, og en meget lille bitte smule nødder, frø og kerner.
 
Det er dem, der faktisk spiser et frokostmåltid bestående af 20 øko bananer, eller et aftensmåltid bestående af 30 blommer, 2 salathoveder, en squash og en bakke cherrytomater samt lidt friske krydderurter. Det er ikke så lidt de får indenbords disse fully raw spisere. Hvis de skal holde deres energiniveau højt, og så samtidig deres forbrænding høj, så ender de faktisk med at spise kolossale mængder frugt og grønt på en dag.
 
Og netop derfor tænkte jeg, at jeg da klart skulle se og mærke på egen krop, hvad det var for noget disse ”ekstremister” egentlig havde gang i. Er der en idé i det her, eller hvordan…?! Men især efter mine juicefaster, hvor jeg har haft lidt svært ved at gå direkte på kød og så føle mig nok mæt, så har dette været nogle sjove eksperimenter at begive mig ud i. Jeg har så både forsøgt mig med disse kæmpe måltider af alene grøntsager, men også alene frugt.

Umiddelbart virker det altså meget godt på min krop. Man får virkelig en stor mave når man har spist, men faktisk en super fed følelse bare at spise og spise uden man behøver føle der er en grænse. Og man skal altså spise ret så meget for at ens forbrænding holdes i vejret. Men dagen efter har det været som om min fordøjelse har fået et ordentligt boost, og min mave var helt inde på plads igen og min krop føltes let og fuld af energi. Det giver faktisk lidt af en abundance følelse, en følelse af total TILLADT nydelse og overflod bare at svælge sig i frisk ananas, vindruer, blommer, appelsiner og andet lækker saftig frugt - lige indtil man ikke kan mere. Man behøver ikke spare, og man kan spise en ekstrem variation af frugt og grønt helt som man har lyst til. Det er lidt af en fryd, især de første par gange…
 
Jeg ved dog ikke lige om det er en livsstil jeg vil tage fuldt ud til mig. Er måske en smule dyrt herhjemme i Danmark, hvor der ikke lige er farmers market på hvert et torv, og hvor priserne på økologi og mad generelt bare er ret højt. Foruden det faktum, at jeg til trods for stor variation af frugt og grønt, nok alligevel går død i ren frugt og grøntsager, og alt for hurtigt alt for meget kommer til at savne mit kød og mine fedtstoffer. Det giver altså lidt en anden form for mæthed, men altså jeg skal ikke kunne sige om det bare er en vanesag, men det er det jo vel nok. Faktisk synes jeg det har hjulpet min fordøjelse med et enkelt fully raw måltid, hvis jeg lige har givet den en enkelt udfordring for meget og den har brokket sig. Ikke noget med piller, pulver, te eller andet mærkeligt, bare ét fully raw måltid, og så er der styr på mavsen igen. Kan anbefales, prøv det af !
 
Eneste umiddelbart jeg lige må huske at sige er, at det frugt du spiser virkelig skal være modent. Helst brune pletter på bananerne !!! Og som jeg kan læse mig frem til er det fordi, at det er den måde kalorierne er lettest optagelige for kroppen, altså de stivelsesholdige stoffer der er i frugt har omdannet sig til frugtsukker og dermed bedre for kroppen i denne her sammenhæng. Og så for resten, bør jeg også lige nævne, at man faktisk får en del energi af at spise på denne fully raw 80-10-10 måde - hvis man altså tager udfordringen seriøs nok og spiser rigeligt - man skal bare huske at det ofte føles allermest dagen efter…
 
ALT du kan spise
- den rene overflod J
 
Foodylicious,
LevSundtNU





Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com

16 oktober 2013

Psssstt - har du set dette program ”Dem der gør os fede” ………… ?!?!

Hvis du har brug for lidt støtte til at fravælge det hvide sukker, få mere information omkring hvilke sukkerformer der er rigtig skidt for os, samt en hel del virkelig interessant historik og et lærerigt perspektiv på fedmeepidemien, så er dette program måske lige præcis noget for dig… Rigtig god fornøjelse J
 
TV programmet
”Dem der gør os fede”

LINK til det første af 3 programmer på DR
 
Jeg synes de 2 første programmer er helt fantastiske til at illustrere, hvor vi er kommet på afveje med vores kost og de madvarer vi kan købe i supermarkederne samt de færdiglavede fra fastfoodindustrien, og hvordan det er endt som det påvirker vores helbred.
 
Herudover giver programmerne faktisk rigtig god støtte til overvægtige (og alle dem der fordømmer) i forhold til en forståelse for mekanismerne i sukker og hvordan det påvirker vores sult på måder, der gør vi ikke mærker mæthed. Fantastisk vigtig pointe.
 
Det sidste program synes jeg også er godt, men her bliver det lidt sværere at skelne deres holdning til sukker versus fedtstof. Jeg er meget enig i at de dårlige fedtstoffer er problematiske, men de mangler lige dette sidste perspektiv. For hvis I spørger mig, er der virkelig stor forskel på fedtstoffer. STOR !!!
 
Programmerne er ellers virkelig godt lavet og man er interesseret og underholdt hele vejen igennem.
 
Sund information om vores madvarer J
 
Haps haps,
evSundtNU

10 oktober 2013

Det sundeste PANDEBRØD på kun 2 minutter - med masser af protein og fibre


Jeg er blevet helt vild med dette pandebrød. Og jeg mener virkelig CRAZYYYYY glad !!!
 
Det har den mest fantastiske konsistens som et fladt indisk pandebrød, og smagen er også helt fantastisk, især taget i betragtning af det er både glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Og faktisk også helt fri for almindelig mel og stivelse.
 
Den første variant elsker jeg nybagt og varmt lige fra panden bare med en smule smør på toppen - mega mums. Og det andet bruger jeg som madbrød og som tilbehør til varme retter. Og så er de virkelig super nemme at lave, bare miks ingredienserne, vend på panden og VUPTI - du har nybagt, varmt, gyldent, sundt og lækkert pandebrød! Velbekomme J

Pandebrød på kun 2 minutter
- i 2 sunde varianter
 
Ingredienser
Variant med ekstra fibre
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk alm. mandelmel *
1 spsk kokosfibre **
1 spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
Variant med ekstra protein
2 bg æggehvide eller ca. 100 g
2 spsk neutral proteinpulver ***
2 spsk alm. mandelmel *
½ spsk fiber HUSK
½-1 tsk kardemomme
Himalayasalt
 
& 1 tsk kokosolie til stegning
 
Opskrift
1) Bland de tørre ingredienser sammen, så der ikke er nogen klumper
2) Tilsæt æggehviderne og pisk godt rundt til dejen samler sig
3) Smelt kokosolien på panden og fordel dejen ud på panden
4) Steg på begge sider til pandebrødet er dejligt gyldent og sprødt
5) Server med det samme, varmt fra panden - mega mums
 
* Mandelmelet er helt almindelig mandelmel fra blendede, blancherede mandler - altså ikke det fiberrige af slagsen. Jeg har selv brugt dette fra Reco Organic Market i Sverige (rawfoodshop.se). Du kan helt sikkert også anvende mandler, som du selv blender til en fin mel.
 
** Kokosfibrene minder meget om en almindelig mel. Jeg har selv købt mine kokosfibre samme sted som mandelmelet, og disse kan du finde både i Sverige og flere steder i Danmark som fra viivaa.dk, rawandmore.dk og i helsekostbutikker. Der findes mange varianter og forskellen fra almindelig kokosmel, som revet kokos jo kaldes i Danmark, kan du se på finheden af melet samt indholdet af fibre er langt højere og indholdet af fedt lavere
 
*** Jeg har brugt både sojaprotein, sun warrior samt økologisk valleprotein. Soja og sun warrior giver en mere fast dej, hvor valleproteinen giver en mere sej dej og kan være lidt mere vanskelig at få ud på panden. Det giver dog egentlig ingen forskel på det færdige brød, kun en smule variation i smagen …
 
Jeg synes smagen i det første brød med kokosfibre er allerbedst, men mætheden og konsistensen er bedst i den anden variation med proteinpulver. Smagen her er lidt mere neutral og brødet mere bastant, så derfor bedst som madbrød med fyld på toppen eller som tilbehør.
 
Duften af nybagt brød, uhh J
 
MEGA MUMS,
LevSundtNU




 
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com